Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

4.6.1 Faglig interesseDet mest oplagte motiv til indmeldelse i fagforeninger er umiddelbart en simpel fagliginteresse. Man forestiller sig i dag, at arbejderen havde en faglig kampgejst og en solidaritetover for arbejderbevægelsen, der gjorde kampen for bedre løn, arbejdstider og –forholdlettere, idet alle arbejderne stod samlet om samme sag med samme bevæggrund. Agitationville ikke være nødvendig, og medlemmerne ville ikke melde sig ind og ud somforgodtbefindende. Det var denne motivation, forbundet gerne så hos alle tekstilarbejderne,men det lader dog ikke til, at en faglig interesse har ligget bag tekstilarbejdernes beslutningom at indmelde sig i fagforeningen.Den solidaritet og faglig kampgejst, fagforeningen gerne så hos medlemmerne, var derikke meget af i Herning. Især ikke i fagforeningens første år, hvor den faglige organiseringvar forholdsvis svag. For den enkelte arbejder kunne det være mere tillokkende at stå uden forden, af fabrikanterne, så forhadte fagforening. Forhandlingsprotokollen fortæller, at Chr.Jensen klagede over medlemmernes manglede forståelse for fagforeningen og samtidigpåpegede nødvendigheden i at respektere hinanden, hvis man ønskede, at fabrikanterne ellerandre skulle respektere fagforeningen. 191 Solidariteten var manglende blandt medlemmerne,hvilket indikerer, at de først har skullet lære dette efter deres indmeldelse. Samtidig burdefremmødet og interessen for fagforeningen have været stor, hvis motivet bag indmeldelsernehar været den faglige interesse og solidariteten med alle arbejdere. Fremmødet gennemperioden var dog langt fra tilfredsstillende ved hvert møde. Ofte påpegedes antallet affremmødte som værende dårligt, og enkelte gange måtte man endog udskyde afstemninger afdenne grund. Det forsøgtes med forskellige tiltag at få flere medlemmer til at deltage imøderne, men det har ikke hjulpet synderligt, da problemet nævnes med jævne mellemrumgennem hele perioden. Det er da også en skrøne at tro, at alle arbejdere på dette tidspunkt varfagligt bevidste. Generelt har der altid været tale om et aktivt mindretal, der varetogarbejdernes interesse i de forskellige fagforeninger. I de tilfælde, hvor der har været tale ommassivt fremmøde ved generalforsamlinger eller møder, har der stort set altid været tale omstørre arbejdskampe eller andet, der har haft arbejdernes interesse. Et eksempel herpå er denekstraordinære generalforsamling, der afholdtes 27. januar 1916, hvor medlemmerne skulletage stilling til, hvorvidt forbundet skulle udsende 2. strejkevarsel, eftersom forbundet ikke191 Privateje: Forhandlingsprotokol, ingen datering, da det er første side i protokollen, der er fortsat fra denforrige protokol. Udtalelsen stammer fra mødet, der kom umiddelbart før bestyrelsesmødet den 3/4-1905.79