Det har især været i starten af perioden, at medlemmerne ikke altid viste den helt storeinteresse <strong>for</strong> det sociale samvær, hvilket hang sammen med arbejdernes økonomiske situation.På dette tidspunkt var lønningerne <strong>for</strong>tsat meget lave, og at betale medlemskontingentet tilfag<strong>for</strong>eningen har været dyrt. Der<strong>for</strong> har en stor del ikke været interesseret i, atfag<strong>for</strong>eningens penge skulle bruges til festligheder. De skulle gemmes, til medlemmerne fikbrug <strong>for</strong> økonomisk hjælp. I <strong>for</strong>bindelse med aflysningen af maskeradefesten i 1912 berettesder, at et medlem ”…var en Modstander af Maskerade alene <strong>for</strong> at vi skal svareForlystelsesskat.” 210 Dette udsagn kunne vidne om, at medlemmerne muligvis havde eninteresse i det sociale samvær, men endnu ikke følte, at de eller fag<strong>for</strong>eningen havdeøkonomien til det. Senere viste det sig som bekendt, at arbejderne gerne ville bruge penge frakassen til at dække udgifterne til festlige arrangementer. 211Samtidig viser <strong>for</strong>handlingsprotokollen, at de sociale arrangementer i periodens første århavde et økonomisk <strong>for</strong>mål, idet festlighederne skulle rejse penge til <strong>for</strong>eningens kasse. I1906 <strong>for</strong>esloges det at afholde et bal, hvorigennem man kunne få penge i kassen, og i 1908skulle udgifterne til indkøb af et skab til <strong>for</strong>eningens bøger dækkes ved afholdelsen afsalonskydning med aftenunderholdning og bal. 212Det sociale samvær fandt der<strong>for</strong> i mange tilfælde i periodens start kun sted pga. etøkonomisk aspekt, og ikke eftersom medlemmerne ønskede fest og samvær. Størstedelen afdet sociale samvær, medlemmerne nød, fungerede som indsamling af penge til<strong>for</strong>eningskassen, hvorimod jo længere op i tiden vi kommer, jo mere villige blevmedlemmerne til at lade fag<strong>for</strong>eningskassen betale <strong>for</strong> det sociale samvær uden <strong>for</strong>arbejdstiden, og jo mindre betød det, at festerne gav et økonomisk underskud.4.6.4 AgitationEt fjerde motiv har været agitation fra fag<strong>for</strong>eningens medlemmer. Da fag<strong>for</strong>eningen indtil1915 kun havde medlemmer fra Brdr. Lunds Fabrik, med undtagelse af de 14 medlemmer fraHammerum, der kortvarigt havde været medlem i 1908, betød det, at der lå et større pres påde uorganiserede arbejdere herfra. I 1902 skrives der i et brev til <strong>for</strong>bundet, at afdelingen nu210 Privateje: Forhandlingsprotokol, 13/1-1912.211 Se afsnit 4.2, s. 66.212 Privateje: Forhandlingsprotokol, 20/7-1906 og 14/3-1908.84
har godt 1/3 af arbejderne hos Brdr. Lund organiseret, men at de ikke kan komme videre, daresten er lærlinge og tyende. 213 Arbejderne hos Brdr. Lund var de første mange år efterfabrikkens grundlæggelse ansat i tyende<strong>for</strong>hold og dermed underlagt tyendeloven (se kapitel3). Denne ansættelses<strong>for</strong>m gjorde det nærmest umuligt <strong>for</strong> de ansatte at lade sig organisere, sålænge dette var imod fabrikanternes ønske.På trods af dette var det i 1902 lykkedes at få alle de arbejdere med i fag<strong>for</strong>eningen, somdet på dette tidspunkt har været muligt, så en <strong>for</strong>m <strong>for</strong> agitation eller pres har der været taleom. I <strong>for</strong>bindelse med oprettelsen af den nye afdeling i nabobyen Hammerum i 1919 berettesdet, at nogle uorganiserede havde klaget til en fabrikant, <strong>for</strong>di de følte sig <strong>for</strong>ulempet af etmedlem af fag<strong>for</strong>eningen, der bebrejdede dem <strong>for</strong> ukollegialitet, eftersom de ikke efterop<strong>for</strong>dring ville indmelde sig i fag<strong>for</strong>eningen. 214 Hvis uorganiserede ikke ville tage del ifag<strong>for</strong>eningen, har en metode været at udstøde vedkommende på arbejdspladsen <strong>for</strong> på denmåde at bringe den pågældende til at indmelde sig i fag<strong>for</strong>eningen og stille sig solidarisk medsine kollegaer.En sådan <strong>for</strong>m <strong>for</strong> agitation <strong>for</strong>egik reelt på Brdr. Lunds Fabrik, hvilket ses ikorrespondancen mellem <strong>for</strong>bundet og afdelingen. I 1902 var der blevet ansat en mand påfabrikken, der ikke var medlem af <strong>Dansk</strong> Tekstilarbejder<strong>for</strong>bund, men derimod Kristeligtdansk Fælles<strong>for</strong>bund. 215 Fag<strong>for</strong>eningen <strong>for</strong>søgte at få ham over i <strong>Dansk</strong>Tekstilarbejder<strong>for</strong>bund, men det lykkedes ikke. Formanden skrev til <strong>for</strong>bundet om sagen ogmeddelte, at de havde tænkt sig ”…at gjøre Ham livet saa Sur som mulig om han ikke kanblive Kjed af at Arbejde sammen med os og rejse.” 