Rapport om tiltrækning og fastholdelse af udenlands arbejdskraft

udlændinge vi har interviewet, er blevet snydt i tidligere arbejdsforhold, og de ved
ikke, hvor de skal henvende sig, hvis de oplever, at de bliver urimeligt behandlet.
Aktuelt er der meget få udenlandske arbejdstagere indenfor FOA’s område, og
FOA kan være med til i højere grad end 3F at bestemme vilkårene, som den udenlandske
arbejdskraft skal have i deres integration på det danske arbejdsmarked.
Det skyldes, at der er tale om en helt anden organiseringsgrad og at der færre,
større arbejdsgivere på det offentlige område, hvor der er meget klare krav til både
sproglige og faglige kvalifikationer.
På arbejdsgiversiden er der gennemført interview alene med landbrugets organisationer
26 . Dansk Landbrug Sydhavsøerne 27 spiller en begrænset rolle ift. rekrutteringen
af udenlandsk arbejdskraft, som overvejende er praktikanter fra Ukraine.
Rekrutteringen sker via hjemmesider og dansk-udenlandske rekrutteringsvirksomheder.
Landbo Ungdom godkender landbrugene som praktikpladser og fører
tilsyn hermed.
3.3 Foreninger og netværk
Analysen viser, at de udenlandske arbejder ikke anvender formaliserede netværk
baseret på befolkningsgrupper. De mange pendlere – eller midlertidige gæstearbejdere,
som arbejder mange timer om dagen, er (selv-valgt) afkoblet fra fritidslivet
i Danmark. For de øvrige landegrupper er der heller ikke etableret noget netværk.
Enkelte er engagerede i sportsforeninger i lokalsamfundet, og generelt opfatter
udlændingene foreningslivet som åbent, selv om det er begrænset i hvilken
grad, det benyttes.
De lokale foreninger og netværks rolle og deres forbindelse til den udenlandske
arbejdskraft er i nogen grad blevet analyseret. Der er foretaget en gennemgang af
kulturelle foreninger og organisationer, 28 som viser, at der udover de polske foreninger
ikke er nogen andre foreninger/organisationer, i hvert fald i Lolland
Kommune, som er særligt rettede mod de etniske grupper, som den udenlandske
arbejdskraft kommer fra.
Lolland-Falster har en tæt historisk forbindelse til Polen på grund af den store
arbejdskraftindvandring, der var fra ca. 1860’ern og frem til ca. 1930’erne af polakker.
Mere end 10.000 polakker kom år efter år for at hakke og optage roer. En
del polakker blev på Lolland-Falster og de tre katolske kirker i Maribo, Nakskov
og Nykøbing F., det polske hus i Maribo og museet Polakkasernen i Tågerup er
vidnesbyrd om den store indvandring og kontakt, der har været til Polen.
Vores interview med hhv. den polske forening og menighedsrådene ved de tre
kirker dokumenterer, at koblingen til Polen primært er historisk. De nye polakker
er ikke i særlig udstrækning tilknyttet de lokale polske foreninger eller katolske
menigheder, som anvendes af ældre polakker eller efterkommere. Der er kun meget
begrænset kontakt til de ”nye” polakker, der kommer til området. Der kommer
enkelte af de nye polakker til messerne – særligt i Nykøbing hvor der er messer på
26 Dansk Byggeri har ikke lokalt ønsket at medvirke i undersøgelsen.
27 Samtale med direktør Ken Pedersen fra Dansk Landbrug Sydhavsøerne
28 Gennemgangen er alene foretaget i Lolland Kommune.
32