Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

spoler, måtte det spoles om, inden man herefter kunne påbegynde kædeskæringen, der bestodi, at et antal kædetråde blev skåret af i den ønskede længde, hvilket kunne ske med eller udenmaskinkraft. Efter denne proces overførtes det færdigt skårne garn til den bom, kædebommen,som senere skulle anbringes i væven. 33 Arbejdet med at placere kædebommen korrekt ivæven, samt at holde vævene i driftmæssig stand var forretterens opgave. 34Fig. 1. Indførelse af skudgarn imellem kædegarnene. (Hannover bd. III, 1924-38, s. 591).Efterbehandlingen af klædet omfattede en undersøgelse efter knuder, trådender og andresmåfejl, som blev fjernet med en speciel tang, kaldet et noppejern. Processen var renthåndarbejde og kaldtes for rånopning eller grovnopning. 35 Endelig blev klædet eventueltfarvet, og som en sidste proces gik klædet til appreturen. Her fandt bl.a. overskæringen sted,hvor den opkradsede luv, dvs. det filtlignende lag på retsiden af klædet, blev skåret af isamme højde over hele klædet. 36Hertil kom yderligere erhverv som strikkere og syersker. Trikotageindustrien fremstilledestrikvarer ved hjælp af flere forskellige strikkemaskiner, fx fladstrikkemaskinen ogrundstrikkemaskinen, 37 mens syersker kunne være beskæftiget på fx klædefabrikkerne, hvorde syede det færdige klæde sammen til tøj. Begge erhverv blev dog i høj grad ført somhjemmearbejde for en fabrik, hvor de hjemmearbejdende var beskæftigede med strikning ellersyning i hånden eller ved manuelt drevne maskiner. Nogle har dog også været beskæftigetdirekte på fabrikken.33 Hannover, bd. III, 1924-1938, s. 608f.34 Hannover, bd. III, 1924-1938, s. 851.35 Lütken, 1913, s. 274.36 Tønsberg, 2004, s. 204ff.37 Hannover, bd. III, 1924-1938, s. 959ff.22