pr. medlem i en 10-årig periode, samt 2 kr. fra hvert medlem det første år. Dermed vistetekstilarbejderne, at en decideret arbejderkultur var begyndt at blomstre i byen i og med, at devar villige til at bruge så mange penge over en lang årrække på et tidspunkt, hvor priserne varhøje pga. 1. verdenskrig. De ønskede et sted, hvor de kunne være.Fag<strong>for</strong>eningen i Herning opbyggede dermed en række værdinormer blandttekstilarbejderne, som man ikke tidligere havde dyrket i særlig høj grad, og som bandtarbejderne sammen både i lokalområdet, men som samtidig gav en samhørighed med deøvrige arbejdere i Danmark og i udlandet. Fag<strong>for</strong>eningen udvidede den herningensiskearbejders horisont og betød et fællesskab, hvor arbejderen tidligere havde stået alene og gavdermed arbejderen en ny identitet. En identitet sammenbundet med tusindvis af andrearbejderes.4.6 Tekstilarbejdernes motiver bag medlemskabet i <strong>Dansk</strong> Tekstilarbejder<strong>for</strong>bundTekstilarbejderne i Herning dannede deres fag<strong>for</strong>ening i 1896, og i perioden frem til 1930 fikafdelingen mere end 300 medlemmer. Spørgsmålet er, hvilke motiver der lå bag arbejdernesbeslutning om at blive medlem af fag<strong>for</strong>eningen. Fag<strong>for</strong>eningen blev i perioden aldrig fuldtud accepteret af alle fabrikanter, og der<strong>for</strong> betød medlemskab i fag<strong>for</strong>eningen et pres påarbejderne, da arbejdsgiveren sjældent var interesseret i dens eksistens og som følge herafkonstant lagde arbejderne hindringer i vejen og gav direkte eller indirekte trusler omafskedigelse. Af den grund er det acceptabelt at tro, at motivet til indmeldelse i fag<strong>for</strong>eningenførst og fremmest var fagligt. Arbejderne har virkelig ønsket en fag<strong>for</strong>ening, der kunne<strong>for</strong>bedre arbejdsvilkårene, og af den grund har de været villige til at kæmpe <strong>for</strong> det, ogsåselvom resultatet har været afskedigelse eller <strong>for</strong>følgelse fra arbejdsgiverens side. I defølgende afsnit skal arbejdernes mulige bevæggrunde undersøges med det <strong>for</strong>mål at <strong>for</strong>søge atklarlægge, hvilket motiv(er) der har styret tekstilarbejderne i Herning til at indmelde sig i denlokale fag<strong>for</strong>ening.78
4.6.1 Faglig interesseDet mest oplagte motiv til indmeldelse i fag<strong>for</strong>eninger er umiddelbart en simpel fagliginteresse. Man <strong>for</strong>estiller sig i dag, at arbejderen havde en faglig kampgejst og en solidaritetover <strong>for</strong> arbejderbevægelsen, der gjorde kampen <strong>for</strong> bedre løn, arbejdstider og –<strong>for</strong>holdlettere, idet alle arbejderne stod samlet om samme sag med samme bevæggrund. Agitationville ikke være nødvendig, og medlemmerne ville ikke melde sig ind og ud som<strong>for</strong>godtbefindende. Det var denne motivation, <strong>for</strong>bundet gerne så hos alle tekstilarbejderne,men det lader dog ikke til, at en faglig interesse har ligget bag tekstilarbejdernes beslutningom at indmelde sig i fag<strong>for</strong>eningen.Den solidaritet og faglig kampgejst, fag<strong>for</strong>eningen gerne så hos medlemmerne, var derikke meget af i Herning. Især ikke i fag<strong>for</strong>eningens første år, hvor den faglige organiseringvar <strong>for</strong>holdsvis svag. For den enkelte arbejder kunne det være mere tillokkende at stå uden <strong>for</strong>den, af fabrikanterne, så <strong>for</strong>hadte fag<strong>for</strong>ening. Forhandlingsprotokollen <strong>for</strong>tæller, at Chr.Jensen klagede over medlemmernes manglede <strong>for</strong>ståelse <strong>for</strong> fag<strong>for</strong>eningen og samtidigpåpegede nødvendigheden i at respektere hinanden, hvis man ønskede, at fabrikanterne ellerandre skulle respektere fag<strong>for</strong>eningen. 