Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

arbejdsløshedskasse, der sikrede medlemmerne bedre økonomisk i tilfælde af arbejdsløshed.Kontingentet var 50 øre for heltbetalende medlemmer og 25 øre for halvtbetalende. Hvorvidtmedlemmerne hørte til i den ene eller den anden kasse, bestemtes af vedkommendesindtægtsforhold. Vedtægterne gav medlemmerne mulighed for at få udbetalt dagpenge iforbindelse med arbejdsløshed. Størrelsessummen afhang af det antal år, man havde væretmedlem af kassen, og om man var helt- eller halvt betalende medlem. Understøttelsen var i1907 på mellem 50 og 150 øre pr. dag og kunne modtages i 70 sammenhængende dage.Arbejdsløshedskassen var dog ikke blot beregnet på arbejdsløshed. Understøttelsen gjaldtligeledes rejsepenge, huslejehjælp, flyttehjælp og naturaliehjælp. Dog var det pålagt, at manskulle have været medlem af kassen i mindst et år, før man kunne modtage understøttelse. 201Muligheden for at modtage økonomisk støtte i ugunstige tider har motiveret en deltekstilarbejdere til at blive medlem af fagforeningen. Dette ses i det faktum, at medlemmerne iHerning faktisk foreslog oprettelsen af en syge- og arbejdsløshedsunderstøttelseskasse på engeneralforsamling i 1906. 202 Det har været et ønske fra medlemmerne at få en økonomisktryghed i tilfælde af sygdom eller arbejdsløshed. Selv om kontingentet blev højere medoprettelsen af arbejdsløshedskassen, har de fleste tekstilarbejdere trods alt set en stor fordelved at lade sig organisere. I Herning understøttes dette motiv samtidig ved en meget stormedlemstilgang i perioden, hvor arbejdsløshedskassen oprettedes. Medlemstal findesdesværre ikke for alle år, men i 1900 var der 23 medlemmer, 203 mens der i 1908 var i alt 100medlemmer. 204 Dette må siges at være en forholdsvis stor tilgang på 8 år, når medlemstallet i1916 kun var steget til 106. 205 Nødvendigheden af en arbejdsløshedskasse ses samtidig iforhandlingsprotokollen, der allerede i 1908 meddeler, at kassen har udbetalt 487,10 kr. tilarbejdsløse medlemmer. 206 Og nødvendigheden forsvandt ikke, som årene gik. I 1927udbetalte afdelingen ikke mindre end 22.000 kr. i arbejdsløshedsunderstøttelse. 207Afdelingen i Herning udbetalte ikke kun dagpenge til arbejdsløse medlemmer, menbevilligede også huslejehjælp og flyttehjælp. Især flyttehjælp var efterspurgt af medlemmer,der var blevet arbejdsløse og efterfølgende havde fået beskæftigelse i en anden by. Det kunnevære svært at finde penge til at flytte for, når den faste indtægt var væk. Begge former for201 Jensen, 1935, s. 399ff.202 Privateje: Forhandlingsprotokol, 20/3-1906.203 Christensen, 1982, s. 33.204 Privateje: Forhandlingsprotokol, 8/2-1908.205 Textilarbejderen, nr. 8, 1916.206 Privateje: Forhandlingsprotokol, 8/2-1908.207 Privateje: Forhandlingsprotokol, 11/5-1927.82
understøttelse kom først til med arbejdsløshedskassens oprettelse. Første gang, kildernenævner det, er i 1908, hvor afdelingen udbetalte et medlem 25 kr. i flyttehjælp, og herefter gikdet stærkt. I perioden 1912 til 1923 udbetaltes der hvert år, med undtagelse af 1915 og 1921,flyttehjælp eller huslejehjælp til et eller flere medlemmer. I 1916 udbetales fx 127 kr. iflyttehjælp til 7 forskellige medlemmer. Der er derfor ingen tvivl om, at oprettelsen afarbejdsløshedskassen som forsikring i tilfælde af arbejdsløshed fik en stor betydning fortekstilarbejderne i både Herning og resten af landet.4.6.3 Socialt samværDet sociale samvær kan også have tiltrukket medlemmer. Det har været en fast tradition ifagforeningen med forskellige sociale arrangementer. For det første selvfølgelig 1. maj festen,der har været faglig, men som for mange i lige så høj grad var en festdag med socialt samvær.For det andet den årlige stiftelsesfest, der har trukket mange medlemmer til. Den fandt stedalle år fra 1905 til 1930, og kun i 1908 blev den aflyst pga. for få tilmeldinger. Herudoverafholdtes andre festligheder, hvor arbejderne kunne nyde samværet med hinanden. Dissefestligheder har bl.a. været brugt til at skubbe den hårde virkelighed