Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

eskadiget og fingrene ødelagt. 105 Og flere maskinulykker nævnes i pressen efterårhundredeskiftet. 106 Den afskærmning af maskiner, Fabriksloven af 1873 påbød, lader ikketil at være implementeret, hvilket en manglende kontrol kunne være årsagen til. Toinspektører, der skulle kontrollere hele landet, har betydet meget få eller slet ingen besøg påfabrikkerne i Herning. Heller ikke Maskinbeskyttelsesloven syntes at være implementeret tilfulde i Herning, når der efter 1889 fortsat forekom en række maskinulykker.I 1898 vedtoges den første Ulykkesforsikringslov. Denne omfattede bl.a. allefabriksarbejdere og gjaldt for personer med indkomster under 2.400 kr. Arbejdere, der blevramt af en arbejdsulykke, kunne herigennem få tilkendt dagpenge eller ved varigt nedsatarbejdsevne få erstatning. 107 Brdr. Lund var i denne henseende forud, idet den indgåedeoverenskomst fra 1897 foreskrev, at fabrikanterne holdt arbejderne ulykkesforsikrede udennoget fradrag i lønnen. 108 Hvor meget forsikringen reelt dækkede, nævnes dog ikke ioverenskomsten. Ulykkesforsikringsloven videreudvikledes i 1916, hvor den blev gældendefor alle, dvs. den blev til en egentlig social forsikring, dog var erhvervssygdomme endnu ikkeomfattet af loven. 109 En sådan forsikring skulle tegnes af arbejdsgiveren, hvilket de forskelligefabrikanter i Herning gjorde. I 1917 indmeldte Brdr. Lund sig i ArbejdsgivernesUlykkesforsikring, hvorigennem fabrikanterne forsikrede samtlige personer beskæftiget påfabrikken. I 1923 kom yderligere Hebsgaard og Herning Mekaniske Væveri med. Truelsen ogSøn indmeldte sig dog ikke. Under anmærkninger i policebogen fra ArbejdsgivernesUlykkesforsikring står der, at dette skyldtes principielle grunde. Hvorvidt fabrikken har væretforsikret andetsteds eller slet ikke, vides ikke. 110Den teknologiske udvikling betød også bedre arbejdsforhold for de herningensisketekstilarbejdere. I 1897 berettes det, at man hos Brdr. Lund har fået indlagt elektrisk lys i helefabrikken. Dog melder samme kilde også om et utroligt spektakel i vævesalen, der kunneødelægge trommehinderne. 111 Hos byens anden store fabrikant, Truelsen og Søn, meldes derførst om brug af elektrisk lys i 1913. Indtil da var belysningen gas og visse stederpetroleumslamper. 112 Opvarmningen på samme fabrik skete vha. kakkelovne. Disse blev105 Herning Folkeblad, 26/10-1895.106 Fx Herning Social-Demokrat, 6/12-1906, 13/8-1907, 22/10-1908 og 9/10-1909.107 Tjørnehøj, 1998, s. 94f.108 ABA: Dansk Tekstilarbejderforbund, kasse 75, læg 2, 9/9-1897.109 Tjørnehøj, 1998, s. 94f.110 Erhvervsarkivet: Tekstilfabrikantforeningen, Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring 1917-19.111 Herning Folkeblad, 4/2-1897.112 Erhvervsarkivet: Dansk Tarifforening, risiko nr. 1224, inspektion 1913.54