Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

arbejdsforholdene fra den tidlige periode. Herning Social-Demokrat udkom desværre først fra1905. Denne ville højst sandsynligt have berettet mere uddybende om forholdene pga. denssocialdemokratiske baggrund og dens dermed større interesse for arbejderne.For det andet har jeg gjort brug af tekstilarbejdernes eget fagblad. Dette udkom kvartalsvisfra 1898-1901 og herefter månedsvis. I 1910 skiftede det navn fra DanskTextilarbejderforbunds Fagblad til Textilarbejderen. Bladet er gennemgået systematisk fra1898-1930. Det blev udgivet af Dansk Tekstilarbejderforbund og beskæftigede sig medudviklingen på landsplan, men bragte i hvert nummer samtidig artikler om udviklingen iudlandet. Det var gennem denne, at den enkelte tekstilarbejder fik mulighed for at læse sig til,hvad der foregik mht. kongresser, forhandlinger, strejker m.v. Fagbladet har en tydeligtendens til fordel for arbejderne og mod fabrikanterne, men den udkom regelmæssigt og giverderved et fortløbende billede af perioden og de situationer, der forekom, og så længe man ibrugen er sig bevidst om tendensen, kan den let benyttes som kilde. Den er her anvendt tilyderligere at belyse tekstilarbejdernes arbejderliv enten til understregning af det væsentligeeller i de tilfælde og perioder, hvor det øvrige materiale ikke har vist sig tilstrækkeligt.1.5 AfgrænsningerUnder udarbejdelsen af det foreliggende speciale er der foretaget en geografisk afgrænsningsåvel som en tidsmæssig, for at undersøgelsen kunne holde sig inden for de afgivne formelleregler.Geografisk er Herning udvalgt pga. byens store betydning inden for tekstilindustri i det 20.århundrede, og pga. at tekstilarbejderne her er blevet glemt i forskningen oghistorieskrivningen. I almindelighed har litteraturen omhandlende Hernings tekstilindustriværet en ensidig beskrivelse, der stort set kun har behandlet industrien set fra fabrikantensøjne. Derfor er det på høje tid med en historieskrivning, der tilgodeser tekstilarbejderne ogderes arbejderliv i Herning, da de første generationer af tekstilarbejdere var med til at banevejen på mange områder for de senere arbejdere og dermed har haft en stor betydning.Den tidsmæssige afgrænsning er sat til perioden 1876-1930 for at undersøge netop deførste generationer af tekstilarbejdere og deres arbejderliv. I 1876 grundlagdes Hernings14