hårdere andre steder. 82 Desværre eksisterer der intet eksemplar af den første vedtagnepriskurant, og vi ved der<strong>for</strong> ikke, hvorledes lønniveauet har været.I <strong>for</strong>bindelse med overenskomst<strong>for</strong>handlingerne på landsplan i 1911 <strong>for</strong>handledes dersamtidig om lønnen hos Brdr. Lund. Her blev man enige om, at vævernes lønninger skulle<strong>for</strong>tsætte u<strong>for</strong>andret, mens spinderne fik 20 kr. om ugen og mandlige kartere 19 kr. omugen. 83 De øvrige arbejdere blev ugelønnet efter provinsskalaerne, 84 hvilket betød, at deresløn afhang af køn, alder og anciennitet. Som det ses i bilag II, var der stor <strong>for</strong>skel på mænd ogkvinders løn samt måden, hvorpå de aflønnedes. For mændenes vedkommende skete det efteralder, mens det <strong>for</strong> kvindernes vedkommende var ancienniteten, der bestemte lønniveauet.Derudover lønnedes unge mænd langt bedre end unge kvinder. Hvis to 14-årige, en dreng ogen pige, ansattes på Brdr. Lunds Fabrik samtidigt, ville drengen efter 3 års ansættelse få 13 kr.om ugen, mens pigen kun ville få 11,5 kr. Denne ulighed blev mere markant, så snartarbejderne var over 18 år, idet en uøvet arbejdsmand her blev lønnet med 17,5 kr. om ugen,mens en kvindelig uøvet måtte nøjes med 9,5 kr., selvom arbejdstiden var den samme. Dekvindelige arbejdere kunne makimalt komme op at tjene 12,5 kr. ugentligt, hvorimod hendesmandlige kollega havde en grundløn på 19 kr. ugentligt.For årene 1917, 1918 og 1920 findes der lønningsbøger <strong>for</strong> spinderiet på Brdr. LundsFabrik. 85 For begge køn ses en stigning i lønniveauet i <strong>for</strong>hold til 1911. I juli 1917 tjente dekvindelige arbejdere 13,65 kr. om ugen (58 timer), mens de mandlige fag- og ufaglærtehenholdsvis fik 32,12 kr. og 20,32 kr. om ugen. I juli måned året efter tjente de kvindeligearbejdere 18,56 kr. på en 58-timers arbejdsuge. For de fag- og ufaglærte var lønnenhenholdsvis 32,48 kr. og 27,26 kr. om ugen. Og endelig var de kvindelige ugelønninger i juli1920 steget til 46,56 kr. <strong>for</strong> en 48 timers arbejdsuge, mens den mandlige faglærte arbejder fik75,36 kr. og den ufaglærte 69,60 kr. om ugen.For væveriet <strong>for</strong>efindes en enkelt lønningsbog fra 1922, 86 der viser, at kvinderne <strong>for</strong>tsatbetaltes langt mindre end mændene, idet de kvindelige arbejdere i denne afdeling havde entimeløn på 67 øre, dvs. 32,16 kr. pr. uge (48 timer). De faglærte mænd tjente 73,68 kr., mensde ufaglærte fik 67,10 kr. For året 1925 findes lønskalaer <strong>for</strong> henholdsvis appreturen, væveriet82 På Dessaus fabrik i Odense endte <strong>for</strong>handlingerne med en 6 ugers lockout, før fabrikanten gik ind påarbejdernes <strong>for</strong>slag. (Christensen, 1985, s. 20.)83 Erhvervsarkivet: Tekstilfabrikant<strong>for</strong>eningen, <strong>for</strong>handlingsprotokol 1911.84 Se bilag II.85 Se bilag III.86 Se bilag III.48
og spinderiet. 87 Her ses, at den samme ugeløn på 55,20 kr. <strong>for</strong> en 48 timers arbejdsuge blevgivet i spinderiet og i appreturen, mens arbejderne i væveriet fik 51,84 kr. Dette var dog kungældende <strong>for</strong> de mandlige faglærte arbejdere. De ufaglærte fik i alle tre afdelinger 49,92 kr.ugentligt, mens de kvindelige arbejdere måtte nøjes med en ugeløn på 34,08 kr.For årene op til 1930 findes ingen konkrete lønningstal <strong>for</strong> tekstilarbejderne i Herning,men det må <strong>for</strong>modes, at de organiserede fabrikker, der var medlem afTekstilfabrikant<strong>for</strong>eningen, har fulgt de gældende overenskomster mellem denne og <strong>Dansk</strong>Tekstilarbejder<strong>for</strong>bund. Perioden kan dog betegnes som stille og uden nogen egentliglønbevægelse. I 1927 skete der dog en lønreduktion på 3 % i henhold til den gældendeoverenskomst, eftersom pristallet dette år viste en nedgang. 88Lønniveauet steg således gennem perioden op til 1920, hvorefter det faldt. Stigningenskyldtes i høj grad fag<strong>for</strong>eningen, der var med til at presse lønnen op og sørge <strong>for</strong>, atlønningerne modsvarede priserne, hvorimod faldet skyldtes flere faktorer. For det førsteprisfaldet, som så småt begyndte i 1920, og som kom til at betyde driftsstandsninger landetover, hvilket førte til større arbejdsløshed blandt tekstilarbejderne. Tekstilindustriensbeskæftigelsesgrad faldt fra 96,5 % i juli 1920 til bare 28 % i marts 1921. 