Kapitel 2. Karakteristik af tekstilarbejderne i HerningDette kapitel har til <strong>for</strong>mål at undersøge de arbejdende personer inden <strong>for</strong> tekstilindustrien påindividniveau. Hovedkilden til dette er folketællinger fra perioden 1880 til 1921. De udvalgtetællinger er gennemgået systematisk <strong>for</strong> at fremdrage netop de personer, der har arbejdetinden <strong>for</strong> tekstilindustrien. Herved er det muligt at undersøge deres baggrund og give etbillede af, hvem tekstilarbejderne var, og om tekstilarbejderen i 1880 havde den sammebaggrund som tekstilarbejderen i 1921. Gennem denne karakteristik af tekstilarbejderne kankvindernes andel i industrien efterfølgende undersøges med henblik på en analyse ogdiskussion af en eventuel sammenhæng mellem kvindernes antal, deres erhverv og denvoksende mekanisering, der <strong>for</strong>egik inden <strong>for</strong> industrien i perioden.2.1 Afgrænsninger og præmisser bag analysen af folketællingerneDa den udvalgte periode strækker sig over mange år, har det ikke været muligt at inddragesamtlige folketællinger fra perioden. I stedet har jeg udvalgt folketællingerne fra hvert 10. årstartende med 1880 og sluttende med 1921. Kriterierne her<strong>for</strong> har bl.a. været at medtage defolketællinger, der indeholder flest oplysninger. Der<strong>for</strong> er 1901, 1911 og 1921 udvalgt, dadisse, <strong>for</strong>uden de gængse oplysninger om navn, alder og fødested, desuden <strong>for</strong>tæller, hvilketår personerne er flyttet til Herning. 1880 og 1890 indeholder ikke årstal <strong>for</strong> tilflytning, men ermedtaget <strong>for</strong> at gøre analysen repræsentativ <strong>for</strong> hele perioden og samtidig vise en evt.udvikling i tekstilarbejdernes baggrund.Hertil kommer, at jeg i min analyse har været nødt til at anbringe de byer og sogne, dernævnes som fødested i folketællingerne i større kasser <strong>for</strong> at skabe et overblik overarbejdernes geografiske baggrund. For at give det bedste overblik har jeg valgt at inddeleDanmark i landsogne og købstæder. Landsognene er inddelt i Herning sogn, Herning opland;oplandet er afgrænset vha. herredsbetegnelsen, hvor Herning-området var centrum iHammerum Herred, herefter det hedengangne Ringkøbing Amt, som er medtaget <strong>for</strong> at se,hvorvidt arbejderne i øvrigt kom fra Midt- og Vestjylland og til sidst landsogne i henholdsvisJylland og på øerne. Købstæderne er derimod blot inddelt i købstæder i Jylland og købstæder20
på øerne. Skellet mellem købstæder og landsogne er medtaget af den grund, at det kunne værespændende at undersøge, hvorvidt tekstilarbejderne kom til Herning fra landet og mindre byereller fra købstæderne.2.2 ErhvervsbetegnelserBag ordet tekstilindustri gemmer der sig flere undergrupper som fx klæde- ogtrikotagefabrikker samt bomulds- og uldspinderier. Den industrielle fremstilling af klæde, der<strong>for</strong>egik på fabrikker og spinderier, omfattede mange arbejdsprocesser og derved en langrække <strong>for</strong>skellige erhvervsbetegnelser. I min analyse af folketællingerne har jeg udvalgtbestemte erhvervsbetegnelser, som dækker over erhverv i tekstilindustrien. Herudover er derenkelte erhverv, der ikke umiddelbart falder ind under tekstilindustrien, som fx maskinmester,værkfører, savskærer, pakmester m.v., men som ikke desto mindre er medtaget i min analyse,da der i folketællingerne henvises direkte til deres ansættelse på tekstilfabrikker i Herning.Processen bag uld, bomuld og andre fibres <strong>for</strong>arbejdning til tekstil består af trehoved<strong>for</strong>løb: For det første skal råvaren spindes til garn, derefter skal garnet væves, og tilsidst skal det færdige stof efterbehandles. Jeg skal ikke beskrive samtlige delprocesser, menudelukkende de arbejdsprocesser, der ligger bag de erhvervsbetegnelser, som jeg er stødt på imin gennemlæsning af folketællingerne. Under det første hoved<strong>for</strong>løb hører kartningen, derhavde til <strong>for</strong>mål at sørge <strong>for</strong>, at fibrene i råvaren så vidt muligt lå parallelle samt at fjerneeventuelle urenheder. 