I 1921 kunne afdelingen fejre 25 års jubilæum, hvilket skete med kaffebord, koncert oghumoristisk oplæsning. Det var stilhed før stormen, idet 1922 blev indledt med en lockout aftekstilarbejderne i Herning og resten af landet, eftersom de havde <strong>for</strong>kastet etoverenskomst<strong>for</strong>slag. Lockouten trådte i kraft den 14. februar og omfattede 266tekstilarbejdere i Herning. 152 Den afsluttedes først i midten af april, hvilket betød en hård tid<strong>for</strong> tekstilarbejderne. De første uger havde man endnu ikke modtaget lockout-understøttelsefra <strong>for</strong>bundet, så det hjalp betydeligt, da afdelingen den 28. februar modtog 3.000 kr., somman havde til gode hos <strong>for</strong>bundet. Beløbet blev <strong>for</strong>delt mellem medlemmerne med 15 kr. tilhver. Resultatet af de 9 ugers kamp blev en lønreduktion, dog ikke på de 35-40 % somarbejdsgivernes første udspil havde lydt på, og samtidig lykkedes det arbejderne at opretholde8-timersdagen, 153 som arbejderne over hele landet havde fået tilkæmpet sig i 1919, og somførste gang nævnes indført i Herning i december 1919 på Hebsgaards Fabrik. 154Lockouten i 1922 efterfulgtes af endnu en i 1925, der ligeledes omfattede tekstilarbejdernei hele landet. Den begyndte i april, hvor fabrikanterne denne gang <strong>for</strong>kastede etoverenskomst<strong>for</strong>slag, som tekstilarbejderne ellers havde vedtaget, og <strong>for</strong>tsatte frem til 1. juni,hvor et nyt <strong>for</strong>slag blev vedtaget af begge parter. Resultatet af kampen nævnes ikke i<strong>for</strong>handlingsprotokollen fra Herning, men på landsplan opnåede tekstilarbejderne et <strong>for</strong>lig, derbevarede status quo. Afdelingen havde i første omgang stemt <strong>for</strong> at udsende 2. strejkevarsel,men stemte næsten enstemmigt <strong>for</strong> <strong>for</strong>ligsmandens <strong>for</strong>slag i marts efter anbefaling fra<strong>for</strong>bundet, da stemningen i afdelingen ikke var <strong>for</strong> en lønkamp. Et medlem udtrykte, at ”…detvar bedre at vedtage det [overenskomst<strong>for</strong>slaget] end komme ud i en stor Lønkamp.” 155 Underlockouten støttede afdelingen sine medlemmer ved at udbetale 5 kr. ekstra til hvert medlemsom tillægshjælp til den ordinære understøttelse. Da regnskabet efterfølgende blev gjort op,havde lockouten kostet <strong>for</strong>eningskassen 6.258,11 kr. i udbetalt understøttelse tilmedlemmerne. 156I slutningen af 1910erne og begyndelsen af 1920erne begyndte arbejderne på de øvrigetekstilfabrikker i Herning <strong>for</strong> alvor at lade sig organisere. 50 arbejdere fra Truelsen og Sønindmeldte sig i 1918, og året efter begyndte flere af de mindre tekstilfabrikkers arbejdere atmelde sig ind. Disse indmeldelser førte i mange tilfælde til arbejdsstandsninger fra152 ABA: <strong>Dansk</strong> Tekstilarbejder<strong>for</strong>bund, kasse 210, læg 4a, 1922.153 Tjørnehøj, 1998, s. 243.154 Privateje: Forhandlingsprotokol, 8/12-1919.155 Privateje: Forhandlingsprotokol, 25/2-1925 og 18/3-1925.156 Privateje: Forhandlingsprotokol, 28/10-1925.66
arbejdernes side, idet mange af fabrikanterne ikke var villige til at <strong>for</strong>handle en overenskomstmed fag<strong>for</strong>eningen, eller også kunne de to parter ikke blive enige om en aftale. Fabrikanternevar i mange tilfælde ikke parate til at lade fag<strong>for</strong>eningen diktere en overenskomst og ønskedeingen indblanding fra hverken fag<strong>for</strong>eningen eller arbejdernes side. De mange indmeldelserfra Truelsen og Søn i 1918 førte dog ikke til nogen strejke på trods af fabrikantens <strong>for</strong>søg påat få fag<strong>for</strong>eningen ud af sin fabrik. Bl.a. udbetalte fabrikanten 200-300 kr. i dyrtidstillæg tilhver arbejder, som førte til, at en del udmeldte sig af fag<strong>for</strong>eningen, hvilket afdelingen mente,skete efter påvirkning fra ledelsen. Hvis arbejderne ønskede dyrtidstillægget, var den skjultehentydning, at de måtte opgive fag<strong>for</strong>eningen. Ved et senere møde enedes parterne dog om, atfirmaet ikke måtte lægge arbejderne hindringer i vejen mht. at lade sig organisere, hvorefter viikke hører mere til denne sag. 157På de mindre fabrikker havde fabrikanterne derimod en meget større modvilje ogkampgejst mod fag<strong>for</strong>eningen og gik ofte længere i <strong>for</strong>søget på at holde fag<strong>for</strong>eningen vækfra deres fabrikker. Baggrunden kan være, at de mindre fabrikanter ikke var så pengestærkeog ville miste en stor indtjening ved at skulle hæve lønningerne, hvorimod en fabrik somTruelsen og Søn har været solidt funderet i slutningen af 1910erne og der<strong>for</strong> har haft råd til athæve lønningerne. Det første sted, hvor <strong>for</strong>handlinger mellem fag<strong>for</strong>ening og fabrikant førtetil arbejdsstandsning, var på trikotagefabrikken Niels Krøjgaard i 1919. 