var billedet omvendt, idet andelen af kvinder under 40 år stort set var den samme som i 1911,mens andelen af kvinder under 30 år var steget, hvorved denne gruppe udgjorde næstenhalvdelen af den kvindelige arbejdskraft. Ændringen hænger sandsynligvis sammen med detfaktum, at antallet af ugifte kvinder steg markant i 1921. Næsten 80 % af kvinderne var ugifte,mens mændenes civilstatus ikke havde ændret sig i <strong>for</strong>hold til de <strong>for</strong>rige to tællinger.Baggrunden <strong>for</strong> denne ændring i tekstilarbejdernes alder kan være svær at udlede. Detkunne have en sammenhæng med den store arbejdsløshed, der fandtes i starten af 1920erne. I1921 registreredes det i folketællingen, hvem der var arbejdsløs, og heraf ses, at 14 % aftekstilarbejderne var uden arbejde på tællingstidspunktet. Fabrikanterne har pga. dårlige tiderværet nødsaget til at skære ned på personalet, og de har måske afskediget de yngre ufaglærtemænd først, da de lidt ældre og mere erfarne mænd har været vigtigere at beholde i førsteomgang. Fabrikanten kan også have afskediget de unge ugifte mænd først, da de gifte mændhavde en familie at <strong>for</strong>sørge og der<strong>for</strong> var mere afhængig af jobbet. 1920erne var en periodemed ustabile produktions<strong>for</strong>hold, hvor der skiftevis var meget, lidt og normal beskæftigelseog i sådan en situation, var det vigtigt <strong>for</strong> fabrikanten at have en fastboende, stedbundenarbejdsstyrke, der ikke søgte væk, når arbejdstiden blev sat ned. I så fald ville der ikke haveværet kapacitet til at følge med, når der ind imellem alligevel indløb større ordrer. Og netopsådan en arbejdsstyrke var de gifte mænd, der var bundet til byen pga. deres familie. I 1925oplevede arbejderne hos Brdr. Lund en indskrænkning i arbejdstiden, og det nævnes, atmestre udførte almindeligt arbejde, 46 hvilket viser, at de lidt ældre faglærte mænd harovertaget de yngre ufaglærtes arbejde i en periode, hvor beskæftigelsen var lav. I og med atfabrikanten beholdt de erfarne mænd, har han måske i stedet valgt at ansætte flere yngrekvinder, der modsat de faglærte og ufaglærte mænd ikke skulle have så meget i løn, hvorvedder kunne spares lidt. Disse har sammen med de faglærte overtaget det arbejde, som de yngremænd indtil da havde haft.Geografisk faldt antallet af kvinder født inden <strong>for</strong> Ringkøbing Amt. I stedet kom en størreandel til Herning fra de øvrige landsogne i Jylland. Hos mændene var det derimod tilflytterefra området inden <strong>for</strong> Ringkøbing Amt, der steg, hvilket samtidig betød et fald i andelen aftilflyttere fra landsogne på øerne og købstæder generelt.Som ved tællingerne fra 1901 og 1911 skete der ikke den store <strong>for</strong>skydning i tilflytternesalder. I 1921 var knap 10 % af tilflyttere 14 år eller derunder, da de kom til byen, mens ca. 1246 Privateje: Forhandlingsprotokol, 28/10-1925.34
% var mellem 15 og 19 år. Så der har ikke været tale om nogen nævneværdig ændring pådette område. Det var <strong>for</strong>tsat en mindre del, der er flyttede hertil sammen med deres <strong>for</strong>ældre.2.5 Kønsarbejdsdelingen i Hernings tekstilindustriKvindernes antal i tekstilindustrien er gennem hele perioden stigende. Fra 12 beskæftigede i1880 til 243 i 1921. Det er samtidig karakteristisk, at kvindernes antal langt overstegmændenes <strong>for</strong> alle år. Denne store overvægt kan især tilskrives de mange syersker tilknyttetindustrien, der gennem hele perioden udgjorde over halvdelen af de kvindelige arbejdere. Ensammenhæng mellem stigningen af kvindelig arbejdskraft i tekstilindustrien og denbegyndende mekanisering