Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

Den anden og større kategori er ikke skrevet af forskere, hvilket betyder, at noteapparat oglitteraturliste er meget begrænset eller ikke eksisterende, hvorved det ofte er svært atgennemskue, hvorfra forfatterne har deres oplysninger. Det har dog været svært at undgådenne litteratur, da der ikke findes bedre bidrag om emnet. Her kan nævnes Arbejdernestextileventyr af Jacob Christensen, der selv var tekstilarbejder, Efter hosebinderne af LauridsKnudsen, der var oplært trikotagevæver og senere startede egen fabrik, samt Hundrede årsHerning-spind af Gunnar Jespersen, der er tidligere direktør på Herning Klædefabrik (dettidligere Brdr. Lunds Fabrik). Denne litteratur har især fungeret som oversigtsværker for heleperioden.Den tredje kategori er jubilæumsskrifter og bymonografier. Her kan nævnesTextilarbejdere gennem hundrede år - 1896-1996 udgivet af Dansk Beklædnings- ogTekstilarbejderforbunds afdeling i Herning, Herning Købstad Aar 1913 udgivet i forbindelsemed byens udnævnelse til købstad og Derude vestpå – hvor byen endte udgivet af Kolorittenslokalhistorie-gruppe. Den første har udelukkende været brugt i begyndelsesfasen, sominspiration til indgangsvinkler, mens de andre har været brugt til at berette om Herning bysudvikling samt belyse visse forhold på byens første fabrikker, der ikke har kunnet belysesvha. andre kilder.En del af specialet omhandler en karakteristik af tekstilarbejderne i perioden 1880-1921.Denne karakteristik anvendes bl.a. til en nærmere undersøgelse af kønsarbejdsdelingen itekstilindustrien. Den vigtigste litteratur til dette er Marianne Rostgaard, der har skrevet omkvindearbejde og kønsarbejdsdeling. Hendes undersøgelser findes bl.a. i afhandlingenTeknologiudvikling og kønsarbejdsdeling indenfor tekstilindustrien i Danmark ca. 1830-1915.Hvordan kvinders arbejde blev til kvindearbejde fra 1991 samt en række artikler:Konstruktion af en kønsarbejdsdeling i dansk tekstilindustri (1994) og Fagbevægelsen og dekvindelige industriarbejdere (1997), hvori materialet især er hentet fra Odense.Slutteligt gøres der brug af en bred vifte af litteratur omhandlende fagbevægelsens historie.For det første standardværket fra 1938 af Henry Bruun: Den faglige Arbejderbevægelse iDanmark indtil Aar 1900 samt Arbejderorganisation og arbejderkaar i Danmark fra 1848 tilnutiden af Even Marstrand fra 1934. For det andet de to nyere værker: Arbejdskonflikterneshistorie i Danmark - arbejdskampe og arbejderbevægelse 1870-1940 af Knud Knudsen fra1999 og Fremad og atter fremad -: LOs historie 1871-1960 af Henning Tjørnehøj fra 1998.Og for det tredje gør jeg brug af Niels Finn Christiansens værk Arbejderbevægelsens8