fra sig et øjeblik.Tekstilarbejderens dagligdag var præget af usikkerhed. En simpel opgave som det at skaffemad på bordet var ofte en daglig kamp, da familierne var børnerige og pengene små. Derforhar mange medlemmer deltaget med glæde i diverse fester for på den måde at glemme denbarske virkelighed for en enkelt aften.Det lader imidlertid ikke til, at det sociale samvær har været en direkte motivation tilarbejdernes indmeldelse i fagforeningen, da visse arrangementer ikke har haft tilmeldingernok, hvilket betød aflysninger. Dette var tilfældet med sommerudflugten i både 1907 og 1910.I 1910 fortæller forhandlingsprotokollen, at der ikke var synderlig stemning for ensommerudflugt, og turen blev opgivet dette år. 208 I 1908 aflystes også stiftelsesfesten pga. forfå tilmeldte, og i både 1911 og 1912 blev maskeradefesten aflyst. Herudover stiftedes ensangforening og et festudvalg. Sangforeningen hører vi ikke mere til efter oprettelsen, ogfestudvalget fik en levetid på bare et år, før den atter ophævedes. 209208 Privateje: Forhandlingsprotokol, 19/7-1910.209 Privateje: Forhandlingsprotokol, 17/11-1905, 21/4-1922 og 20/4-1923.83
Page 2 and 3:
IndholdsfortegnelseKapitel 1. Intro
Page 4 and 5:
Kapitel 1. Introduktion1.2 Indledni
Page 6 and 7:
undersøges, hvorvidt der skete en
Page 8 and 9:
Den anden og større kategori er ik
Page 10:
Jeg har i min gennemgang af folket
Page 13 and 14:
fabrikker, der givetvis har været
Page 15 and 16:
første tekstilfabrik; uldspinderie
Page 17 and 18:
Før industrien kom til landet, var
Page 19 and 20:
Knudsen blev der oprettet 4 trikota
Page 21 and 22:
på øerne. Skellet mellem købstæ
Page 23 and 24:
2.3 Kønsarbejdsdeling i tekstilind
Page 25 and 26:
af sin familie og havde ingen mand,
Page 27 and 28:
70 % var under 30 år og den yngste
Page 29 and 30:
alene til Herning for at arbejde p
Page 31 and 32: 2.4.3 1911: Nye ansigterAntallet af
Page 33 and 34: eskæftigede som spindere, men dett
Page 35 and 36: % var mellem 15 og 19 år. Så der
Page 37 and 38: og mandefag. Hvem der beskæftigede
Page 39 and 40: Kapitel 3. Arbejdsforholdene på He
Page 41 and 42: første sted, arbejderbevægelsen v
Page 43 and 44: der ikke er noget at gjøre naar Fa
Page 45 and 46: timelønnede ønskede kun at gå me
Page 47 and 48: arbejdsforhold på dette tidspunkt.
Page 49 and 50: og spinderiet. 87 Her ses, at den s
Page 51 and 52: faglærte, ufaglærte og kvinder, h
Page 53 and 54: sikkerheden var bragt i orden. 101
Page 55 and 56: udskiftet med central opvarmning i
Page 57 and 58: tekstilindustrien i Herning var et
Page 59 and 60: Kapitel 4. Tekstilarbejderne og der
Page 61 and 62: og modsat myndighedernes forventnin
Page 63 and 64: Krigsårene fra 1914 til 1918 blev
Page 65 and 66: manglende medlemskab i Tekstilfabri
Page 67 and 68: arbejdernes side, idet mange af fab
Page 69 and 70: end mandlige i fagforeningen, hvilk
Page 71 and 72: udelukkende kvinderne, der passede
Page 73 and 74: Efterhånden som fabrikanterne inds
Page 75 and 76: egyndte fagforeningen for alvor at
Page 77 and 78: livsform. Gennem fagforeningen skab
Page 79 and 80: 4.6.1 Faglig interesseDet mest opla
Page 81: 4.6.2 Økonomisk understøttelseEt
Page 85 and 86: har godt 1/3 af arbejderne hos Brdr
Page 87 and 88: Dette motiv har dog ligeledes haft
Page 89 and 90: fx mht. løn, arbejdsløshed og bol
Page 91 and 92: egge tilfælde, hvor arbejdet nedla
Page 93 and 94: efter den længere korrespondance m
Page 95 and 96: Lund uden indblanding fra fagforeni
Page 97 and 98: de sidste uden for fagforeningen er
Page 99 and 100: De tidlige tekstilarbejderes arbejd
Page 101 and 102: 6.0 English summaryThroughout the 2
Page 103 and 104: 7.0 Anvendte kilder og litteraturUt
Page 105 and 106: Forhandlingsprotokoller for Dansk T
Page 107 and 108: Nielsen, Orla, Mary Eriksen, og Jø
Page 109 and 110: Bilag I:Kort over Hammerum HerredKi
Page 111 and 112: Bilag III:Udbetalt løn på Brdr. L
Page 113 and 114: Spinderiet:Ved antagelsen (uøvede)
Page 115: 115
show all

Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?