Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

4.10 DelkonklusionTekstilarbejdernes fagforening i Herning har i perioden 1896 til 1930 haft et større antalengagerede medlemmer, der har brugt deres i forvejen sparsomme fritid på at drivefagforeningen frem som et stærkt forsvar mod arbejdsgiverne og de dårlige arbejdsvilkår,mange arbejdede under. De fleste poster i fagforeningen var gennem perioden besat afmandlige medlemmer, kun få kvinder lod sig engagere. Af mændene var langt størstedelenfaglærte, hvilket kunne skyldes den højere løn, disse fik, hvilket gav dem en større økonomisksikkerhed og dermed også mere tid og lyst til at engagere sig i fagforeningsarbejde. Dertilkommer, at de faglærte helt tilbage i laugstiden var vant til at organisere sig. Det har været endel af deres tradition, hvilket ses i det faktum, at faglærte var de første til at dannefagforeninger.Fagforeningens betydning for tekstilarbejderne blev meget stor, idet oprettelsen betød, atforholdet mellem arbejdsgiver og arbejder forandredes. Før fagforeningen levede arbejderen ihøj grad på arbejdsgiverens nåde. Arbejdsgiveren kunne vælge at fyre sine arbejdere efterforgodtbefindende, og efterfølgende var der sjældent nogen økonomisk støtte til denafskedigede. Men med fagforeningens oprettelse kom der fokus på arbejderen og hansrettigheder til bedre løn og arbejdsvilkår, og i tilfælde af afskedigelse var der mulighed forøkonomisk hjælp fra fagforeningen, hvilket betød, at arbejderen ikke længere var tvunget til atgå til fattigvæsenet efter hjælp.Tekstilarbejderne har haft forskellige motiver til at indmelde sig i fagforeningen. Nogle hardog været stærkere end andre. Det sociale samvær alene har ikke trukket mange medlemmer,men har i stedet fungeret som en sidegevinst for medlemmerne, hvorimod økonomiske ogarbejdsrelaterede goder har tiltrukket tekstilarbejderne. Den faglige interesse har væretgældende for et mindretal, men især de første medlemmer og de som var med til at oprettefagforeningen, har haft et stærkt fagligt motiv, eftersom de turde være med. Meget hurtigtblev bevæggrunden dog også økonomisk. For det første pga. arbejdsløshedskassen, deroprettes i 1907 og for det andet pga. de økonomiske goder og resultater, der efterhåndendukkede op i forbindelse med forhandlingerne med fabrikanterne. Slutteligt har agitation overfor kollegaer og andre tekstilarbejdere virket som motiv for nogle. Især for de sidsteuorganiserede hos Brdr. Lund har der ligget et stort pres og været udøvet en del agitation,eftersom en af fagforeningens vigtigste opgaver var at få alle organiseret, hvilket betyder, at96
de sidste uden for fagforeningen er blevet presset og forsøgt overtalt på alle mulige måder.Uanset motivet så lykkedes det i perioden for fagforeningen at få alle arbejderne organiserethos Brdr. Lund og efterhånden en del på de øvrige tekstilfabrikker i byen.Afdelingen var i begyndelsen forholdsvis afhængig af hovedforbundet i København,hvilket i høj grad skyldtes medlemmernes uerfarenhed med fagforeningsarbejde. Menefterhånden som årene gik, og afdelingens ledelse lærte, hvordan arbejdet skulle håndteres,blev afdelingen mere uafhængig af forbundet. I slutningen af perioden begyndte afdelingentilmed at agere uden forbundets sanktion, hvilket forbundet ikke var tilfreds med. Modsatskete det enkelte gange, at afdelingen ikke var tilfreds med forbundets håndtering afafdelingens anliggender. Generelt var forholdet mellem forbundet og afdelingen i Herningdog ganske godt gennem hele perioden og styret af et godt samarbejde.97
Page 2 and 3:
IndholdsfortegnelseKapitel 1. Intro
Page 4 and 5:
Kapitel 1. Introduktion1.2 Indledni
Page 6 and 7:
undersøges, hvorvidt der skete en
Page 8 and 9:
Den anden og større kategori er ik
Page 10:
Jeg har i min gennemgang af folket
Page 13 and 14:
fabrikker, der givetvis har været
Page 15 and 16:
første tekstilfabrik; uldspinderie
Page 17 and 18:
Før industrien kom til landet, var
Page 19 and 20:
Knudsen blev der oprettet 4 trikota
Page 21 and 22:
på øerne. Skellet mellem købstæ
Page 23 and 24:
2.3 Kønsarbejdsdeling i tekstilind
Page 25 and 26:
af sin familie og havde ingen mand,
Page 27 and 28:
70 % var under 30 år og den yngste
Page 29 and 30:
alene til Herning for at arbejde p
Page 31 and 32:
2.4.3 1911: Nye ansigterAntallet af
Page 33 and 34:
eskæftigede som spindere, men dett
Page 35 and 36:
% var mellem 15 og 19 år. Så der
Page 37 and 38:
og mandefag. Hvem der beskæftigede
Page 39 and 40:
Kapitel 3. Arbejdsforholdene på He
Page 41 and 42:
første sted, arbejderbevægelsen v
Page 43 and 44:
der ikke er noget at gjøre naar Fa
Page 45 and 46: timelønnede ønskede kun at gå me
Page 47 and 48: arbejdsforhold på dette tidspunkt.
Page 49 and 50: og spinderiet. 87 Her ses, at den s
Page 51 and 52: faglærte, ufaglærte og kvinder, h
Page 53 and 54: sikkerheden var bragt i orden. 101
Page 55 and 56: udskiftet med central opvarmning i
Page 57 and 58: tekstilindustrien i Herning var et
Page 59 and 60: Kapitel 4. Tekstilarbejderne og der
Page 61 and 62: og modsat myndighedernes forventnin
Page 63 and 64: Krigsårene fra 1914 til 1918 blev
Page 65 and 66: manglende medlemskab i Tekstilfabri
Page 67 and 68: arbejdernes side, idet mange af fab
Page 69 and 70: end mandlige i fagforeningen, hvilk
Page 71 and 72: udelukkende kvinderne, der passede
Page 73 and 74: Efterhånden som fabrikanterne inds
Page 75 and 76: egyndte fagforeningen for alvor at
Page 77 and 78: livsform. Gennem fagforeningen skab
Page 79 and 80: 4.6.1 Faglig interesseDet mest opla
Page 81 and 82: 4.6.2 Økonomisk understøttelseEt
Page 83 and 84: understøttelse kom først til med
Page 85 and 86: har godt 1/3 af arbejderne hos Brdr
Page 87 and 88: Dette motiv har dog ligeledes haft
Page 89 and 90: fx mht. løn, arbejdsløshed og bol
Page 91 and 92: egge tilfælde, hvor arbejdet nedla
Page 93 and 94: efter den længere korrespondance m
Page 95: Lund uden indblanding fra fagforeni
Page 99 and 100: De tidlige tekstilarbejderes arbejd
Page 101 and 102: 6.0 English summaryThroughout the 2
Page 103 and 104: 7.0 Anvendte kilder og litteraturUt
Page 105 and 106: Forhandlingsprotokoller for Dansk T
Page 107 and 108: Nielsen, Orla, Mary Eriksen, og Jø
Page 109 and 110: Bilag I:Kort over Hammerum HerredKi
Page 111 and 112: Bilag III:Udbetalt løn på Brdr. L
Page 113 and 114: Spinderiet:Ved antagelsen (uøvede)
Page 115: 115
show all

Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?