12.07.2015 Views

Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

4.9 Afdelingen i Herning set i <strong>for</strong>hold til andre afdelingerPå mange områder var afdelingen i Herning en typisk fag<strong>for</strong>ening. Den oprettedes i sammeperiode som langt de fleste øvrige afdelinger under <strong>Dansk</strong> Tekstilarbejder<strong>for</strong>bund, dvs.mellem 1893 og 1898, og var der<strong>for</strong> hverken den første eller den sidste afdeling, der blevoprettet. Det var en typisk fag<strong>for</strong>ening i den <strong>for</strong>stand, at den i de første år lænede sig en del opaf <strong>for</strong>bundet, når der klagedes over fabrikanter, eller <strong>for</strong>handlinger gik i stå, hvor den i densidste del af perioden i højere grad klarede sig selv uden <strong>for</strong>bundets involvering. Desudensamarbejdede afdelingen med Socialdemokratiet. Dette var dog ikke udbredt i de førstemange år ifølge <strong>for</strong>handlingsprotokollen. Heri omtales deltagelse i repræsentantskabsmødet<strong>for</strong> Herning Social-Demokrat ikke før 1908, 241 og en decideret valgagitation og støtte tilpartiet behandledes først i 1920, 242 hvor afdelingen støttede partiet økonomisk. Dette kantilskrives begyndervanskelighederne, hvor bestyrelsen skulle lære at føre en fag<strong>for</strong>ening ogmedlemmerne lære at være solidariske. Det administrative arbejde måtte komme i førsterække, hvilket betød, at andet samarbejde måtte vente, til <strong>for</strong>eningen stod solidt plantet ijorden.Derimod var afdelingen på et punkt en atypisk fag<strong>for</strong>ening de første mange år af dengrund, at man udelukkende kæmpede mod én fabrik, idet samtlige medlemmer kom fra Brdr.Lunds Fabrik. Et sådant tilfælde har jeg ikke fundet i andre afdelinger. Hvorvidt det har haften betydning, er dog svært at fastslå. Det har ganske sikkert haft sine <strong>for</strong>dele, da bestyrelsenudelukkende skulle rette blikket en vej. Det kan samtidig have samlet <strong>for</strong>eningen, når alle<strong>for</strong>handlinger og håndtering af klager kom samtlige medlemmer til gode. På den anden sidekan det have gjort det vanskeligere <strong>for</strong> fag<strong>for</strong>eningen, idet enhver anden fabrik i byen ikke harhaft nogen medlemmer i fag<strong>for</strong>eningen, hvilket kan have været med til at trykke lønningerneog holde en <strong>for</strong>bedring af arbejds<strong>for</strong>holdene tilbage <strong>for</strong> arbejderne hos Brdr. Lund. Dette ses ide besværligheder, fag<strong>for</strong>eningen fx havde med at få lavet en priskurant med Brdr. Lund.Først 10 år efter fag<strong>for</strong>eningens oprettelse fik arbejderne vedtaget en sådan. 243Afdelingen i Herning tilsidesatte i begyndelsen sine kvindelige medlemmers ret tilligeledes at få bedre arbejds<strong>for</strong>hold. I overenskomsten med Brdr. Lund fra 1897 aftaltesudelukkende mændenes lønninger, hvorimod kvindernes <strong>for</strong>tsat kunne fastsættes af Brdr.241 Privateje: Forhandlingsprotokol, 14/3-1908.242 Privateje: Forhandlingsprotokol, 23/4-1920.243 Privateje: Forhandlingsprotokol, 25/5-1906.94

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!