30 Efter <strong>for</strong>arbejdningen af råvaren skulle den spindes, dvs. fremstillingaf garn. Spinderens arbejde bestod bl.a. i at overvåge maskinen og eventuelt knytte bristetgarn sammen igen samt at bytte fyldte spoler ud med tomme. 31Efter at råvaren var blevet omdannet til garn, skulle dette væves, hvilket kunne ske på enhåndvæv eller på en mekaniseret væv. De fleste væve anvendt i tekstilindustrien varmekaniske. Selve væveprocessen bestod i, at et stykke garn kaldet skudgarn førtes frem ogtilbage på tværs af parallelle garner, kaldet kædegarner. Når skudgarnet førtes henholdsvisover og under hver anden af garnerne i kæden og skiftevis på tilbagevejen, blev der dannet envævning af garnet. 32 (Se fig. 1). Såfremt kædegarnet ikke var leveret i bestemte <strong>for</strong>mer <strong>for</strong>30 Hannover, bd. II, 1924-1938, s. 355ff.31 Hannover, bd. II, 1924-1938, s. 177ff og s. 230. Tønsberg, 2004, s. 204f.32 Hannover, bd. III, 1924-1938, s. 590f.21
- Page 2 and 3: IndholdsfortegnelseKapitel 1. Intro
- Page 4 and 5: Kapitel 1. Introduktion1.2 Indledni
- Page 6 and 7: undersøges, hvorvidt der skete en
- Page 8 and 9: Den anden og større kategori er ik
- Page 10: Jeg har i min gennemgang af folket
- Page 13 and 14: fabrikker, der givetvis har været
- Page 15 and 16: første tekstilfabrik; uldspinderie
- Page 17 and 18: Før industrien kom til landet, var
- Page 19: Knudsen blev der oprettet 4 trikota
- Page 23 and 24: 2.3 Kønsarbejdsdeling i tekstilind
- Page 25 and 26: af sin familie og havde ingen mand,
- Page 27 and 28: 70 % var under 30 år og den yngste
- Page 29 and 30: alene til Herning for at arbejde p
- Page 31 and 32: 2.4.3 1911: Nye ansigterAntallet af
- Page 33 and 34: eskæftigede som spindere, men dett
- Page 35 and 36: % var mellem 15 og 19 år. Så der
- Page 37 and 38: og mandefag. Hvem der beskæftigede
- Page 39 and 40: Kapitel 3. Arbejdsforholdene på He
- Page 41 and 42: første sted, arbejderbevægelsen v
- Page 43 and 44: der ikke er noget at gjøre naar Fa
- Page 45 and 46: timelønnede ønskede kun at gå me
- Page 47 and 48: arbejdsforhold på dette tidspunkt.
- Page 49 and 50: og spinderiet. 87 Her ses, at den s
- Page 51 and 52: faglærte, ufaglærte og kvinder, h
- Page 53 and 54: sikkerheden var bragt i orden. 101
- Page 55 and 56: udskiftet med central opvarmning i
- Page 57 and 58: tekstilindustrien i Herning var et
- Page 59 and 60: Kapitel 4. Tekstilarbejderne og der
- Page 61 and 62: og modsat myndighedernes forventnin
- Page 63 and 64: Krigsårene fra 1914 til 1918 blev
- Page 65 and 66: manglende medlemskab i Tekstilfabri
- Page 67 and 68: arbejdernes side, idet mange af fab
- Page 69 and 70: end mandlige i fagforeningen, hvilk
- Page 71 and 72:
udelukkende kvinderne, der passede
- Page 73 and 74:
Efterhånden som fabrikanterne inds
- Page 75 and 76:
egyndte fagforeningen for alvor at
- Page 77 and 78:
livsform. Gennem fagforeningen skab
- Page 79 and 80:
4.6.1 Faglig interesseDet mest opla
- Page 81 and 82:
4.6.2 Økonomisk understøttelseEt
- Page 83 and 84:
understøttelse kom først til med
- Page 85 and 86:
har godt 1/3 af arbejderne hos Brdr
- Page 87 and 88:
Dette motiv har dog ligeledes haft
- Page 89 and 90:
fx mht. løn, arbejdsløshed og bol
- Page 91 and 92:
egge tilfælde, hvor arbejdet nedla
- Page 93 and 94:
efter den længere korrespondance m
- Page 95 and 96:
Lund uden indblanding fra fagforeni
- Page 97 and 98:
de sidste uden for fagforeningen er
- Page 99 and 100:
De tidlige tekstilarbejderes arbejd
- Page 101 and 102:
6.0 English summaryThroughout the 2
- Page 103 and 104:
7.0 Anvendte kilder og litteraturUt
- Page 105 and 106:
Forhandlingsprotokoller for Dansk T
- Page 107 and 108:
Nielsen, Orla, Mary Eriksen, og Jø
- Page 109 and 110:
Bilag I:Kort over Hammerum HerredKi
- Page 111 and 112:
Bilag III:Udbetalt løn på Brdr. L
- Page 113 and 114:
Spinderiet:Ved antagelsen (uøvede)
- Page 115:
115