ved tællingen i 1901 og har dermed haft muligheden <strong>for</strong> også at have været ansat på dettetidspunkt. Men tallene viser samtidig, at der <strong>for</strong>tsat kom mange tilflyttere til Herning i 1911,hvilket indikerer, at byen har haft jobmuligheder inden <strong>for</strong> den voksende tekstilindustri.2.4.4 1921: Kendte ansigterVed tællingen i 1921 begynder der <strong>for</strong> alvor at vise sig gengangere blandt de ansatte itekstilindustrien, og dette faktum understøttes ved undersøgelse af tilflytningsåret. I 1921faldt andelen af tilflyttere inden <strong>for</strong> de sidste ti år op til tællingen, så tallet nu var nede på 60%. Dermed steg andelen af tekstilarbejdere, der havde boet i Herning længere end 10 år påtællingstidspunktet fra 20 % i 1901 til det dobbelte i 1921, hvilket selvfølgelig giver størremuligheder <strong>for</strong> at finde gengangere mellem tællingerne.I perioden op til 1911 var der, med undtagelse af perioden 1880 til 1890, ikke mangegengangere blandt tekstilarbejderne. Fra tællingen i 1880 til tællingen i 1890 gik 3 afmændene igen, hvilket betød, at ca. 15 % af personalet i 1880 <strong>for</strong>tsat beskæftigedes inden <strong>for</strong>samme erhverv ti år senere. Sammenholdes på samme måde årene 1890 og 1901 var der 4gengangere, hvilket betyder, at kun 6 % var blevet i erhvervet. Tallet steg en smule i perioden1901 til 1911, men det var først <strong>for</strong> alvor i perioden 1911 til 1921, at der ses en større stigningi antallet af gengangere blandt tekstilarbejderne. 40 personer går her igen, hvilket svarer til, at14 % af tekstilarbejderne fra 1911 <strong>for</strong>tsat arbejdede inden <strong>for</strong> tekstilindustrien i 1921. Der erdog ikke tale om en stor tendens til, at de ansatte <strong>for</strong>blev i branchen, men det kan konstateres,at der gennem det meste af perioden var tale om en stigende tendens, hvilket samtidig ses i detstigende antal jubilæumsartikler, der dukker op i aviserne, som henviser til personersansættelse på en tekstilfabrik i 10, 20 eller 25 år. Af de personer, der <strong>for</strong>blev i branchen,skiftede stort set ingen erhvervstitel gennem perioden. Var man væver i 1911, var man detogså i 1921, og det samme gjorde sig gældende <strong>for</strong> syersker, strikkere, fabriksarbejdere m.fl.Kun ganske få avancerede i systemet. Et eksempel er Lars Svendsen, den eneste person, deroptræder i alle tællingerne fra 1890 og frem. Han stod ved tællingen i 1890 opført somstrømpevæver. Ti år senere var han væver. I 1911 strikkemester og endelig i 1921 værkfører.Arbejdsdelingen havde imidlertid ikke ændret sig meget i 1921. Mændenes hovederhvervvar <strong>for</strong>tsat væver, strikker og fabriksarbejder. Der var dog sket et fald i antallet af mænd32
eskæftigede som spindere, men dette kan til dels <strong>for</strong>klares ved, at enkelte kvinder i 1921 <strong>for</strong>første gang stod noteret under dette erhverv. Ellers bevægede mændene sig ind i en række nyeerhverv som <strong>for</strong>retter, tilskærer, kædeskærer, karter og montør. Det var ikke store styrker afmændene, der beskæftigedes her, idet blot en enkelt eller to stod noteret under hvert erhverv.Blandt kvinderne var der ligeledes en nogenlunde kongruent tilstand, da hovedpartenstadig var syersker, strikkere og fabriksarbejdere. Der <strong>for</strong>ekom dog et fald af beskæftigedeinden <strong>for</strong> alle tre erhverv, hvilket kan tilskrives en række nye erhverv blandt de kvindeligearbejdere, bl.a. nobberske, kædeskærer, karter, tvinderske m.fl. Fortsat var der dog en stærkkønsarbejdsdeling inden <strong>for</strong> industrien. Mændene havde stadig eneret på erhverv som farver,værkfører, mester m.fl., mens kvinderne <strong>for</strong>tsat tildeltes det