Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

Teorien om mekanisering og den deraf følgende større brug af kvinder i industrien visersig dermed ikke direkte i Hernings tekstilindustri. På trods af en øget mekanisering fra brug afen 6 H.K. dampmaskine i 1883 på Brdr. Lunds Fabrik til en dampmaskine med 350 H.K. i1911, samt indførelsen af mekaniske vævestole m.m., 47 så steg antallet af kvindelige arbejdereikke inden for mekaniserede fag som væver, maskinstrikker m.fl. Det tyder derfor ikke på, atfabrikanterne i Herning erstattede mandlige faglærte arbejdere med ufaglærte kvinder.Derimod kan det konstateres, at kvinderne i stedet blev ansat som spolere, nobbersker ogfabriksarbejdere, dvs. hjælpearbejdere, hvilket ikke havde noget som sådan medmekaniseringen at gøre. Dog viser dette, at kvinderne i høj grad fik det mindst kvalificeredearbejde, hvormed den traditionelle forklaring alligevel viser sig på dette ene område, selvomdet mindst kvalificerede arbejde i dette tilfælde ikke var inden for de erhverv, dermekaniseredes.Samtidig forblev der en klar kønsarbejdsdeling på tekstilfabrikkerne. Kvinderne vargennem hele perioden beskæftiget ved syning, nopning, spoling m.v., dvs. det, der krævedeomhu og fingerfærdighed, mens mændene var vævere, spindere, farvere, mestre ogværkførere. Kun i den sidste tælling fra 1921 bevæger kvinderne sig en smule ind i mændenesfag, da to kvinder her arbejdede som spindere. Ligeledes var der gennem hele periodenkvindelige vævere, men det i så lille et antal, at der ikke kan tales om, at kønsarbejdsdelingenophævedes. Det var blot nogle få, der adskilte sig fra den generelle tendens om en klararbejdsdeling blandt kønnene inden for tekstilindustrien i Herning.Hvorvidt Hernings tekstilindustri adskiller sig fra det generelle billede af landetstekstilindustri, hvad angår en speciel kønsarbejdsdeling, er ikke muligt at fastslå, idetkønsarbejdsdelingen langt fra var ens hen over landet. Umiddelbart er en af de fabrikker, dernærmer sig mest det billede, vi ser i Herning, Hørsholm Klædefabrik, hvor også størstedelenaf mændene var spindere og vævere, mens kvinderne beskæftigedes i hjælpearbejdet. PåBrede Klædefabrik var der derimod et større antal kvindelige vævere end mandlige, hvilketkunne tyde på, at kvinderne her er kommet ind i et tidligere mandefag med mekaniseringen.Helt anderledes var billedet på Brandts Klædefabrik, hvor spindingen var klartkvindedomineret, mens ikke en eneste kvinde var at finde som væver. 48 Der fandtes dermedikke et klart mønster for hvilke fag, der i takt med mekaniseringen blev henholdsvis kvinde-47 Herning Købstad Aar 1913, 1988, s. 38-39. Erhvervsarkivet: Dansk Tarifforening, risikonr. 1891,inspektion 1911.48 Tønsberg, 2004, tabel 17, s. 90.36