Rapport om tiltrækning og fastholdelse af udenlands arbejdskraft

3.6.8 Sprog
Det er hovedparten af udlændingene, der oplever sproget som svært og et problem
både på arbejdet og i deres kontakt med samfundet. Flere af dem, der har været
her i et par år, har deltaget i sprogundervisning for at lære dansk.
Case: Polak der arbejder med svejse- og metalarbejde
Har i 13 måneder arbejdet på Nordfalster på en virksomhed med fem ansatte sammen med en
ven og kollega fra Polen. Den danske arbejdsgiver har sørget for bolig. Han taler slet ikke
dansk og kommunikerer med arbejdsgiver på lidt tysk og ser selv sproget som et stort problem.
Rekrutteringen foregik med hjælp fra en polsk ven, der kan engelsk. Den danske arbejdsgiver
arbejdede lidt sammen med dem på en opgave, de udførte på et skib i Ålborg og tog derefter
kontakt til dem. Begge polakker tjener ca. 3 gange så meget som i Polen. De er glade for lønnen
og deres arbejde – og så er det relativt tæt på Polen. De lever billigt i Danmark, bl.a. fordi de
køber stort ind i Polen, når de er hjemme. De arbejder meget hver dag og orker ikke at deltage i
fritidsaktiviteter i Danmark. De kan heller ikke kommunikere med de lokale på andet end lidt
tysk. Begge kender mange i Polen, som også kunne være interesseret i at arbejde her. Den enes
kone er sygeplejerske og han har en stor dreng på 14 år. Han har ikke overvejet, om han vil
flytte hertil. Han kender ikke reglerne og mulighederne for f.eks. job til konen, skole til drengen
mv. Det sværeste ved at tage jobbet på Falster har været at træffe beslutningen sammen med
familien og så det danske sprog. Den danske arbejdsgiver har sørget for alle formalia.
3.6.9 Bolig og praktiske forhold
Der er ingen af de interviewede som oplever det som vanskeligt at få lov til at
arbejde i Danmark. Flere har fået hjælp fra arbejdsgiver eller rekrutteringsfirma til
at ordne det administrative.
”Det gik nemt! Chefen kørte med mig rundt til de forskellige kontorer, så vi kunne
ordne papirarbejdet med tilladelse. Han forklarede mig, hvor jeg skulle skrive
under og hvad det betød. Det tog en dag og næste dag startede jeg på arbejdet.”,
tysk håndværker.
Flere har problemer med at forstå skattereglerne, og to har problemer med at få de
børnepenge af kommunerne, som de mener, de har krav på, fordi de er forsørgere.
De interviewede der ikke er fra de gamle EU-lande, oplever det som lidt frustrerende
eller usikkert, at de har midlertidigt opholdstilladelse der skal forlænges.
En enkelt oplever, at det er svært at få permanent bolig, fordi han vil bosætte sig
her mere permanent med sin familie. De er skrevet op i boligforeninger, men er
langt nede på ventelisten. Han ser det som et stort problem – men ser det ikke
umiddelbart som myndighedernes rolle at hjælpe dem.
Dem der arbejder som midlertidige gæstearbejdere, har ikke haft svært ved at få
bolig. De har fået stillet bolig til rådighed af arbejdsgiver eller rekrutteringsvirksomheder.
En enkelt af interviewpersonerne har dog valgt at bo i en campingvogn.
3.7 Rekruttering
Det har været rekrutteringsbureauer, danske virksomheder og i nogen grad det
tidligere AF-system, som har banet vejen for den tilstrømning af arbejdskraft, der
har været til Lolland-Falster. Dernæst er det rygtedes i afsenderlandene, at der har
været gode jobmuligheder på Lolland-Falster, og der har efterfølgende været en
50