216 Svaret fra <strong>for</strong>bundet støttede afdelingenog berettede, at netop <strong>for</strong>agt var den bedste metode. Desværre nævner hverkenkorrespondancen eller <strong>for</strong>handlingsprotokollen sagen igen, og der<strong>for</strong> vides det ikke, hvorvidtden pågældende person rejste væk, modstod kollegaernes <strong>for</strong>agt eller overgav sig og meldtesig ind i <strong>Dansk</strong> Tekstilarbejder<strong>for</strong>bund.Modsat andre steder, hvor fag<strong>for</strong>eningen repræsenterede mange fabrikker, må det haveværet lettere <strong>for</strong> fag<strong>for</strong>eningen at agitere <strong>for</strong> medlemskab på Brdr. Lunds Fabrik, somfag<strong>for</strong>eningen i første omgang vendte sig mod <strong>for</strong> at søge at få samtlige arbejdere organiseret.213 ABA: <strong>Dansk</strong> Tekstilarbejder<strong>for</strong>bund, kasse 75, læg 7, 22/7-1902.214 Textilarbejderen, nr. 3, 1919.215 Kristeligt dansk Fælles<strong>for</strong>bund dannedes i 1899. Denne benægtede nødvendigheden af klassekamp mellemarbejderne og arbejdsgiverne, hvor<strong>for</strong> disse to parter skulle stå i samme <strong>for</strong>ening. Forbundet modarbejdedearbejderbevægelsen ved konsekvent at stille med strejkebrydere og løntrykkere. (Tjørnehøj, 1998, s. 122f).216 ABA: <strong>Dansk</strong> Tekstilarbejder<strong>for</strong>bund, kasse 75, læg 7, 22/7-1902.85
- Page 2 and 3:
IndholdsfortegnelseKapitel 1. Intro
- Page 4 and 5:
Kapitel 1. Introduktion1.2 Indledni
- Page 6 and 7:
undersøges, hvorvidt der skete en
- Page 8 and 9:
Den anden og større kategori er ik
- Page 10:
Jeg har i min gennemgang af folket
- Page 13 and 14:
fabrikker, der givetvis har været
- Page 15 and 16:
første tekstilfabrik; uldspinderie
- Page 17 and 18:
Før industrien kom til landet, var
- Page 19 and 20:
Knudsen blev der oprettet 4 trikota
- Page 21 and 22:
på øerne. Skellet mellem købstæ
- Page 23 and 24:
2.3 Kønsarbejdsdeling i tekstilind
- Page 25 and 26:
af sin familie og havde ingen mand,
- Page 27 and 28:
70 % var under 30 år og den yngste
- Page 29 and 30:
alene til Herning for at arbejde p
- Page 31 and 32:
2.4.3 1911: Nye ansigterAntallet af
- Page 33 and 34: eskæftigede som spindere, men dett
- Page 35 and 36: % var mellem 15 og 19 år. Så der
- Page 37 and 38: og mandefag. Hvem der beskæftigede
- Page 39 and 40: Kapitel 3. Arbejdsforholdene på He
- Page 41 and 42: første sted, arbejderbevægelsen v
- Page 43 and 44: der ikke er noget at gjøre naar Fa
- Page 45 and 46: timelønnede ønskede kun at gå me
- Page 47 and 48: arbejdsforhold på dette tidspunkt.
- Page 49 and 50: og spinderiet. 87 Her ses, at den s
- Page 51 and 52: faglærte, ufaglærte og kvinder, h
- Page 53 and 54: sikkerheden var bragt i orden. 101
- Page 55 and 56: udskiftet med central opvarmning i
- Page 57 and 58: tekstilindustrien i Herning var et
- Page 59 and 60: Kapitel 4. Tekstilarbejderne og der
- Page 61 and 62: og modsat myndighedernes forventnin
- Page 63 and 64: Krigsårene fra 1914 til 1918 blev
- Page 65 and 66: manglende medlemskab i Tekstilfabri
- Page 67 and 68: arbejdernes side, idet mange af fab
- Page 69 and 70: end mandlige i fagforeningen, hvilk
- Page 71 and 72: udelukkende kvinderne, der passede
- Page 73 and 74: Efterhånden som fabrikanterne inds
- Page 75 and 76: egyndte fagforeningen for alvor at
- Page 77 and 78: livsform. Gennem fagforeningen skab
- Page 79 and 80: 4.6.1 Faglig interesseDet mest opla
- Page 81 and 82: 4.6.2 Økonomisk understøttelseEt
- Page 83: understøttelse kom først til med
- Page 87 and 88: Dette motiv har dog ligeledes haft
- Page 89 and 90: fx mht. løn, arbejdsløshed og bol
- Page 91 and 92: egge tilfælde, hvor arbejdet nedla
- Page 93 and 94: efter den længere korrespondance m
- Page 95 and 96: Lund uden indblanding fra fagforeni
- Page 97 and 98: de sidste uden for fagforeningen er
- Page 99 and 100: De tidlige tekstilarbejderes arbejd
- Page 101 and 102: 6.0 English summaryThroughout the 2
- Page 103 and 104: 7.0 Anvendte kilder og litteraturUt
- Page 105 and 106: Forhandlingsprotokoller for Dansk T
- Page 107 and 108: Nielsen, Orla, Mary Eriksen, og Jø
- Page 109 and 110: Bilag I:Kort over Hammerum HerredKi
- Page 111 and 112: Bilag III:Udbetalt løn på Brdr. L
- Page 113 and 114: Spinderiet:Ved antagelsen (uøvede)
- Page 115: 115