Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

dette tidspunkt havde eksisteret i 11 år, og som havde 14 afdelinger (inkl. Herning) rundt om ilandet.Især i de første år nød Herning-afdelingen godt af hjælpen fra forbundet. I forbindelse medden første overenskomst, der ansås for brudt af Brdr. Lund i 1898, overlod afdelingen megetaf arbejdet til forbundet. Al korrespondance om nye forhandlinger foregik mellem forbundetog Brdr. Lund. Afdelingen involveredes stort set ikke. Efter et møde, hvor medlemmerneafgjorde, at overenskomsten var blevet brudt, overlod man afgørelsen og nye forhandlinger tilforbundet, 225 der efterfølgende korresponderede med fabrikanterne, som efter trussel omvoldgift gav sig. I dette tilfælde blev afgørelsen, om hvorvidt overenskomsten overhovedethavde været brudt og de evt. nye forhandlinger, udelukkende truffet af forbundet, ogafdelingen afventede blot instrukser. Og ved et møde i fagforeningen i 1905 blev der, iforbindelse med forhandlinger om 1½ times middagspause, gjort opmærksom på, atmedlemmerne ikke kunne gøre noget uden forbundets sanktion, hvilket afdelingen overholdtbåde i denne forhandling og i forbindelse med andre de følgende år. 226 Afdelingen var ibegyndelsen meget afhængig af forbundets hjælp og ekspertise, da medlemmerne ikke havdenogen erfaring med fagforeningsarbejde, hvilket ses i korrespondancen mellem forbundet ogafdelingen, der i starten var omfangsrig. Mange af forhandlingerne eller problemerne startedemellem Brdr. Lund og arbejderne, men ofte blev forbundet efterfølgende inddraget, der såkorresponderede med Brdr. Lund og derefter informerede afdelingen om resultatet.Med tiden lærte afdelingen at klare de fleste problemer og forhandlinger uden forbundetsmægling. I den sidste del af perioden gik afdelingen endda så vidt, at de agerede udenforbundets sanktion. I 1921 havde arbejderne på en lille systue indmeldt sig i fagforeningen,men fabrikanten truede med at trække 25 % i lønningerne. Derfor var formanden parat til atstandse arbejdet, hvis fabrikanten gjorde alvor af sin trussel og dette uden forbundetssanktion. Formanden bad dog om forbundets tilladelse, men hvis han ikke nåede at få den,standsedes arbejdet alligevel, hvis det ansås for nødvendigt. 227 I 1923 var der atter problemermed to fabrikanter, hvorefter formanden valgte at standse arbejdet begge steder uden at haveforbundets sanktion. 228 På dette tidspunkt var afdelingen så erfaren og havde en tro på sinegen dømmekraft, der gjorde, at man havde modet til at agere uden forbundets tilladelse. I225 ABA: Dansk Tekstilarbejderforbund, kasse 75, læg 2, 1/11-1898.226 Privateje: Forhandlingsprotokol, 12/5-1905.227 ABA: Dansk Tekstilarbejderforbund, kasse 75, læg 53, 20/1-1921.228 ABA: Dansk Tekstilarbejderforbund, kasse 75, læg 77, 16/4-1923 og læg 82, 15/7-1923.90