dette tidspunkt havde eksisteret i 11 år, og som havde 14 afdelinger (inkl. Herning) rundt om ilandet.Især i de første år nød Herning-afdelingen godt af hjælpen fra <strong>for</strong>bundet. I <strong>for</strong>bindelse medden første overenskomst, der ansås <strong>for</strong> brudt af Brdr. Lund i 1898, overlod afdelingen megetaf arbejdet til <strong>for</strong>bundet. Al korrespondance om nye <strong>for</strong>handlinger <strong>for</strong>egik mellem <strong>for</strong>bundetog Brdr. Lund. Afdelingen involveredes stort set ikke. Efter et møde, hvor medlemmerneafgjorde, at overenskomsten var blevet brudt, overlod man afgørelsen og nye <strong>for</strong>handlinger til<strong>for</strong>bundet, 225 der efterfølgende korresponderede med fabrikanterne, som efter trussel omvoldgift gav sig. I dette tilfælde blev afgørelsen, om hvorvidt overenskomsten overhovedethavde været brudt og de evt. nye <strong>for</strong>handlinger, udelukkende truffet af <strong>for</strong>bundet, ogafdelingen afventede blot instrukser. Og ved et møde i fag<strong>for</strong>eningen i 1905 blev der, i<strong>for</strong>bindelse med <strong>for</strong>handlinger om 1½ times middagspause, gjort opmærksom på, atmedlemmerne ikke kunne gøre noget uden <strong>for</strong>bundets sanktion, hvilket afdelingen overholdtbåde i denne <strong>for</strong>handling og i <strong>for</strong>bindelse med andre de følgende år. 226 Afdelingen var ibegyndelsen meget afhængig af <strong>for</strong>bundets hjælp og ekspertise, da medlemmerne ikke havdenogen erfaring med fag<strong>for</strong>eningsarbejde, hvilket ses i korrespondancen mellem <strong>for</strong>bundet ogafdelingen, der i starten var omfangsrig. Mange af <strong>for</strong>handlingerne eller problemerne startedemellem Brdr. Lund og arbejderne, men ofte blev <strong>for</strong>bundet efterfølgende inddraget, der såkorresponderede med Brdr. Lund og derefter in<strong>for</strong>merede afdelingen om resultatet.Med tiden lærte afdelingen at klare de fleste problemer og <strong>for</strong>handlinger uden <strong>for</strong>bundetsmægling. I den sidste del af perioden gik afdelingen endda så vidt, at de agerede uden<strong>for</strong>bundets sanktion. I 1921 havde arbejderne på en lille systue indmeldt sig i fag<strong>for</strong>eningen,men fabrikanten truede med at trække 25 % i lønningerne. Der<strong>for</strong> var <strong>for</strong>manden parat til atstandse arbejdet, hvis fabrikanten gjorde alvor af sin trussel og dette uden <strong>for</strong>bundetssanktion. Formanden bad dog om <strong>for</strong>bundets tilladelse, men hvis han ikke nåede at få den,standsedes arbejdet alligevel, hvis det ansås <strong>for</strong> nødvendigt. 227 I 1923 var der atter problemermed to fabrikanter, hvorefter <strong>for</strong>manden valgte at standse arbejdet begge steder uden at have<strong>for</strong>bundets sanktion. 228 På dette tidspunkt var afdelingen så erfaren og havde en tro på sinegen dømmekraft, der gjorde, at man havde modet til at agere uden <strong>for</strong>bundets tilladelse. I225 ABA: <strong>Dansk</strong> Tekstilarbejder<strong>for</strong>bund, kasse 75, læg 2, 1/11-1898.226 Privateje: Forhandlingsprotokol, 12/5-1905.227 ABA: <strong>Dansk</strong> Tekstilarbejder<strong>for</strong>bund, kasse 75, læg 53, 20/1-1921.228 ABA: <strong>Dansk</strong> Tekstilarbejder<strong>for</strong>bund, kasse 75, læg 77, 16/4-1923 og læg 82, 15/7-1923.90
egge tilfælde, hvor arbejdet nedlagdes, endte det positivt <strong>for</strong> fag<strong>for</strong>eningen, idet de tofabrikanter efter kun to dage gik ind på arbejdernes betingelser. Men situationerne kunne væreendt med lange strejker, og uden <strong>for</strong>bundets sanktion kunne det betyde, atstrejkeunderstøttelse ikke kunne udbetales, hvilket ville blive katastrofalt <strong>for</strong> både destrejkende og afdelingens kasse, der i så tilfælde ville være nødsaget til at hjælpe destrejkende alene.Afdelingen gjorde stor brug af <strong>for</strong>bundet i begyndelsen, men efterhånden lærte de at klareflere og flere sager i afdelingen. Gradvist begyndte <strong>for</strong>eningen samtidig at få en række ideervedrørende sager internt i afdelingen, men også inden <strong>for</strong> selve <strong>for</strong>bundet. For det første varder bestyrelsens <strong>for</strong>slag i 1906 om oprettelsen af en syge- ogarbejdsløshedsunderstøttelseskasse under <strong>for</strong>bundet, der skulle fremlægges på kongressen iOdense samme år. 229 Ifølge <strong>for</strong>handlingsprotokollen fra kongressen blev dette <strong>for</strong>slag dogikke fremsat af afdelingen, men arbejdsløshedskassen blev ikke desto mindre oprettet åretefter. 