var tilfreds med det overenskomst<strong>for</strong>slag, der på daværende tidspunkt var fremlagt afTekstilfabrikant<strong>for</strong>eningen. Afstemningen viser, at 69 medlemmer afgav deres stemme,hvilket svarer til, at ca. ¾ af medlemmerne var mødt op.Aktive fagligt bevidste medlemmer fandtes dog i afdelingen, men de var også her imindretal. En af de få, der virkelig lagde mange arbejdstimer og en stor interesse ifag<strong>for</strong>eningen, var Chr. Jensen, som menes at have været initiativtageren til oprettelsen affag<strong>for</strong>eningen. 192 Chr. Jensen var kun 21 år gammel i 1896, og da det har været et dristigt<strong>for</strong>etagende at stifte en ny fag<strong>for</strong>ening i en lille by som Herning, må det betyde, at hanvirkelig har brændt <strong>for</strong> sagen, når han havde modet til at <strong>for</strong>søge sig. Dette bekræftes gennemhele perioden, hvor hans store engagement i fag<strong>for</strong>eningen <strong>for</strong>tsatte. På grund af manglendekildemateriale fra fag<strong>for</strong>eningens start er det svært at fastslå hans præcise beskæftigelse i<strong>for</strong>eningen på dette tidspunkt, men han anses af Gunnar Jespersen <strong>for</strong> at have væretafdelingens første <strong>for</strong>mand, hvilket <strong>for</strong>ekommer sandsynligt, hvis han samtidig har væretinitiativtageren, og det passer godt sammen med hans senere stærke engagement. Det kan udfra <strong>for</strong>handlingsprotokollen fastslås, at han var medlem af bestyrelsen fra 1912-14 og igen fra1921-23. Året efter udnævntes han til <strong>for</strong>mand, en post han besad helt frem til 1931.Herudover har yderligere et par stykker haft et længerevarende engagement i afdelingen.Søren Christensen var kasserer i 6 år, og Julius Hansen besad samme post i 9 år. Posten somkasserer var tidskrævende, hvilket bl.a. ses på den løn, personen på denne post fik i <strong>for</strong>hold til<strong>for</strong>manden. I begyndelsen var lønnen stort set den samme <strong>for</strong> begge poster, men i 1920 stegkassererens løn fra 150 kr. årligt til 350 kr. 193 Formandens løn blev aldrig lige så høj, idetlønnen her fastsattes i både 1917 og 1923 til 100 kr. årligt. 194Dermed har der været tale om enkelte medlemmer i afdelingen, der virkelig har haft enstærk faglig interesse. De første 15 medlemmer af fag<strong>for</strong>eningen har taget en stor chance i ogmed, at de oprettede fag<strong>for</strong>eningen, da de ikke vidste, hvordan Brdr. Lund ville reagere påinitiativet. Det værste scenario var, at arbejderne blev afskediget på grund af deresindmeldelse og dermed mistede deres levebrød, hvilket var en katastrofe på dette tidspunkt,hvor der ingen offentlig hjælp eller støtte fandtes <strong>for</strong> arbejdsløse personer. Der<strong>for</strong> har der ikkeværet mange, som har ønsket at risikere noget på grund af en faglig overbevisning, og dermedmå der have ligget andre motiver bag arbejdernes indmeldelse i fag<strong>for</strong>eningen.192 Jespersen, 1976.193 Privateje: Forhandlingsprotokol, 15/10-1920.194 Privateje: Forhandlingsprotokol, 7/7-1917 og 20/4-1923.80
4.6.2 Økonomisk understøttelseEt andet motiv til indmeldelse i fag<strong>for</strong>eningen var arbejdernes økonomiske situation, dergennem hele perioden var usikker. Arbejdere, der blev arbejdsløse, syge eller på anden mådeuarbejdsdygtig, havde på dette tidspunkt sjældent muligheden <strong>for</strong> nogen <strong>for</strong>m <strong>for</strong> offentlighjælp og har der<strong>for</strong> haft det meget svært i sådanne tilfælde. Den eneste <strong>for</strong>m <strong>for</strong> hjælp, der vartil rådighed, var sygekasserne og fattighjælpen, sidstnævnte blev dog mere betragtet som enalmisse, og der var stor skam i at modtage fattighjælpen samtidig med, at modtageren mistedevisse rettigheder. 195 Sygekasserne var et frivilligt <strong>for</strong>sikringssystem, der først ved lov i 1892fik statstilskud, hvis sygekassen var statsanerkendt. Anerkendelsen var betinget af, at der kunoptoges ubemidlede medlemmer. 