4.9 Afdelingen i Herning set i <strong>for</strong>hold til andre afdelingerPå mange områder var afdelingen i Herning en typisk fag<strong>for</strong>ening. Den oprettedes i sammeperiode som langt de fleste øvrige afdelinger under <strong>Dansk</strong> Tekstilarbejder<strong>for</strong>bund, dvs.mellem 1893 og 1898, og var der<strong>for</strong> hverken den første eller den sidste afdeling, der blevoprettet. Det var en typisk fag<strong>for</strong>ening i den <strong>for</strong>stand, at den i de første år lænede sig en del opaf <strong>for</strong>bundet, når der klagedes over fabrikanter, eller <strong>for</strong>handlinger gik i stå, hvor den i densidste del af perioden i højere grad klarede sig selv uden <strong>for</strong>bundets involvering. Desudensamarbejdede afdelingen med Socialdemokratiet. Dette var dog ikke udbredt i de førstemange år ifølge <strong>for</strong>handlingsprotokollen. Heri omtales deltagelse i repræsentantskabsmødet<strong>for</strong> Herning Social-Demokrat ikke før 1908, 241 og en decideret valgagitation og støtte tilpartiet behandledes først i 1920, 242 hvor afdelingen støttede partiet økonomisk. Dette kantilskrives begyndervanskelighederne, hvor bestyrelsen skulle lære at føre en fag<strong>for</strong>ening ogmedlemmerne lære at være solidariske. Det administrative arbejde måtte komme i førsterække, hvilket betød, at andet samarbejde måtte vente, til <strong>for</strong>eningen stod solidt plantet ijorden.Derimod var afdelingen på et punkt en atypisk fag<strong>for</strong>ening de første mange år af dengrund, at man udelukkende kæmpede mod én fabrik, idet samtlige medlemmer kom fra Brdr.Lunds Fabrik. Et sådant tilfælde har jeg ikke fundet i andre afdelinger. Hvorvidt det har haften betydning, er dog svært at fastslå. Det har ganske sikkert haft sine <strong>for</strong>dele, da bestyrelsenudelukkende skulle rette blikket en vej. Det kan samtidig have samlet <strong>for</strong>eningen, når alle<strong>for</strong>handlinger og håndtering af klager kom samtlige medlemmer til gode. På den anden sidekan det have gjort det vanskeligere <strong>for</strong> fag<strong>for</strong>eningen, idet enhver anden fabrik i byen ikke harhaft nogen medlemmer i fag<strong>for</strong>eningen, hvilket kan have været med til at trykke lønningerneog holde en <strong>for</strong>bedring af arbejds<strong>for</strong>holdene tilbage <strong>for</strong> arbejderne hos Brdr. Lund. Dette ses ide besværligheder, fag<strong>for</strong>eningen fx havde med at få lavet en priskurant med Brdr. Lund.Først 10 år efter fag<strong>for</strong>eningens oprettelse fik arbejderne vedtaget en sådan. 243Afdelingen i Herning tilsidesatte i begyndelsen sine kvindelige medlemmers ret tilligeledes at få bedre arbejds<strong>for</strong>hold. I overenskomsten med Brdr. Lund fra 1897 aftaltesudelukkende mændenes lønninger, hvorimod kvindernes <strong>for</strong>tsat kunne fastsættes af Brdr.241 Privateje: Forhandlingsprotokol, 14/3-1908.242 Privateje: Forhandlingsprotokol, 23/4-1920.243 Privateje: Forhandlingsprotokol, 25/5-1906.94
Lund uden indblanding fra fag<strong>for</strong>eningen. Dette <strong>for</strong>hold passer ind i den øvrige udviklinginden <strong>for</strong> arbejderbevægelsen. Det var ikke kvinderne, der oprettede de første fag<strong>for</strong>eninger,og langt de fleste mænd i fag<strong>for</strong>eningerne var ikke opmærksomme på kvindernes undertryktestilling. Ofte ønskede mændene ikke kvinderne organiseret, da de blev anset <strong>for</strong> værende entrussel mod mændene, da de var med til at trykke lønningerne. Denne holdning fandtes ikkeblot nogle få steder i landet eller inden <strong>for</strong> nogle enkelte fag. Også inden <strong>for</strong> <strong>Dansk</strong>Tekstilarbejder<strong>for</strong>bund opfattede nogle mænd kvinderne som en trussel i fag<strong>for</strong>eningen. I1898 var de mandlige tekstilarbejdere i Odense utilfredse med de dårlige <strong>for</strong>hold på en affabrikkerne, og ved et medlemsmøde gav de udtryk <strong>for</strong>, at det var kvinderne, der fremkaldtede dårlige <strong>for</strong>hold, idet nogle kvinder havde tilbudt fabrikanten at arbejde billigere endandre. 