158 Strejken varede dogikke længere end 3½ dag, hvorefter man blev enige om en overenskomst <strong>for</strong> fabrikkensarbejdere. I starten af 1920erne <strong>for</strong>tsatte disse små arbejdsstandsninger på <strong>for</strong>skelligefabrikker, efterhånden som arbejderne de <strong>for</strong>skellige steder lod sig organisere. Strejkerne vardog altid kortvarige, idet fabrikanterne valgte at indgå overenskomster med fag<strong>for</strong>eningen. 159Den sene organisering af mange mindre fabrikker var ikke usædvanlig. Også andre steder ilandet opnåede fag<strong>for</strong>eningerne først sent en organisering af arbejderne på disse fabrikkersamt en overenskomst med fabrikanterne. Fx i Odense, hvor arbejderne på 4 tekstilfabrikkerførst indmeldte sig i fag<strong>for</strong>eningen i 1918 efter en del agitationsmøder. 160 Det betød, at mangefag<strong>for</strong>eninger fik en stor arbejdsbyrde i begyndelsen af 1920erne pga. de mange<strong>for</strong>handlinger, der skulle føres på <strong>for</strong>skellige fabrikker. Dette ses også i Herning, hvormedlemmerne på flere general<strong>for</strong>samlinger skulle tage stilling til udbetaling af gratialer.157 ABA: <strong>Dansk</strong> Tekstilarbejder<strong>for</strong>bund, kasse 75, læg 42, 31/12-1918 og 3/1-1919.158 ABA: <strong>Dansk</strong> Tekstilarbejder<strong>for</strong>bund, kasse 75, læg 46, uden datering.159 Strejkerne fandt sted på fabrikkerne S. Hebsgaard, Møller Christensen, Elias G. Jensen og Co. og A. Jepsen.160 Christensen, 1985, s. 41.67
- Page 2 and 3:
IndholdsfortegnelseKapitel 1. Intro
- Page 4 and 5:
Kapitel 1. Introduktion1.2 Indledni
- Page 6 and 7:
undersøges, hvorvidt der skete en
- Page 8 and 9:
Den anden og større kategori er ik
- Page 10:
Jeg har i min gennemgang af folket
- Page 13 and 14:
fabrikker, der givetvis har været
- Page 15 and 16: første tekstilfabrik; uldspinderie
- Page 17 and 18: Før industrien kom til landet, var
- Page 19 and 20: Knudsen blev der oprettet 4 trikota
- Page 21 and 22: på øerne. Skellet mellem købstæ
- Page 23 and 24: 2.3 Kønsarbejdsdeling i tekstilind
- Page 25 and 26: af sin familie og havde ingen mand,
- Page 27 and 28: 70 % var under 30 år og den yngste
- Page 29 and 30: alene til Herning for at arbejde p
- Page 31 and 32: 2.4.3 1911: Nye ansigterAntallet af
- Page 33 and 34: eskæftigede som spindere, men dett
- Page 35 and 36: % var mellem 15 og 19 år. Så der
- Page 37 and 38: og mandefag. Hvem der beskæftigede
- Page 39 and 40: Kapitel 3. Arbejdsforholdene på He
- Page 41 and 42: første sted, arbejderbevægelsen v
- Page 43 and 44: der ikke er noget at gjøre naar Fa
- Page 45 and 46: timelønnede ønskede kun at gå me
- Page 47 and 48: arbejdsforhold på dette tidspunkt.
- Page 49 and 50: og spinderiet. 87 Her ses, at den s
- Page 51 and 52: faglærte, ufaglærte og kvinder, h
- Page 53 and 54: sikkerheden var bragt i orden. 101
- Page 55 and 56: udskiftet med central opvarmning i
- Page 57 and 58: tekstilindustrien i Herning var et
- Page 59 and 60: Kapitel 4. Tekstilarbejderne og der
- Page 61 and 62: og modsat myndighedernes forventnin
- Page 63 and 64: Krigsårene fra 1914 til 1918 blev
- Page 65: manglende medlemskab i Tekstilfabri
- Page 69 and 70: end mandlige i fagforeningen, hvilk
- Page 71 and 72: udelukkende kvinderne, der passede
- Page 73 and 74: Efterhånden som fabrikanterne inds
- Page 75 and 76: egyndte fagforeningen for alvor at
- Page 77 and 78: livsform. Gennem fagforeningen skab
- Page 79 and 80: 4.6.1 Faglig interesseDet mest opla
- Page 81 and 82: 4.6.2 Økonomisk understøttelseEt
- Page 83 and 84: understøttelse kom først til med
- Page 85 and 86: har godt 1/3 af arbejderne hos Brdr
- Page 87 and 88: Dette motiv har dog ligeledes haft
- Page 89 and 90: fx mht. løn, arbejdsløshed og bol
- Page 91 and 92: egge tilfælde, hvor arbejdet nedla
- Page 93 and 94: efter den længere korrespondance m
- Page 95 and 96: Lund uden indblanding fra fagforeni
- Page 97 and 98: de sidste uden for fagforeningen er
- Page 99 and 100: De tidlige tekstilarbejderes arbejd
- Page 101 and 102: 6.0 English summaryThroughout the 2
- Page 103 and 104: 7.0 Anvendte kilder og litteraturUt
- Page 105 and 106: Forhandlingsprotokoller for Dansk T
- Page 107 and 108: Nielsen, Orla, Mary Eriksen, og Jø
- Page 109 and 110: Bilag I:Kort over Hammerum HerredKi
- Page 111 and 112: Bilag III:Udbetalt løn på Brdr. L
- Page 113 and 114: Spinderiet:Ved antagelsen (uøvede)
- Page 115: 115