196 I Herning Folkeblad berettedes det i 1899, at ensygekasse var oprettet <strong>for</strong> arbejderne på Brdr. Lunds Fabrik, 197 så arbejderne her har haftmuligheden <strong>for</strong> lidt hjælp i tilfælde af sygdom. Sygekassen nævnes dog ikke yderligere ikilderne, og avisen omtaler ikke en sygekasse igen før i 1913, hvor TekstilarbejdernesSygekasse søgte om tilskud fra kommunen og fik 100 kr. 198Fag<strong>for</strong>eningerne ydede derimod økonomisk hjælp til sine medlemmer i tilfælde afarbejdsløshed, strejke eller andre tilfælde, hvor arbejderen mistede sin indtægt, hvilketsandsynligvis har betydet, at en del medlemmer har indmeldt sig alene af denne grund. Hvisman havde mulighed <strong>for</strong> at betale kontingentet, fik man samtidig en <strong>for</strong>m <strong>for</strong> økonomisksikkerhed. Fag<strong>for</strong>eningen fungerede på en måde som et lille socialt sikkerhedsnet i de megetusikre tider. Den økonomiske hjælp, fag<strong>for</strong>eningen kunne tilbyde i tilfælde af u<strong>for</strong>udsetehændelser, betød meget <strong>for</strong> arbejderne, der ellers ofte ikke var sikret på nogen måde. Denlokale afdeling var til eksempel solidarisk med sine medlemmer, hvis disse blev syge ellerkom til skade. I 1907 blev en kollega syg, og fag<strong>for</strong>eningen vedtog at hjælpe ham økonomiskmed 10 kr. fra kassen. 199 Og i 1905 kom et medlem til skade, hvorefter fag<strong>for</strong>eningen eftergavham hans restancer som en hjælp til hans svære økonomiske situation. 200Fag<strong>for</strong>eningens økonomiske støtte blev ydet efter afdelingens eget skøn i hvert tilfælde,men dette ændredes i oktober 1907, da der under <strong>for</strong>bundet oprettedes en statsanerkendt195 Se afsnit 4.5, s. 74.196 Hansen, 1974, s. 80ff.197 Herning Folkeblad, 30/11-1899.198 Herning Folkeblad, 4/6-1913.199 Privateje: Forhandlingsprotokol, 7/12-1907.200 Privateje: Forhandlingsprotokol, 30/9-1905.81
- Page 2 and 3:
IndholdsfortegnelseKapitel 1. Intro
- Page 4 and 5:
Kapitel 1. Introduktion1.2 Indledni
- Page 6 and 7:
undersøges, hvorvidt der skete en
- Page 8 and 9:
Den anden og større kategori er ik
- Page 10:
Jeg har i min gennemgang af folket
- Page 13 and 14:
fabrikker, der givetvis har været
- Page 15 and 16:
første tekstilfabrik; uldspinderie
- Page 17 and 18:
Før industrien kom til landet, var
- Page 19 and 20:
Knudsen blev der oprettet 4 trikota
- Page 21 and 22:
på øerne. Skellet mellem købstæ
- Page 23 and 24:
2.3 Kønsarbejdsdeling i tekstilind
- Page 25 and 26:
af sin familie og havde ingen mand,
- Page 27 and 28:
70 % var under 30 år og den yngste
- Page 29 and 30: alene til Herning for at arbejde p
- Page 31 and 32: 2.4.3 1911: Nye ansigterAntallet af
- Page 33 and 34: eskæftigede som spindere, men dett
- Page 35 and 36: % var mellem 15 og 19 år. Så der
- Page 37 and 38: og mandefag. Hvem der beskæftigede
- Page 39 and 40: Kapitel 3. Arbejdsforholdene på He
- Page 41 and 42: første sted, arbejderbevægelsen v
- Page 43 and 44: der ikke er noget at gjøre naar Fa
- Page 45 and 46: timelønnede ønskede kun at gå me
- Page 47 and 48: arbejdsforhold på dette tidspunkt.
- Page 49 and 50: og spinderiet. 87 Her ses, at den s
- Page 51 and 52: faglærte, ufaglærte og kvinder, h
- Page 53 and 54: sikkerheden var bragt i orden. 101
- Page 55 and 56: udskiftet med central opvarmning i
- Page 57 and 58: tekstilindustrien i Herning var et
- Page 59 and 60: Kapitel 4. Tekstilarbejderne og der
- Page 61 and 62: og modsat myndighedernes forventnin
- Page 63 and 64: Krigsårene fra 1914 til 1918 blev
- Page 65 and 66: manglende medlemskab i Tekstilfabri
- Page 67 and 68: arbejdernes side, idet mange af fab
- Page 69 and 70: end mandlige i fagforeningen, hvilk
- Page 71 and 72: udelukkende kvinderne, der passede
- Page 73 and 74: Efterhånden som fabrikanterne inds
- Page 75 and 76: egyndte fagforeningen for alvor at
- Page 77 and 78: livsform. Gennem fagforeningen skab
- Page 79: 4.6.1 Faglig interesseDet mest opla
- Page 83 and 84: understøttelse kom først til med
- Page 85 and 86: har godt 1/3 af arbejderne hos Brdr
- Page 87 and 88: Dette motiv har dog ligeledes haft
- Page 89 and 90: fx mht. løn, arbejdsløshed og bol
- Page 91 and 92: egge tilfælde, hvor arbejdet nedla
- Page 93 and 94: efter den længere korrespondance m
- Page 95 and 96: Lund uden indblanding fra fagforeni
- Page 97 and 98: de sidste uden for fagforeningen er
- Page 99 and 100: De tidlige tekstilarbejderes arbejd
- Page 101 and 102: 6.0 English summaryThroughout the 2
- Page 103 and 104: 7.0 Anvendte kilder og litteraturUt
- Page 105 and 106: Forhandlingsprotokoller for Dansk T
- Page 107 and 108: Nielsen, Orla, Mary Eriksen, og Jø
- Page 109 and 110: Bilag I:Kort over Hammerum HerredKi
- Page 111 and 112: Bilag III:Udbetalt løn på Brdr. L
- Page 113 and 114: Spinderiet:Ved antagelsen (uøvede)
- Page 115: 115