230 Ideen var imidlertid ikke ny, idet spørgsmålet om arbejdsløshedsunderstøttelseallerede var rejst på kongressen i 1904, hvor det <strong>for</strong>kastedes. 231For det andet valgte afdelingen i Herning, som mange af de øvrige afdelinger, at støttekooperative <strong>for</strong>etagender. Det første, der berettes om i kilderne, er et fællesbageri i 1906,hvori fag<strong>for</strong>eningen op<strong>for</strong>dredes til at tegne aktier, hvilket de gjorde. 232 Herefter går der endel år, før kilderne atter melder om nye kooperative bedrifter. I 1917 <strong>for</strong>esloges det at gåsammen om køb af brændsel, kartofler og kød <strong>for</strong> på den måde at gøre det billigere. 233Grunden til dette har været de høje priser, som 1. verdenskrig førte med sig. Ideen omarbejderkooperative <strong>for</strong>etagender var dog langt fra en enestående ide, som afdelingen iHerning var ene om at ud<strong>for</strong>ske. I Odense skete lignende tiltag under krigen, blot var varerneher koks og tørv. Men også her støttede man et fællesbageri og samtidig en mælkecentral. 234Forholdet mellem afdelingen i Herning og <strong>for</strong>bundet i København var i det meste afperioden præget af et godt samarbejde og tilfredshed hos begge parter. Enkelte gange kom detdog til sammenstød eller utilfredshed mellem dem. I begyndelsen var afdelingen ikkesynderlig god til at underrette <strong>for</strong>bundet om deres situation. Kun hvis afdelingen havde brug229 Privateje: Forhandlingsprotokol, 20/3-1906.230 Forhandlingsprotokol, 1906.231 Forhandlingsprotokol, 1904, punkt 12.232 Privateje: Forhandlingsprotokol, 16/3-1906.233 Privateje: Forhandlingsprotokol, 3/2-1917 og 18/8-1917.234 Christensen, 1985, s. 41.91
- Page 2 and 3:
IndholdsfortegnelseKapitel 1. Intro
- Page 4 and 5:
Kapitel 1. Introduktion1.2 Indledni
- Page 6 and 7:
undersøges, hvorvidt der skete en
- Page 8 and 9:
Den anden og større kategori er ik
- Page 10:
Jeg har i min gennemgang af folket
- Page 13 and 14:
fabrikker, der givetvis har været
- Page 15 and 16:
første tekstilfabrik; uldspinderie
- Page 17 and 18:
Før industrien kom til landet, var
- Page 19 and 20:
Knudsen blev der oprettet 4 trikota
- Page 21 and 22:
på øerne. Skellet mellem købstæ
- Page 23 and 24:
2.3 Kønsarbejdsdeling i tekstilind
- Page 25 and 26:
af sin familie og havde ingen mand,
- Page 27 and 28:
70 % var under 30 år og den yngste
- Page 29 and 30:
alene til Herning for at arbejde p
- Page 31 and 32:
2.4.3 1911: Nye ansigterAntallet af
- Page 33 and 34:
eskæftigede som spindere, men dett
- Page 35 and 36:
% var mellem 15 og 19 år. Så der
- Page 37 and 38:
og mandefag. Hvem der beskæftigede
- Page 39 and 40: Kapitel 3. Arbejdsforholdene på He
- Page 41 and 42: første sted, arbejderbevægelsen v
- Page 43 and 44: der ikke er noget at gjøre naar Fa
- Page 45 and 46: timelønnede ønskede kun at gå me
- Page 47 and 48: arbejdsforhold på dette tidspunkt.
- Page 49 and 50: og spinderiet. 87 Her ses, at den s
- Page 51 and 52: faglærte, ufaglærte og kvinder, h
- Page 53 and 54: sikkerheden var bragt i orden. 101
- Page 55 and 56: udskiftet med central opvarmning i
- Page 57 and 58: tekstilindustrien i Herning var et
- Page 59 and 60: Kapitel 4. Tekstilarbejderne og der
- Page 61 and 62: og modsat myndighedernes forventnin
- Page 63 and 64: Krigsårene fra 1914 til 1918 blev
- Page 65 and 66: manglende medlemskab i Tekstilfabri
- Page 67 and 68: arbejdernes side, idet mange af fab
- Page 69 and 70: end mandlige i fagforeningen, hvilk
- Page 71 and 72: udelukkende kvinderne, der passede
- Page 73 and 74: Efterhånden som fabrikanterne inds
- Page 75 and 76: egyndte fagforeningen for alvor at
- Page 77 and 78: livsform. Gennem fagforeningen skab
- Page 79 and 80: 4.6.1 Faglig interesseDet mest opla
- Page 81 and 82: 4.6.2 Økonomisk understøttelseEt
- Page 83 and 84: understøttelse kom først til med
- Page 85 and 86: har godt 1/3 af arbejderne hos Brdr
- Page 87 and 88: Dette motiv har dog ligeledes haft
- Page 89: fx mht. løn, arbejdsløshed og bol
- Page 93 and 94: efter den længere korrespondance m
- Page 95 and 96: Lund uden indblanding fra fagforeni
- Page 97 and 98: de sidste uden for fagforeningen er
- Page 99 and 100: De tidlige tekstilarbejderes arbejd
- Page 101 and 102: 6.0 English summaryThroughout the 2
- Page 103 and 104: 7.0 Anvendte kilder og litteraturUt
- Page 105 and 106: Forhandlingsprotokoller for Dansk T
- Page 107 and 108: Nielsen, Orla, Mary Eriksen, og Jø
- Page 109 and 110: Bilag I:Kort over Hammerum HerredKi
- Page 111 and 112: Bilag III:Udbetalt løn på Brdr. L
- Page 113 and 114: Spinderiet:Ved antagelsen (uøvede)
- Page 115: 115