Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

foreningens opgaver klarlægges, hvorefter det skal undersøges, hvilken betydning disseopgaver fik for arbejderen.Fagforeningen og arbejderbevægelsens vigtigste og helt grundlæggende opgave var atvaretage arbejdernes interesser, hvilket skete gennem forhandlinger med de forskelligefabrikanter, hvor man forsøgte at hæve lønnen, forbedre arbejdsmiljøet og nedsættearbejdstiden. Denne opgave var fremtrædende gennem hele perioden, men det var især ifagforeningens første år, at dette stod øverst på dagsordenen. Fabrikanterne havde førfagforeningens oprettelse enerådigt kunnet bestemme arbejdsforholdene, og derfor er detklart, at fabrikanterne har modarbejdet fagforeningen, da de ikke har været vant til, at andrehar haft muligheden for at blande sig. Som mange andre fabrikanter har også Brdr. Lundforsøgt at ødelægge fagforeningen ved først og fremmest at afholde arbejderne fra at blivemedlem. Ved forhandlingerne om en ny overenskomst i 1899 var et af kravene fra Brdr.Lund, at fagforeningen skulle udstøde medlemmer efter deres ordre, og en regel på fabrikkenhar været, at arbejderne skulle kontrollere hinanden og meddele fabrikanterne, når der sketenoget forkert. 174 Dette har været en klar modarbejdelse fra Brdr. Lunds side med det formål atfå fjernet fagforeningen og sammenholdet arbejderne i mellem. Gennem årene gjorde Brdr.Lund yderligere modstand, men på trods af dette lader det til, at de samtidig har været til atforhandle med, da kilderne ikke nævner noget om arbejdsstandsning eller lockout iforbindelse med Brdr. Lunds Fabrik før 1920erne, hvor de to store landsdækkende lockoutsfandt sted. Brdr. Lund tænkte desuden på deres arbejdere under 1. verdenskrig, hvor fabrikkendonerede 2000 kr. årligt til fagforeningen til fordeling blandt arbejderne. 175Arbejdsgivernes modstand har krævet meget af fagforeningens tid i begyndelsen ogdermed også meget af medlemmernes i forvejen sparsomme fritid, hvilket var både positivt ognegativt for tekstilarbejderne. Det negative bestod i det faktum, at arbejderne især ifagforeningens begyndelse havde meget lidt fritid. Med en arbejdsdag fra kl. 6 til 19 og kunfri om søndagen, betød medlemskab af fagforeningen, at den sparsomme fritid ofte blevinddraget til bestyrelsesmøder, generalforsamlinger og forhandlinger med fabrikanterne. Detpositive islæt var, at arbejderne fik skabt et internt sammenhold, der gav venskab og kollegialstøtte samt, at medlemskabet gav mulighed for en række oplevelser med de øvrigemedlemmer og familien, når fagforeningen arrangerede udflugter og festlige sammenkomster.174 ABA: Dansk Tekstilarbejderforbund, kasse 75, læg 2, uden datering.175 Privateje: Forhandlingsprotokol, 22/12-1915, 21/12-1916, 20/12-1917 og 2/12-1918.72