244 En så kraftig agitation mod kvindelige arbejdere lader dog ikke til at have fundetsted i Herning. Det nærmeste, vi kommer, er en episode fra 1905, hvor væverne tog tøjet medhjem til pudsning, hvorved fabrikanten undgik at betale kvinderne overarbejdsløn og i densidste ende kunne risikere at måtte afskedige enkelte kvinder pga. manglende arbejde til dem,eftersom væverne tog kvindernes arbejde med hjem. Enkelte af de mandlige medlemmerudtalte sig <strong>for</strong>, at dette måtte finde sted, men i det hele vedtog afdelingen, at <strong>for</strong>ekom derafskedigelser af denne grund, måtte al hjemmearbejde straks ophøre. 245De herningensiske arbejderes motiver til at indmelde sig i fag<strong>for</strong>eningen var meget lig degenerelle tendenser inden <strong>for</strong> <strong>Dansk</strong> Tekstilarbejder<strong>for</strong>bund. Agitationen, der i visseeksempler fra Herning, viste sig at være meget skrap, blev samtidig udbredt til alletekstilarbejdere gennem fagbladet, hvor man ikke var bange <strong>for</strong> at bruge hårde ord over <strong>for</strong> deuorganiserede: ”…thi du vil ikke være en Tyran mod dit Hjem eller en Forræder mod dineKammerater.” 246 Men også det økonomiske aspekt kunne trække medlemmer til på landsplan,hvilket ses i et opråb, som de københavnske afdelinger udsendte i 1908 til de uorganiserede,hvori de bl.a. brugte den nyoprettede arbejdsløshedskasse som motiv <strong>for</strong> indmeldelse. 247244 Rostgaard, 1997, s. 44f.245 Privateje: Forhandlingsprotokol, 17/11-1905.246 Jensen, 1935, s. 141.247 Jensen, 1935, s. 142.95
- Page 2 and 3:
IndholdsfortegnelseKapitel 1. Intro
- Page 4 and 5:
Kapitel 1. Introduktion1.2 Indledni
- Page 6 and 7:
undersøges, hvorvidt der skete en
- Page 8 and 9:
Den anden og større kategori er ik
- Page 10:
Jeg har i min gennemgang af folket
- Page 13 and 14:
fabrikker, der givetvis har været
- Page 15 and 16:
første tekstilfabrik; uldspinderie
- Page 17 and 18:
Før industrien kom til landet, var
- Page 19 and 20:
Knudsen blev der oprettet 4 trikota
- Page 21 and 22:
på øerne. Skellet mellem købstæ
- Page 23 and 24:
2.3 Kønsarbejdsdeling i tekstilind
- Page 25 and 26:
af sin familie og havde ingen mand,
- Page 27 and 28:
70 % var under 30 år og den yngste
- Page 29 and 30:
alene til Herning for at arbejde p
- Page 31 and 32:
2.4.3 1911: Nye ansigterAntallet af
- Page 33 and 34:
eskæftigede som spindere, men dett
- Page 35 and 36:
% var mellem 15 og 19 år. Så der
- Page 37 and 38:
og mandefag. Hvem der beskæftigede
- Page 39 and 40:
Kapitel 3. Arbejdsforholdene på He
- Page 41 and 42:
første sted, arbejderbevægelsen v
- Page 43 and 44: der ikke er noget at gjøre naar Fa
- Page 45 and 46: timelønnede ønskede kun at gå me
- Page 47 and 48: arbejdsforhold på dette tidspunkt.
- Page 49 and 50: og spinderiet. 87 Her ses, at den s
- Page 51 and 52: faglærte, ufaglærte og kvinder, h
- Page 53 and 54: sikkerheden var bragt i orden. 101
- Page 55 and 56: udskiftet med central opvarmning i
- Page 57 and 58: tekstilindustrien i Herning var et
- Page 59 and 60: Kapitel 4. Tekstilarbejderne og der
- Page 61 and 62: og modsat myndighedernes forventnin
- Page 63 and 64: Krigsårene fra 1914 til 1918 blev
- Page 65 and 66: manglende medlemskab i Tekstilfabri
- Page 67 and 68: arbejdernes side, idet mange af fab
- Page 69 and 70: end mandlige i fagforeningen, hvilk
- Page 71 and 72: udelukkende kvinderne, der passede
- Page 73 and 74: Efterhånden som fabrikanterne inds
- Page 75 and 76: egyndte fagforeningen for alvor at
- Page 77 and 78: livsform. Gennem fagforeningen skab
- Page 79 and 80: 4.6.1 Faglig interesseDet mest opla
- Page 81 and 82: 4.6.2 Økonomisk understøttelseEt
- Page 83 and 84: understøttelse kom først til med
- Page 85 and 86: har godt 1/3 af arbejderne hos Brdr
- Page 87 and 88: Dette motiv har dog ligeledes haft
- Page 89 and 90: fx mht. løn, arbejdsløshed og bol
- Page 91 and 92: egge tilfælde, hvor arbejdet nedla
- Page 93: efter den længere korrespondance m
- Page 97 and 98: de sidste uden for fagforeningen er
- Page 99 and 100: De tidlige tekstilarbejderes arbejd
- Page 101 and 102: 6.0 English summaryThroughout the 2
- Page 103 and 104: 7.0 Anvendte kilder og litteraturUt
- Page 105 and 106: Forhandlingsprotokoller for Dansk T
- Page 107 and 108: Nielsen, Orla, Mary Eriksen, og Jø
- Page 109 and 110: Bilag I:Kort over Hammerum HerredKi
- Page 111 and 112: Bilag III:Udbetalt løn på Brdr. L
- Page 113 and 114: Spinderiet:Ved antagelsen (uøvede)
- Page 115: 115