Afdelingen har kunnet bruge hele deres opmærksomhed her. Ligeledes må der have været etvist pres på de uorganiserede i og med, at agitationen fremkom fra kollegaer og ikke arbejderefra andre fabrikker i byen. Det har været svært <strong>for</strong> uorganiserede at afvise medlemskab, når deskulle møde på fabrikken næste dag og arbejde sammen med agitatoren. I 1909 meddeltes detda også, at samtlige arbejdere hos Brdr. Lund var organiseret. 217 Ofte <strong>for</strong>egik agitationen iHerning som en husagitation, dvs. medlemmerne tog hjem til de uorganiserede kollegaer ogagiterede <strong>for</strong> fag<strong>for</strong>eningen. Dette har <strong>for</strong>mentlig været den bedste metode, hvorpåfag<strong>for</strong>eningen kunne bringe de uorganiserede ind i fag<strong>for</strong>eningen. I hvert fald berettes det i1920, at der efter en husagitation hos arbejderne på Truelsen og Søn kun var få uorganiseredetilbage på fabrikken. 218 Agitationen har dermed haft en vis effekt over <strong>for</strong> de uorganiseredetekstilarbejdere i Herning og har dermed samtidig været et af motiverne bag en del arbejderesindmeldelse i fag<strong>for</strong>eningen.4.6.5 Resultater og goderEndelig har de resultater, som fag<strong>for</strong>eningen gennem årene opnåede, været en motivation <strong>for</strong>de uorganiserede til at indmelde sig, <strong>for</strong> at også de kunne få del i disse. Dette motiv har isærværet af betydning <strong>for</strong> medlemmer, der kom til fra andre fabrikker end Brdr. Lunds Fabrik.Disse indmeldte sig først fra 1915 og frem. De har således været vidende om den betydning,fag<strong>for</strong>eningen fik <strong>for</strong> denne ene fabrik. De har samtidig set, at selv om Brdr. Lund i starten<strong>for</strong>søgte at afskedige de arbejdere, der stod i fag<strong>for</strong>ening, så lykkedes det ikke fabrikanterne atkomme uden om fag<strong>for</strong>eningen i det lange løb. Kampen betalte sig <strong>for</strong> arbejderne hos Brdr.Lund, hvilket har inspireret de uorganiserede. Fag<strong>for</strong>eningen bestod efter 19 år, ogmedlemmerne var <strong>for</strong>tsat i arbejde, og tilmed var der sket <strong>for</strong>bedringer på <strong>for</strong>skellige områderi løbet af de 19 år. I 1915 har fag<strong>for</strong>eningen vist, at den var kommet <strong>for</strong> at blive og samtidig,at den gav resultater, som medlemmerne kunne bruge i <strong>for</strong>m af fx løn<strong>for</strong>højelser. Der<strong>for</strong> harandre tekstilarbejdere i byen erkendt, at hvis de ønskede <strong>for</strong>bedringer i deres arbejds<strong>for</strong>hold,så var de nødt til at lade sig organisere, hvilket var langt nemmere <strong>for</strong> dem i slutningen af1910erne frem <strong>for</strong> i 1896, hvor fag<strong>for</strong>eningens fremtid var meget usikker, og resultaterneendnu lod vente på sig.217 Privateje: Forhandlingsprotokol, 28/4-1909.218 Privateje: Forhandlingsprotokol, 30/1-1920.86
Dette motiv har dog ligeledes haft en betydning <strong>for</strong> nogle af de første medlemmer, hvilketses i korrespondancen mellem <strong>for</strong>bund og afdeling. I 1906, endnu før priskuranten varvedtaget, var en del af medlemmerne utilfredse med afdelingens arbejde. Brdr. Lund havdeudarbejdet en priskurant, som arbejderne var villige til at underskrive, hvis ikke fag<strong>for</strong>eningensnart gjorde noget i denne <strong>for</strong>bindelse. Formanden skrev til <strong>for</strong>bundet: ”Ja desværre der er joenkelte som mener at Forbundet skal staa paa Bagbenene saasnart man fløjter; men dette kannu engang ikke lade sig gøre og jeg og den øvrige Bestyrelse har sagt til dem at de skulde giveTid…”. 219 Tydeligvis har nogle medlemmer indmeldt sig <strong>for</strong> at se hurtige resultater, hvilketikke altid har været muligt. De var der<strong>for</strong> villige til at melde sig ud og i stedet tage imod Brdr.Lunds priskurant, hvilket viser disse medlemmers manglende faglige interesse. Havde deværet fagligt interesseret, ville de have væbnet sig med tålmodighed og ikke tage imod noget,som fag<strong>for</strong>eningen ikke kunne stå inde <strong>for</strong> eller ikke havde været involveret i. Et andet af<strong>for</strong>mandens breve understøtter yderligere disse resultathungrende medlemmer: ”Og da vi her iAfdelingen indser Nødvendigheden af at vi faar Løn <strong>for</strong>holdene <strong>for</strong>bedrede <strong>for</strong> at