Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

har godt 1/3 af arbejderne hos Brdr. Lund organiseret, men at de ikke kan komme videre, daresten er lærlinge og tyende. 213 Arbejderne hos Brdr. Lund var de første mange år efterfabrikkens grundlæggelse ansat i tyendeforhold og dermed underlagt tyendeloven (se kapitel3). Denne ansættelsesform gjorde det nærmest umuligt for de ansatte at lade sig organisere, sålænge dette var imod fabrikanternes ønske.På trods af dette var det i 1902 lykkedes at få alle de arbejdere med i fagforeningen, somdet på dette tidspunkt har været muligt, så en form for agitation eller pres har der været taleom. I forbindelse med oprettelsen af den nye afdeling i nabobyen Hammerum i 1919 berettesdet, at nogle uorganiserede havde klaget til en fabrikant, fordi de følte sig forulempet af etmedlem af fagforeningen, der bebrejdede dem for ukollegialitet, eftersom de ikke efteropfordring ville indmelde sig i fagforeningen. 214 Hvis uorganiserede ikke ville tage del ifagforeningen, har en metode været at udstøde vedkommende på arbejdspladsen for på denmåde at bringe den pågældende til at indmelde sig i fagforeningen og stille sig solidarisk medsine kollegaer.En sådan form for agitation foregik reelt på Brdr. Lunds Fabrik, hvilket ses ikorrespondancen mellem forbundet og afdelingen. I 1902 var der blevet ansat en mand påfabrikken, der ikke var medlem af Dansk Tekstilarbejderforbund, men derimod Kristeligtdansk Fællesforbund. 215 Fagforeningen forsøgte at få ham over i DanskTekstilarbejderforbund, men det lykkedes ikke. Formanden skrev til forbundet om sagen ogmeddelte, at de havde tænkt sig ”…at gjøre Ham livet saa Sur som mulig om han ikke kanblive Kjed af at Arbejde sammen med os og rejse.” 216 Svaret fra forbundet støttede afdelingenog berettede, at netop foragt var den bedste metode. Desværre nævner hverkenkorrespondancen eller forhandlingsprotokollen sagen igen, og derfor vides det ikke, hvorvidtden pågældende person rejste væk, modstod kollegaernes foragt eller overgav sig og meldtesig ind i Dansk Tekstilarbejderforbund.Modsat andre steder, hvor fagforeningen repræsenterede mange fabrikker, må det haveværet lettere for fagforeningen at agitere for medlemskab på Brdr. Lunds Fabrik, somfagforeningen i første omgang vendte sig mod for at søge at få samtlige arbejdere organiseret.213 ABA: Dansk Tekstilarbejderforbund, kasse 75, læg 7, 22/7-1902.214 Textilarbejderen, nr. 3, 1919.215 Kristeligt dansk Fællesforbund dannedes i 1899. Denne benægtede nødvendigheden af klassekamp mellemarbejderne og arbejdsgiverne, hvorfor disse to parter skulle stå i samme forening. Forbundet modarbejdedearbejderbevægelsen ved konsekvent at stille med strejkebrydere og løntrykkere. (Tjørnehøj, 1998, s. 122f).216 ABA: Dansk Tekstilarbejderforbund, kasse 75, læg 7, 22/7-1902.85