kan dog ikke påvises, eftersom kvinderne netop ikke fik fat i detidligere mandefag som væver og spinder, der efterhånden mekaniseredes. Kun 4 kvinderarbejdede som vævere i 1890, hvilket reelt var et fald i <strong>for</strong>hold til 1880, og i tællingerne fra1901 og 1911 faldt antallet af kvindelige vævere <strong>for</strong>tsat. Kun i 1921 ses en lille stigning, mendenne er så lille, at der <strong>for</strong>tsat ikke er tale om mere end 6 kvindelige vævere ud af en samletarbejdsstyrke på 243 kvinder.Fig. 5. Kvindelige tekstilarbejderes andel af samtlige tekstilarbejderei Herning 1880-1921Kilde: Lokalhistorisk arkiv, Herning: Folketællinger fra Herning sognAntal4003503002502001501005001880 1890 1901 1911 1921ÅrKvinderMænd35
- Page 2 and 3: IndholdsfortegnelseKapitel 1. Intro
- Page 4 and 5: Kapitel 1. Introduktion1.2 Indledni
- Page 6 and 7: undersøges, hvorvidt der skete en
- Page 8 and 9: Den anden og større kategori er ik
- Page 10: Jeg har i min gennemgang af folket
- Page 13 and 14: fabrikker, der givetvis har været
- Page 15 and 16: første tekstilfabrik; uldspinderie
- Page 17 and 18: Før industrien kom til landet, var
- Page 19 and 20: Knudsen blev der oprettet 4 trikota
- Page 21 and 22: på øerne. Skellet mellem købstæ
- Page 23 and 24: 2.3 Kønsarbejdsdeling i tekstilind
- Page 25 and 26: af sin familie og havde ingen mand,
- Page 27 and 28: 70 % var under 30 år og den yngste
- Page 29 and 30: alene til Herning for at arbejde p
- Page 31 and 32: 2.4.3 1911: Nye ansigterAntallet af
- Page 33: eskæftigede som spindere, men dett
- Page 37 and 38: og mandefag. Hvem der beskæftigede
- Page 39 and 40: Kapitel 3. Arbejdsforholdene på He
- Page 41 and 42: første sted, arbejderbevægelsen v
- Page 43 and 44: der ikke er noget at gjøre naar Fa
- Page 45 and 46: timelønnede ønskede kun at gå me
- Page 47 and 48: arbejdsforhold på dette tidspunkt.
- Page 49 and 50: og spinderiet. 87 Her ses, at den s
- Page 51 and 52: faglærte, ufaglærte og kvinder, h
- Page 53 and 54: sikkerheden var bragt i orden. 101
- Page 55 and 56: udskiftet med central opvarmning i
- Page 57 and 58: tekstilindustrien i Herning var et
- Page 59 and 60: Kapitel 4. Tekstilarbejderne og der
- Page 61 and 62: og modsat myndighedernes forventnin
- Page 63 and 64: Krigsårene fra 1914 til 1918 blev
- Page 65 and 66: manglende medlemskab i Tekstilfabri
- Page 67 and 68: arbejdernes side, idet mange af fab
- Page 69 and 70: end mandlige i fagforeningen, hvilk
- Page 71 and 72: udelukkende kvinderne, der passede
- Page 73 and 74: Efterhånden som fabrikanterne inds
- Page 75 and 76: egyndte fagforeningen for alvor at
- Page 77 and 78: livsform. Gennem fagforeningen skab
- Page 79 and 80: 4.6.1 Faglig interesseDet mest opla
- Page 81 and 82: 4.6.2 Økonomisk understøttelseEt
- Page 83 and 84: understøttelse kom først til med
- Page 85 and 86:
har godt 1/3 af arbejderne hos Brdr
- Page 87 and 88:
Dette motiv har dog ligeledes haft
- Page 89 and 90:
fx mht. løn, arbejdsløshed og bol
- Page 91 and 92:
egge tilfælde, hvor arbejdet nedla
- Page 93 and 94:
efter den længere korrespondance m
- Page 95 and 96:
Lund uden indblanding fra fagforeni
- Page 97 and 98:
de sidste uden for fagforeningen er
- Page 99 and 100:
De tidlige tekstilarbejderes arbejd
- Page 101 and 102:
6.0 English summaryThroughout the 2
- Page 103 and 104:
7.0 Anvendte kilder og litteraturUt
- Page 105 and 106:
Forhandlingsprotokoller for Dansk T
- Page 107 and 108:
Nielsen, Orla, Mary Eriksen, og Jø
- Page 109 and 110:
Bilag I:Kort over Hammerum HerredKi
- Page 111 and 112:
Bilag III:Udbetalt løn på Brdr. L
- Page 113 and 114:
Spinderiet:Ved antagelsen (uøvede)
- Page 115:
115