Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

landsorganisationen De samvirkende Fagforbund (DsF), der oprettedes i 1898 ogrepræsenterede knap 70.000 medlemmer fra 40 fagforbund. 133Fagforeningernes fremstød i 1880erne og 1890erne betød, at arbejdsgiverne ogsåorganiserede sig. De dannede landsorganisationen Dansk Arbejdsgiverforening (DA) i1898. 134 Den helt store styrkeprøve mellem de to forbund kom til at stå i 1899 med den storelockout. Den direkte anledning til denne var snedkerstrejker i 7 mindre jyske byer, hvorarbejderne havde forkastet den netop vedtagne overenskomst, hvilket førte til lockout isnedkerfaget over hele landet. Det lykkedes imidlertid DsF at få de jyske snedkere til atvedtage overenskomsten, men i stedet meldte de københavnske bygningssnedkere sig ud afSnedkerforbundet og dermed ud af DsF. Dette brugte DA som begrundelse for at fremsætte etultimatum med 8 punkter, som blev sendt til DsF, der afviste dem. Denne afvisning betød, atDA dagen efter erklærede lockout i en række byggefag og i jernindustrien. Efterhånden somstriden fortsatte, blev op mod 70.000 medlemmer i DsF lockoutede. Konflikten kom til at varei fire måneder, indtil parterne i september indgik et forlig, der i de kommende årtier lagderammerne for det danske arbejdsmarked. Septemberforliget betød, at DA og DsF anerkendtehinandens berettigelse til at beordre eller godkende arbejdsstandsning, hvilket betød, atarbejdsgiverne nu anerkendte arbejdernes ret til at organisere sig. Samtidig betød det enden påspontane aktioner, idet der vedtoges regler for varsling og iværksættelse af strejker oglockouter, der betød, at de to organisationer nu havde pligt til ikke at støtte konflikter, der vari strid med bestemmelserne. Og endelig fastsattes centrale overenskomster som hovedformenfor løn- og arbejdsvilkår. 135De første år efter storlockouten var forholdsvis rolige, og fagbevægelsen udvidede sinvirksomhed til etableringen af kooperative virksomheder, bl.a. bryggeriet Stjernen i 1902. Iperioden fra 1898 til 1910 fordoblede DsF sit medlemstal fra 50.000 til 100.000. 136 Dekonflikter, der fandt sted, havde i modsætning til konflikterne i slutningen af 1890erne, derkarakteriseredes som angrebskampe fra arbejdernes side, et præg af forsvarskampe, hvorarbejderne modsatte sig lønreduktioner og forsvarede organisationsretten m.v. På trods af atstørre konflikter fandt sted i 1905, 1907 og 1911, oversteg det samlede antal tabte arbejdsdagei perioden 1900-1915 ikke året 1899. 137133 Tjørnehøj, 1998, s. 99ff.134 Knudsen, 1999, s. 61.135 Tjørnehøj, 1998, s. 112ff.136 Tjørnehøj, 1998, s. 138ff.137 Knudsen, 1999, s. 94ff.62