Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

Således i 1920, hvor formanden fik 100 kr. ekstra i løn pga. det store arbejde, han havde gjorti det forløbne år, 161 og i 1923, hvor de bestyrelsesmedlemmer, der havde arbejdet i udvalgvedrørende diverse forhandlinger med forskellige fabrikanter, fik udbetalt 25 kr. hver forderes ekstra arbejde. 162 I perioden fra 1920 til 1923 førte afdelingen forhandlinger med 10forskellige fabrikker, 163 som i halvdelen af tilfældene førte til arbejdsstandsninger grundetuenigheder i forhandlingerne eller pga. fabrikanternes manglende overholdelse af de vedtagneoverenskomster.De sidste år op til 1930 var præget af stor arbejdsløshed inden for tekstilfaget, hvilket varkendetegnende for hele landet. Perioden gennem 1920erne var generelt dårlig fortekstilindustrien, hvilket kan aflæses i medlemstallet i fagforeningen. I Herning faldt tallet fra281 medlemmer i 1922 til 245 i 1927. 164 Den samme tendens var gældende på landsplan, idetantallet af organiserede i 1919 var 11.375, mens dette tal i 1925 var faldet til 10.098. 165Samtidig lå arbejdsløshedsprocenten i Herning i 1921 allerede på 14 %, 166 et tal der er stegetyderligere op gennem 1920erne. Ellers var situationen rolig gennem årtiet, og man stoppedeikke fornøjelserne pga. nedgangstiderne. I 1926 forhørte formanden sig om, hvorvidtmedlemmerne ønskede at afholde den årlige stiftelsesfest, da det normalt ikke kunne gøresuden at give underskud, og at de altid kunne få brug for pengene til vigtigere ting, menmedlemmerne stemte for, at festen skulle afholdes, og det blev den. 1674.3 Kvindernes organisering og repræsentation i afdelingenTekstilindustrien på landsplan beskæftigede overvejende kvinder, hvilket ses i tabel 4. Derforskal det i det følgende undersøges, hvorvidt kvinderne dominerede fagforeningen i Herning.De eksisterende kilder fortæller ikke, at nogen kvinder var med i fagforeningensoprettelsesfase, og generelt viser undersøgelsen, at der har været færre kvindelige medlemmer161 Privateje: Forhandlingsprotokol, 15/10-1920.162 Privateje: Forhandlingsprotokol, 20/4-1923.163 Disse fabrikker var Niels Krøjgaard, Adolf Locht, S. Hebsgaard, Herning Mekaniske Væveri, Elias G. Jensenog Co., Frandsen og Kampmann, Møller Christensen, Brdr. Kildsgaards Linnedfabrik, Strikkeriet Nielsen ogA. Jepsen.164 ABA: Dansk Tekstilarbejderforbund, kasse 210, læg 4a, 1922. Privateje: Forhandlingsprotokol, 11/5-1927.165 J.J. Møller, 1924, bilag. Geisler, 1981, s. 76.166 Folketællingen 1921 har noteret, hvilke personer, der har været arbejdsløse på tællingstidspunktet.167 Privateje: Forhandlingsprotokol, 11/6-1926.68