mindst kvalificerede arbejde somkarter, spoler, nobberske osv. En ændring var der dog sket, da hvervet som spinder <strong>for</strong> førstegang besattes af kvinder. Op til 1921 havde dette job ellers udelukkende været besat af mænd.Fig. 4. Alders<strong>for</strong>delingen i 1921Kilde: Lokalhistorisk Arkiv, Herning: Folketællingen 1921.MændKvinderAntal2018161412108642012 15 18 21 24 27 30 33 36 39 42 45 48 51 54 57 60 63 66 69 72 75 78 81 84AlderAldersmæssigt skete der en <strong>for</strong>skydning i tendensen fra tidligere tællinger. I 1921 ophørtetilbøjeligheden til at bruge yngre mænd frem <strong>for</strong> de modne og mere erfarne. Mændene iindustrien begyndte igen at blive ældre. Ved tællingen var der langt færre unge mænd under30 år, mens andelen af mænd i 40erne næsten var <strong>for</strong>doblet i <strong>for</strong>hold til 1911. For kvinderne33
- Page 2 and 3: IndholdsfortegnelseKapitel 1. Intro
- Page 4 and 5: Kapitel 1. Introduktion1.2 Indledni
- Page 6 and 7: undersøges, hvorvidt der skete en
- Page 8 and 9: Den anden og større kategori er ik
- Page 10: Jeg har i min gennemgang af folket
- Page 13 and 14: fabrikker, der givetvis har været
- Page 15 and 16: første tekstilfabrik; uldspinderie
- Page 17 and 18: Før industrien kom til landet, var
- Page 19 and 20: Knudsen blev der oprettet 4 trikota
- Page 21 and 22: på øerne. Skellet mellem købstæ
- Page 23 and 24: 2.3 Kønsarbejdsdeling i tekstilind
- Page 25 and 26: af sin familie og havde ingen mand,
- Page 27 and 28: 70 % var under 30 år og den yngste
- Page 29 and 30: alene til Herning for at arbejde p
- Page 31: 2.4.3 1911: Nye ansigterAntallet af
- Page 35 and 36: % var mellem 15 og 19 år. Så der
- Page 37 and 38: og mandefag. Hvem der beskæftigede
- Page 39 and 40: Kapitel 3. Arbejdsforholdene på He
- Page 41 and 42: første sted, arbejderbevægelsen v
- Page 43 and 44: der ikke er noget at gjøre naar Fa
- Page 45 and 46: timelønnede ønskede kun at gå me
- Page 47 and 48: arbejdsforhold på dette tidspunkt.
- Page 49 and 50: og spinderiet. 87 Her ses, at den s
- Page 51 and 52: faglærte, ufaglærte og kvinder, h
- Page 53 and 54: sikkerheden var bragt i orden. 101
- Page 55 and 56: udskiftet med central opvarmning i
- Page 57 and 58: tekstilindustrien i Herning var et
- Page 59 and 60: Kapitel 4. Tekstilarbejderne og der
- Page 61 and 62: og modsat myndighedernes forventnin
- Page 63 and 64: Krigsårene fra 1914 til 1918 blev
- Page 65 and 66: manglende medlemskab i Tekstilfabri
- Page 67 and 68: arbejdernes side, idet mange af fab
- Page 69 and 70: end mandlige i fagforeningen, hvilk
- Page 71 and 72: udelukkende kvinderne, der passede
- Page 73 and 74: Efterhånden som fabrikanterne inds
- Page 75 and 76: egyndte fagforeningen for alvor at
- Page 77 and 78: livsform. Gennem fagforeningen skab
- Page 79 and 80: 4.6.1 Faglig interesseDet mest opla
- Page 81 and 82: 4.6.2 Økonomisk understøttelseEt
- Page 83 and 84:
understøttelse kom først til med
- Page 85 and 86:
har godt 1/3 af arbejderne hos Brdr
- Page 87 and 88:
Dette motiv har dog ligeledes haft
- Page 89 and 90:
fx mht. løn, arbejdsløshed og bol
- Page 91 and 92:
egge tilfælde, hvor arbejdet nedla
- Page 93 and 94:
efter den længere korrespondance m
- Page 95 and 96:
Lund uden indblanding fra fagforeni
- Page 97 and 98:
de sidste uden for fagforeningen er
- Page 99 and 100:
De tidlige tekstilarbejderes arbejd
- Page 101 and 102:
6.0 English summaryThroughout the 2
- Page 103 and 104:
7.0 Anvendte kilder og litteraturUt
- Page 105 and 106:
Forhandlingsprotokoller for Dansk T
- Page 107 and 108:
Nielsen, Orla, Mary Eriksen, og Jø
- Page 109 and 110:
Bilag I:Kort over Hammerum HerredKi
- Page 111 and 112:
Bilag III:Udbetalt løn på Brdr. L
- Page 113 and 114:
Spinderiet:Ved antagelsen (uøvede)
- Page 115:
115