Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

etyder samtidig, at det ikke har været muligt at undersøge arbejdsforholdene blandt deuorganiserede arbejdere, hvorfor undersøgelsen i stedet er bygget op på de organiseredearbejderes forhold.3.1 ArbejdsdagenI perioden 1876 til 1930 skete der en mærkbar reduktion af arbejdsdagens længde af fleregrunde. For det første pga. arbejderbevægelsens kamp for en daglig arbejdstid på 8 timer,hvilket Louis Pio første gang agiterede for i 1872. 49 Og for det andet pga. ændringer iarbejdsproduktiviteten, dvs. en øget mekanisering og i arbejdsintensiteten, dvs. et øgetarbejdstempo. Tabel 1 viser tekstilarbejdernes gennemsnitlige arbejdstid i perioden 1882 til1919, hvor det ses, at arbejdstiden faldt fra 11 timer dagligt til 8 timer. I det følgende skelnesder af praktiske grunde mellem arbejdstid og arbejdsdag. Arbejdstiden er de effektivearbejdstimer fraregnet hvil og pauser, mens arbejdsdagen omfatter alle timer fra arbejdetsbegyndelse om morgenen til fyraften inkl. hvil og pauser.Tabel 1. Den gennemsnitlige arbejdstid for tekstilarbejdere i perioden 1972-1919Årstal 1882 1892 1898 1911 1919Arbejdstid 11 10-10½ 10-10½ 9,6 8,0Kilde: For årene 1882-1898: Nørregaard, 1943, s. 463.For årene 1911 og 1919: Jensen, 1935, s. 214 og 284.Arbejderbevægelsens krav om en forkortelse af arbejdstiden begrundedes bl.a. med, atarbejderne kunne få mere tid til familielivet, udvide deres åndelige horisont og erhverve sig enhøjere kultur. Den vigtigste forudsætning bag kravet var dog den teknologiske udvikling, dergav mulighed for en mere effektiv arbejdsdag. 50Arbejdsdagen på langt de fleste arbejdspladser i Danmark i begyndelsen af periodenstartede kl. 6, mens fyraften oftest var kl. 19. Den såkaldte slavetime fra kl. 18-19 var det49 Nielsen, 1991, s. 13.50 Nørregaard, 1943, s. 456.40