vi kanbeholde vore Medlemmer i Fag<strong>for</strong>eningen, da adskillige har truet med at udmelde dem…” 220Også her var det resultatorienterede medlemmer, der var klar til at melde sig ud affag<strong>for</strong>eningen, hvis denne ikke leverede hurtige resultater. I sådanne tilfælde kan man ikkebebrejde de ”gamle” medlemmer, at de ikke altid har været tilfredse med nye medlemmer,hvis deres motiv har været at få del i de resultater, som de ældre medlemmer havde risikeretjob og levefod <strong>for</strong>.4.7 Karakteristik af de mest engagerede personer inden <strong>for</strong> <strong>Dansk</strong>Tekstilarbejder<strong>for</strong>bunds afdeling i HerningSom det ofte er tilfældet med frivillige <strong>for</strong>eninger, er det ofte de samme få personer, derengagerer sig i arbejdet. Dette var også tilfældet i <strong>Dansk</strong> Tekstilarbejder<strong>for</strong>bunds afdeling iHerning. I perioden fra 1905 til 1930 var der 79 <strong>for</strong>skellige mænd og kvinder involveret ifag<strong>for</strong>eningen, i denne <strong>for</strong>bindelse vil det sige personer, der har besat posten som <strong>for</strong>mand,næst<strong>for</strong>mand, sekretær, revisor, kasserer eller været medlem af bestyrelsen. Ud af disse 79 varkun de 17 kvinder. Så på trods af at langt over halvdelen af de potentielle medlemmer var219 ABA: <strong>Dansk</strong> Tekstilarbejder<strong>for</strong>bund, kasse 75, læg 10, 6/2-1906.220 ABA: <strong>Dansk</strong> Tekstilarbejder<strong>for</strong>bund, kasse 75, læg 10, 17/12-1905.87
- Page 2 and 3:
IndholdsfortegnelseKapitel 1. Intro
- Page 4 and 5:
Kapitel 1. Introduktion1.2 Indledni
- Page 6 and 7:
undersøges, hvorvidt der skete en
- Page 8 and 9:
Den anden og større kategori er ik
- Page 10:
Jeg har i min gennemgang af folket
- Page 13 and 14:
fabrikker, der givetvis har været
- Page 15 and 16:
første tekstilfabrik; uldspinderie
- Page 17 and 18:
Før industrien kom til landet, var
- Page 19 and 20:
Knudsen blev der oprettet 4 trikota
- Page 21 and 22:
på øerne. Skellet mellem købstæ
- Page 23 and 24:
2.3 Kønsarbejdsdeling i tekstilind
- Page 25 and 26:
af sin familie og havde ingen mand,
- Page 27 and 28:
70 % var under 30 år og den yngste
- Page 29 and 30:
alene til Herning for at arbejde p
- Page 31 and 32:
2.4.3 1911: Nye ansigterAntallet af
- Page 33 and 34:
eskæftigede som spindere, men dett
- Page 35 and 36: % var mellem 15 og 19 år. Så der
- Page 37 and 38: og mandefag. Hvem der beskæftigede
- Page 39 and 40: Kapitel 3. Arbejdsforholdene på He
- Page 41 and 42: første sted, arbejderbevægelsen v
- Page 43 and 44: der ikke er noget at gjøre naar Fa
- Page 45 and 46: timelønnede ønskede kun at gå me
- Page 47 and 48: arbejdsforhold på dette tidspunkt.
- Page 49 and 50: og spinderiet. 87 Her ses, at den s
- Page 51 and 52: faglærte, ufaglærte og kvinder, h
- Page 53 and 54: sikkerheden var bragt i orden. 101
- Page 55 and 56: udskiftet med central opvarmning i
- Page 57 and 58: tekstilindustrien i Herning var et
- Page 59 and 60: Kapitel 4. Tekstilarbejderne og der
- Page 61 and 62: og modsat myndighedernes forventnin
- Page 63 and 64: Krigsårene fra 1914 til 1918 blev
- Page 65 and 66: manglende medlemskab i Tekstilfabri
- Page 67 and 68: arbejdernes side, idet mange af fab
- Page 69 and 70: end mandlige i fagforeningen, hvilk
- Page 71 and 72: udelukkende kvinderne, der passede
- Page 73 and 74: Efterhånden som fabrikanterne inds
- Page 75 and 76: egyndte fagforeningen for alvor at
- Page 77 and 78: livsform. Gennem fagforeningen skab
- Page 79 and 80: 4.6.1 Faglig interesseDet mest opla
- Page 81 and 82: 4.6.2 Økonomisk understøttelseEt
- Page 83 and 84: understøttelse kom først til med
- Page 85: har godt 1/3 af arbejderne hos Brdr
- Page 89 and 90: fx mht. løn, arbejdsløshed og bol
- Page 91 and 92: egge tilfælde, hvor arbejdet nedla
- Page 93 and 94: efter den længere korrespondance m
- Page 95 and 96: Lund uden indblanding fra fagforeni
- Page 97 and 98: de sidste uden for fagforeningen er
- Page 99 and 100: De tidlige tekstilarbejderes arbejd
- Page 101 and 102: 6.0 English summaryThroughout the 2
- Page 103 and 104: 7.0 Anvendte kilder og litteraturUt
- Page 105 and 106: Forhandlingsprotokoller for Dansk T
- Page 107 and 108: Nielsen, Orla, Mary Eriksen, og Jø
- Page 109 and 110: Bilag I:Kort over Hammerum HerredKi
- Page 111 and 112: Bilag III:Udbetalt løn på Brdr. L
- Page 113 and 114: Spinderiet:Ved antagelsen (uøvede)
- Page 115: 115