Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

ønskede at blive afskediget eller få tilbageholdt deres løn. Tyendeloven var ikke blotgældende på landet, men også i købstæderne, og den kunne anvendes uden for det egentligetyendeforhold, som vi kender til, fx også over for lærlinge og håndværkssvende. 55Det er svært at fastslå grunden til denne specielle ansættelsesform, der var gældende forden første generation af tekstilarbejdere hos Brdr. Lund, men man kan forestille sig, ateftersom fabrikken startede i Herning, mens byen endnu var en lille by og mere eller mindrekun præget af landbrug, har fabrikanterne blot overført ansættelsesforholdene fra landet, idette tilfælde tyendeforholdet, til den nye stationsbys endnu unge industri. De første ansatte,hvoraf en del kom fra Herning-området, har højst sandsynligt ikke tidligere været ansat på enfabrik og vidste derfor heller ikke noget om ansættelsesforhold, hvorfor disse sikkert ikke harprotesteret mod forholdene. De har måske været ansat i et tyendeforhold tidligere, af hvilkengrund de ikke fandt det mærkeligt at fortsætte i et sådant. Desuden har en meget stor andel afde ansatte kvinder været ugifte, hvorfor det samtidig har været relevant at opretholdetyendeordningen, da de så kunne få kost og logi hos fabrikanterne. I den tidligste fase harnogle af pigerne samtidig med fabriksarbejdet udført andet arbejde, fx husligt forfabrikanterne, 56 og blev måske af denne grund ansat i et tyendeforhold. Ansættelsesformenhos Brdr. Lund var dog et unikt tilfælde, som jeg ikke er stødt på andre steder.I 1952 bragte Herning Folkeblad et interview med Svenning Svenningsen, 57 der kunnefejre 60 års jubilæum på Brdr. Lunds Fabrik. Han kan berette, at arbejdstiden i 1892 varubestemt. Man arbejdede døgnet rundt, hvis det var nødvendigt, hvilket også omfattede sønoghelligdage. Og som Svenning Svenningsen påpegede, skete overarbejdet udenekstrabetaling. Svenningsens erindringer skal selvfølgelig tages med store forbehold, da der ergået så mange år, men der er ingen tvivl om, at arbejderne i Herning før fagforeningensoprettelse ikke har haft meget at skulle have sagt, hvad angik deres arbejdsforhold. Hvis deikke ville tage overarbejde, kunne fabrikanterne true med afskedigelse, hvilket ville efterladearbejderen uden penge til at forsørge sig selv og en evt. familie. Arbejderne i denne periodehar sandsynligvis accepteret længere og flere arbejdsdage, hvis det var fabrikantens ønske,udelukkende af den grund, at de var afhængige af en fast indkomst og endnu manglende enfagforening, der kunne støtte dem, hvilket ses i en udtalelse fra DanskTekstilarbejderforbunds formand i 1902 i et svar til afdelingen: ”Med hensyn til at I mener at55 Tyende-loven af 1854, § 60.56 Jespersen, 1976, s. 50.57 Herning Folkeblad, 22/3-52.42