89 For det andet fikdisse <strong>for</strong>hold konsekvenser ved overenskomst<strong>for</strong>handlingerne i 1921, der førte til en lockout,som også involverede Herning. Resultatet var et skridt tilbage <strong>for</strong> arbejderne, idet den nyeoverenskomst gav store lønreduktioner. For årene 1921-22 blev tekstilarbejdernes lønningerefter Fabrikant<strong>for</strong>eningens statistik reduceret med ca. 30 % <strong>for</strong> mænd og ca. 35 % <strong>for</strong>kvinder. 90 På Brdr. Lunds Fabrik var tallene dog ikke så høje <strong>for</strong> mændenes vedkommende.Fra 1920-22 faldt de faglærte og ufaglærte mænds løn kun henholdsvis 2,5 % og 3,5 %. Forkvinderne var der derimod tale om et stort fald, idet lønningerne her i samme periode gik nedmed 31 %. 91Går vi tilbage og ser på den overordnede lønstigning i perioden fra 1897 og frem, kandenne stigning ikke samtidig tolkes som en stigning i arbejdernes levestandard. Dette kan manikke sige noget om, før man betragter reallønsudviklingen, der er gengivet <strong>for</strong> hele perioden ibilag V. Reallønnen viser kun en stigning på 58 % i perioden 1897-1925, hvor den nominelle87 Se bilag IV.88 Beretning om <strong>Dansk</strong> Tekstilarbejder<strong>for</strong>bunds virksomhed: 1924-1927, 1927-1931.89 Jensen, 1935, s. 299ff.90 Jensen, 1935, s. 314.91 Beregningerne er gjort vha. bilag III.49
- Page 2 and 3: IndholdsfortegnelseKapitel 1. Intro
- Page 4 and 5: Kapitel 1. Introduktion1.2 Indledni
- Page 6 and 7: undersøges, hvorvidt der skete en
- Page 8 and 9: Den anden og større kategori er ik
- Page 10: Jeg har i min gennemgang af folket
- Page 13 and 14: fabrikker, der givetvis har været
- Page 15 and 16: første tekstilfabrik; uldspinderie
- Page 17 and 18: Før industrien kom til landet, var
- Page 19 and 20: Knudsen blev der oprettet 4 trikota
- Page 21 and 22: på øerne. Skellet mellem købstæ
- Page 23 and 24: 2.3 Kønsarbejdsdeling i tekstilind
- Page 25 and 26: af sin familie og havde ingen mand,
- Page 27 and 28: 70 % var under 30 år og den yngste
- Page 29 and 30: alene til Herning for at arbejde p
- Page 31 and 32: 2.4.3 1911: Nye ansigterAntallet af
- Page 33 and 34: eskæftigede som spindere, men dett
- Page 35 and 36: % var mellem 15 og 19 år. Så der
- Page 37 and 38: og mandefag. Hvem der beskæftigede
- Page 39 and 40: Kapitel 3. Arbejdsforholdene på He
- Page 41 and 42: første sted, arbejderbevægelsen v
- Page 43 and 44: der ikke er noget at gjøre naar Fa
- Page 45 and 46: timelønnede ønskede kun at gå me
- Page 47: arbejdsforhold på dette tidspunkt.
- Page 51 and 52: faglærte, ufaglærte og kvinder, h
- Page 53 and 54: sikkerheden var bragt i orden. 101
- Page 55 and 56: udskiftet med central opvarmning i
- Page 57 and 58: tekstilindustrien i Herning var et
- Page 59 and 60: Kapitel 4. Tekstilarbejderne og der
- Page 61 and 62: og modsat myndighedernes forventnin
- Page 63 and 64: Krigsårene fra 1914 til 1918 blev
- Page 65 and 66: manglende medlemskab i Tekstilfabri
- Page 67 and 68: arbejdernes side, idet mange af fab
- Page 69 and 70: end mandlige i fagforeningen, hvilk
- Page 71 and 72: udelukkende kvinderne, der passede
- Page 73 and 74: Efterhånden som fabrikanterne inds
- Page 75 and 76: egyndte fagforeningen for alvor at
- Page 77 and 78: livsform. Gennem fagforeningen skab
- Page 79 and 80: 4.6.1 Faglig interesseDet mest opla
- Page 81 and 82: 4.6.2 Økonomisk understøttelseEt
- Page 83 and 84: understøttelse kom først til med
- Page 85 and 86: har godt 1/3 af arbejderne hos Brdr
- Page 87 and 88: Dette motiv har dog ligeledes haft
- Page 89 and 90: fx mht. løn, arbejdsløshed og bol
- Page 91 and 92: egge tilfælde, hvor arbejdet nedla
- Page 93 and 94: efter den længere korrespondance m
- Page 95 and 96: Lund uden indblanding fra fagforeni
- Page 97 and 98: de sidste uden for fagforeningen er
- Page 99 and 100:
De tidlige tekstilarbejderes arbejd
- Page 101 and 102:
6.0 English summaryThroughout the 2
- Page 103 and 104:
7.0 Anvendte kilder og litteraturUt
- Page 105 and 106:
Forhandlingsprotokoller for Dansk T
- Page 107 and 108:
Nielsen, Orla, Mary Eriksen, og Jø
- Page 109 and 110:
Bilag I:Kort over Hammerum HerredKi
- Page 111 and 112:
Bilag III:Udbetalt løn på Brdr. L
- Page 113 and 114:
Spinderiet:Ved antagelsen (uøvede)
- Page 115:
115