Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

tidligere var et erhverv, der krævede svendeprøve for at blive udlært og som dermed varforbeholdt mændene ifølge laugsforordningerne. Efter industrialiseringen og medmekaniseringens fremkomst omkring 1900-tallet overgik en stor del af det tidligere faglærtearbejde til kvinderne. Med mekaniseringen sad væveren ikke længere ved vævestolen, menstod ved siden af og overvågede blot vævens arbejde. Hvis en tråd sprang eller spolen måtteskiftes, skulle væveren stoppe væven, knytte tråden eller skifte spolen og starte op igen.Oplæring på tekstilfabrikker til dette arbejde tog i almindelighed kun 1-2 uger, 41 hvilket reeltbetød, at kvinderne kunne overtage arbejdet. Spørgsmålet er, om dette var tilfældet i Herning.Gennem folketællingerne kan det samtidig konstateres, hvorvidt antallet af kvinder itekstilindustrien overhovedet var stigende. Efterhånden som mekaniseringen tog til påfabrikkerne, burde antallet af kvinder samtidig øges, hvis teorien om en sammenhæng mellemen større brug af kvinder i industrien og en øget mekanisering skal holde.Til slut kan folketællingerne fortælle om tekstilarbejdernes erhvervsfordeling, hvorved detkan undersøges, hvorvidt der overhovedet kan tales om en arbejdsdeling inden fortekstilindustrien i Herning. Og hvis det var tilfældet, kan det undersøges, om arbejdsdelingenforblev den samme gennem perioden, eller om visse erhverv gik fra værende et udbredtmandefag til at være et kvindefag og omvendt.2.4 Karakteristik af tekstilarbejderne 1880-1921 422.4.1 1880 og 1890: De første tekstilarbejdereI 1880 var Herning endnu en by uden stor tekstilindustri, og dette ses tydeligt i folketællingenfra samme år. I alt er der noteret 19 personer som arbejdende inden for tekstil ud af etbefolkningstal på 1064 personer i Herning by. Det var på dette tidspunkt fortsat landbruget,der prægede den unge stationsby.De få personer, der arbejdede med tekstil, var for kvindernes vedkommende hovedsageligsyersker. Kun en enkelt af de i alt 12 kvinder var ikke syerske, men væver. Kendetegnede varderes unge alder. 9 af de 12 kvinder var under 27 år, og alle på nær en var ugifte. Den sidstevar fraskilt. Grunden til dette var, at en ung ugift kvinde ikke kunne forvente at blive forsørget41 Rostgaard, 1994, s. 224f. Rostgaard, 1991, s. 84.42 Alle tal i dette og følgende afsnit er beregnet ud fra folketællingerne fra 1880, 1890, 1901, 1911 og 1921, derfindes på Lokalhistorisk Arkiv, Herning.24