191 Solidariteten var manglende blandt medlemmerne,hvilket indikerer, at de først har skullet lære dette efter deres indmeldelse. Samtidig burdefremmødet og interessen <strong>for</strong> fag<strong>for</strong>eningen have været stor, hvis motivet bag indmeldelsernehar været den faglige interesse og solidariteten med alle arbejdere. Fremmødet gennemperioden var dog langt fra tilfredsstillende ved hvert møde. Ofte påpegedes antallet affremmødte som værende dårligt, og enkelte gange måtte man endog udskyde afstemninger afdenne grund. Det <strong>for</strong>søgtes med <strong>for</strong>skellige tiltag at få flere medlemmer til at deltage imøderne, men det har ikke hjulpet synderligt, da problemet nævnes med jævne mellemrumgennem hele perioden. Det er da også en skrøne at tro, at alle arbejdere på dette tidspunkt varfagligt bevidste. Generelt har der altid været tale om et aktivt mindretal, der varetogarbejdernes interesse i de <strong>for</strong>skellige fag<strong>for</strong>eninger. I de tilfælde, hvor der har været tale ommassivt fremmøde ved general<strong>for</strong>samlinger eller møder, har der stort set altid været tale omstørre arbejdskampe eller andet, der har haft arbejdernes interesse. Et eksempel herpå er denekstraordinære general<strong>for</strong>samling, der afholdtes 27. januar 1916, hvor medlemmerne skulletage stilling til, hvorvidt <strong>for</strong>bundet skulle udsende 2. strejkevarsel, eftersom <strong>for</strong>bundet ikke191 Privateje: Forhandlingsprotokol, ingen datering, da det er første side i protokollen, der er <strong>for</strong>tsat fra den<strong>for</strong>rige protokol. Udtalelsen stammer fra mødet, der kom umiddelbart før bestyrelsesmødet den 3/4-1905.79
- Page 2 and 3:
IndholdsfortegnelseKapitel 1. Intro
- Page 4 and 5:
Kapitel 1. Introduktion1.2 Indledni
- Page 6 and 7:
undersøges, hvorvidt der skete en
- Page 8 and 9:
Den anden og større kategori er ik
- Page 10:
Jeg har i min gennemgang af folket
- Page 13 and 14:
fabrikker, der givetvis har været
- Page 15 and 16:
første tekstilfabrik; uldspinderie
- Page 17 and 18:
Før industrien kom til landet, var
- Page 19 and 20:
Knudsen blev der oprettet 4 trikota
- Page 21 and 22:
på øerne. Skellet mellem købstæ
- Page 23 and 24:
2.3 Kønsarbejdsdeling i tekstilind
- Page 25 and 26:
af sin familie og havde ingen mand,
- Page 27 and 28: 70 % var under 30 år og den yngste
- Page 29 and 30: alene til Herning for at arbejde p
- Page 31 and 32: 2.4.3 1911: Nye ansigterAntallet af
- Page 33 and 34: eskæftigede som spindere, men dett
- Page 35 and 36: % var mellem 15 og 19 år. Så der
- Page 37 and 38: og mandefag. Hvem der beskæftigede
- Page 39 and 40: Kapitel 3. Arbejdsforholdene på He
- Page 41 and 42: første sted, arbejderbevægelsen v
- Page 43 and 44: der ikke er noget at gjøre naar Fa
- Page 45 and 46: timelønnede ønskede kun at gå me
- Page 47 and 48: arbejdsforhold på dette tidspunkt.
- Page 49 and 50: og spinderiet. 87 Her ses, at den s
- Page 51 and 52: faglærte, ufaglærte og kvinder, h
- Page 53 and 54: sikkerheden var bragt i orden. 101
- Page 55 and 56: udskiftet med central opvarmning i
- Page 57 and 58: tekstilindustrien i Herning var et
- Page 59 and 60: Kapitel 4. Tekstilarbejderne og der
- Page 61 and 62: og modsat myndighedernes forventnin
- Page 63 and 64: Krigsårene fra 1914 til 1918 blev
- Page 65 and 66: manglende medlemskab i Tekstilfabri
- Page 67 and 68: arbejdernes side, idet mange af fab
- Page 69 and 70: end mandlige i fagforeningen, hvilk
- Page 71 and 72: udelukkende kvinderne, der passede
- Page 73 and 74: Efterhånden som fabrikanterne inds
- Page 75 and 76: egyndte fagforeningen for alvor at
- Page 77: livsform. Gennem fagforeningen skab
- Page 81 and 82: 4.6.2 Økonomisk understøttelseEt
- Page 83 and 84: understøttelse kom først til med
- Page 85 and 86: har godt 1/3 af arbejderne hos Brdr
- Page 87 and 88: Dette motiv har dog ligeledes haft
- Page 89 and 90: fx mht. løn, arbejdsløshed og bol
- Page 91 and 92: egge tilfælde, hvor arbejdet nedla
- Page 93 and 94: efter den længere korrespondance m
- Page 95 and 96: Lund uden indblanding fra fagforeni
- Page 97 and 98: de sidste uden for fagforeningen er
- Page 99 and 100: De tidlige tekstilarbejderes arbejd
- Page 101 and 102: 6.0 English summaryThroughout the 2
- Page 103 and 104: 7.0 Anvendte kilder og litteraturUt
- Page 105 and 106: Forhandlingsprotokoller for Dansk T
- Page 107 and 108: Nielsen, Orla, Mary Eriksen, og Jø
- Page 109 and 110: Bilag I:Kort over Hammerum HerredKi
- Page 111 and 112: Bilag III:Udbetalt løn på Brdr. L
- Page 113 and 114: Spinderiet:Ved antagelsen (uøvede)
- Page 115: 115