Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

undersøges, hvorvidt der skete en udvikling i tekstilarbejdernes baggrund fra de første fåarbejdere i 1880 til de mange hundreder i 1921.Denne undersøgelse munder ud i en analyse af arbejdsdelingen mellem kønnene, der fordet første skal afsøge en evt. sammenhæng mellem en øget mekanisering på tekstilfabrikkerneog en øget tilgang af kvindelig arbejdskraft. For det andet kan folketællingerne fortælle, omder i denne forbindelse overhovedet forekom en vækst i antallet af kvindelige arbejdere. Ogfor det tredje kan undersøgelsen påvise, hvorvidt der var tale om en arbejdsdeling mellemkønnene på tekstilfabrikkerne i Herning.En del af arbejderlivet foregik på arbejdspladsen, hvor arbejdsvilkårene undergikbetydelige forandringer i perioden. Af den grund kommer man ikke uden om en undersøgelseaf arbejdsforholdene for tekstilarbejderne i Herning, der bl.a. belyses gennem lønningsbøgerog overenskomster. Gennem den faglige kamp blev der gradvis tilkæmpet en lang rækkeforbedringer samtidig med, at også den teknologiske udvikling og mekaniseringen i sig selvændrede arbejdsvilkårene væsentligt. Arbejdstiden blev forkortet og lønnen gradvistforbedret, mens der i arbejdsmiljøet ligeledes skete en udvikling med fx bedre sikkerhed, lys,luft og opvarmede lokaler. I dette kapitel fremdrages specifikt ansættelsesforholdene forarbejderne på Brdr. Lunds Fabrik, da det har vist sig, at en del af disse var ansat undertyendeloven helt op til 1902, hvilket var en unik situation for fabriksarbejdere i byen.Arbejdsforholdene hang tæt sammen med fagforeningen, som ligeledes var en del afudviklingen i denne periode. Gennem denne fik arbejderne i samlet flok hjælp til at forsøge atforandre deres arbejdsforhold. Én mand kunne intet stille op over for fabrikanterne, mensammen kunne man i det mindste forsøge. Fagforeningen har på dette tidspunkt haft en storbetydning for mange tekstilarbejdere i kampen for et bedre liv, og derfor skal denneorganisation ligeledes undersøges. Men igen lægges vægten på arbejderne. Af den grundanalyseres og diskuteres arbejdernes motiver bag indmeldelsen i fagforeningen, og der givesen karakteristisk af de personer, der engagerede sig mest i foreningen. Fagforeningen blev endel af tekstilarbejdernes hverdag, men kampen for anerkendelse har været hård i en hverdag,der i forvejen var en daglig kamp. Hvad var baggrunden for at bruge sin kostbare fritid pådette og samtidig risikere jobbet ved at være med i en fagforening? Hvilken betydning fikfagforeningen for arbejderne? Til denne problemstilling består kildematerialet primært afDansk Tekstilarbejderforbunds forhandlingsprotokol fra Herning-afdelingen samt den6