Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

5.0 KonklusionPerioden 1876 til 1930 viser en klar udvikling i den herningensiske tekstilarbejdersarbejderliv. Tekstilarbejderen i 1930 kæmpede i princippet for det samme somtekstilarbejderen i 1876; nemlig et bedre liv. Men i og med at der skete en positiv udvikling iarbejderlivet, betyder det samtidig, at tekstilarbejderen i 1930 havde et langt bedreudgangspunkt i sin kamp. Et udgangspunkt som de tidligere generationer af tekstilarbejderehavde skabt gennem deres kampe.Karakteristikken af tekstilarbejderne viser, at deres baggrund ikke var den samme gennemhele perioden. Analysen af folketællingerne viser en klar udvikling på flere punkter. For detførste ændrede den geografiske rekruttering sig. I begyndelsen af perioden kom størstedelenaf arbejderne fra Herning, men efterhånden rekrutteredes flere fra områder længere væk.Tekstilindustrien voksede, hvilket har betydet, at byen ikke fortsat har kunnet levere dennødvendige arbejdskraft.For det andet ses i 1921 langt flere gengangere blandt arbejderne, hvilket indikerer, atarbejderne i højere grad forblev boende i byen og ikke længere rejste derfra efter en kortereperiode. Industrien var for alvor blevet en betydningsfuld faktor i byen.For det tredje skete der en udvikling i arbejdernes alder. Fra en brug af mere modne mændog unge kvinder gøres der i den senere periode en større brug af kvinder over 30 år og mændunder de 40 år. Tendensen fra 1880 og 1890 viser sig dog atter i 1921, hvor mændene bliverældre og kvinderne yngre. En tendens, der sandsynligvis har sin baggrund i tekstilindustrienskrise i 1920erne, hvor arbejdsløsheden blandt arbejderne var stor, og fabrikkerne derforbeholdt de ældre og mere erfarne mænd og erstattede de yngre mænd med ufaglærte kvinder,der kunne betales en lavere løn.Teorien om en kønsarbejdsdeling i tekstilindustrien i Herning passer til dels. Analysenviser en klar stigning i antallet af kvinder, som i høj grad ansattes til det ukvalificeredehjælpearbejde. Samtidig ses gennem hele perioden en meget skarp kønsopdeling i deforskellige erhverv. Visse erhverv som fx væver, spinder og syerske forbliver gennem heleperioden domineret af et køn. En udvikling mod en mere ligelig kønsarbejdsdeling ses ikke.Dog skal det påpeges, at kønsarbejdsdelingen ikke, som teorien antager det, sker i forbindelsemed den øgede mekanisering inden for industrien, eftersom kvinderne netop ikke overtager detidligere overvejende mandefag, der mekaniseres.98