Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

være fabrikant og byttede i 1883 sin fabrik med Gotfredsens købmandsforretning. Blot 4måneder senere solgte Gotfredsen fabrikken til I. A. Lund, og med dette salg blevtekstilindustrien for alvor skudt i gang i byen. 19I.A. Lund gik efter overtagelsen straks i gang med at udskifte og forbedre maskinerne, oghans bror og søster flyttede i 1884 til Herning for at hjælpe til, og allerede året efter blevfabrikken udvidet med en ny fabriksbygning. På dette tidspunkt slog en anden initiativrigmand sig ned i Herning. Søren Truelsen flyttede i 1883 sin omfattende handel med strikvarertil byen og oprettede en trikotagefabrik, Truelsen og Søn. Det var dog Brdr. Lund, der togførerstillingen i byen. 20 I 1893 anskaffede de flere maskiner til fabrikken, hvilket samtidigbetød, at dampmaskinen måtte suppleres med en større på 25 H.K. Dette kraftanlæg skulletrække 4 karteværker og 4 selfactor-spindemaskiner. 21 Tre år senere erhvervede Brdr. Lund defire første smalle væve og året efter en serie brede, for nu skulle man være klædefabrikanter.Inden århundredeskiftet nåede brødrene at udvide fabrikken yderligere samtidig med, atdampkraften øgedes til 100 H.K. 22Byens to tekstilfabrikker fik inden århundredeskiftet selskab af en tredje fabrik, F.E.Frandsens trikotagefabrik, der blev bygget i 1899, 23 og kort efter århundredeskiftet komyderligere en mindre virksomhed i gang i byen, H. H. Henriksens væveri. 24 Herefterstagnerede iværksætterlysten i en lang række år, og først hen mod slutningen af 1910erne togudviklingen atter fart. Hebsgaards trikotagefabrik flyttede til byen i 1917, Niels Krøjgaardanlagde sin virksomhed i 1918, 25 og året efter stiftede H. H. Henriksen et nyt aktieselskab:Herning Mekaniske Væveri. 26 Inden 1920 fulgte yderligere 4 nye virksomheder, og i1920erne gik det for alvor stærkt. Erhvervstællingen fra 1925 viser, at der i Herning fandtes61 virksomheder med en samlet arbejdsstyrke på 763 inden for tekstil og beklædning. 27Sammenlignet med udviklingen af trikotagefabrikker i det øvrige Danmark, så gikudviklingen i Herning og omegn i begyndelsen af århundredet mere langsomt. Ifølge Laurids19 Jespersen, 1976, s. 18ff.20 Jespersen, 1976, s. 25f.21 Navnet selfactor er en fordanskning af det engelske ”self acting mule”. Mule var den mest populærebetegnelse på en tidligere type af spindemaskiner, mens self acting henviser til, at maskinen var automatisk,forstået på den måde, at den i modsætning til tidligere konstruktioner selv rullede det spundne garn på spoler.(Hannover, bd. II, 1924-1938, s. 223f).22 Jespersen, 1976, s. 46.23 Knudsen, 1979, s. 27.24 Knudsen, 1979, s. 38f.25 Jespersen, 1976, s. 98.26 Knudsen, 1979, s. 39.27 Statistisk Tabelværk: Erhvervstællingen 1925, tabel VII, s. 232.18