Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

fagforening. Kilderne melder stort set ikke om klager, der blev ført videre til forbundet,hvorfor det er sandsynligt, at fabrikanterne har været gode til at fuldføre arbejdernes ønskermht. arbejdsmiljøet.58
Kapitel 4. Tekstilarbejderne og deres fagforeningFagforeningerne, der oprettedes i stort antal i årtierne op til århundredeskiftet, fik storbetydning for alle arbejdere, herunder også tekstilarbejderne, eftersom de skabte basis for etbedre liv og samtidig gav en helt ny fællesskabsfølelse arbejderne imellem, som man ikketidligere havde set. Da tekstilarbejderne i Herning fik en fagforening i 1896, betød det, atarbejderne for første gang fik et fagforbund, der var interesseret i at hjælpe ved bl.a. atforbedre arbejdsforholdene og derved skabe bedre rammer for arbejdernes hverdag.Kapitel 4 har to formål. For det første skal fagforeningens betydning for tekstilarbejderne iHerning undersøges. Herunder de opgaver, fagforeningen påtog sig, og i hvor høj gradarbejderne lod sig organisere. Dette munder ud i en diskussion af de motiver, der har liggetbag arbejdernes indmeldelse i den lokale fagforening og et forsøg på at karakterisere dearbejdere, som engagerede sig mest i fagforeningen.For det andet skal forholdet mellem den lokale afdeling i Herning og hovedforbundetanalyseres med henblik på afdelingens stilling både i forbundet og blandt de øvrige afdelingeri landet. Hovedkilderne til kapitlet er Dansk Tekstilarbejderforbunds forhandlingsprotokol fraHerning afdeling og korrespondancen mellem forbundet og den lokale afdeling. Hertil er dergjort brug af den generelle forskningslitteratur om fagbevægelsen.4.1 Den danske fagbevægelseFaglige organisationer har været kendt i Danmark længe før det 19. århundrede. Før deegentlige fagbevægelser opstod, var langt de fleste arbejdere (håndværkere) organiseret ideres pågældende fags laug, der fungerede som en selskabelig forening, men samtidig ogsåsom syge- og begravelseskasse. 125 Forholdet mellem mester og svend på dette tidspunkt kandog ikke sammenlignes med det forhold, der kom med industrialiseringen: arbejdsgiver ogarbejder. Mesterens kapital var ofte beskeden, hvilket tvang ham til at arbejde side om sidemed sine hyrede svende og lærlinge. Svenden og lærlingens stilling var samtidig også125 Marstrand, 1934, s. 21.59
Page 2 and 3:
IndholdsfortegnelseKapitel 1. Intro
Page 4 and 5:
Kapitel 1. Introduktion1.2 Indledni
Page 6 and 7:
undersøges, hvorvidt der skete en
Page 8 and 9: Den anden og større kategori er ik
Page 10: Jeg har i min gennemgang af folket
Page 13 and 14: fabrikker, der givetvis har været
Page 15 and 16: første tekstilfabrik; uldspinderie
Page 17 and 18: Før industrien kom til landet, var
Page 19 and 20: Knudsen blev der oprettet 4 trikota
Page 21 and 22: på øerne. Skellet mellem købstæ
Page 23 and 24: 2.3 Kønsarbejdsdeling i tekstilind
Page 25 and 26: af sin familie og havde ingen mand,
Page 27 and 28: 70 % var under 30 år og den yngste
Page 29 and 30: alene til Herning for at arbejde p
Page 31 and 32: 2.4.3 1911: Nye ansigterAntallet af
Page 33 and 34: eskæftigede som spindere, men dett
Page 35 and 36: % var mellem 15 og 19 år. Så der
Page 37 and 38: og mandefag. Hvem der beskæftigede
Page 39 and 40: Kapitel 3. Arbejdsforholdene på He
Page 41 and 42: første sted, arbejderbevægelsen v
Page 43 and 44: der ikke er noget at gjøre naar Fa
Page 45 and 46: timelønnede ønskede kun at gå me
Page 47 and 48: arbejdsforhold på dette tidspunkt.
Page 49 and 50: og spinderiet. 87 Her ses, at den s
Page 51 and 52: faglærte, ufaglærte og kvinder, h
Page 53 and 54: sikkerheden var bragt i orden. 101
Page 55 and 56: udskiftet med central opvarmning i
Page 57: tekstilindustrien i Herning var et
Page 61 and 62: og modsat myndighedernes forventnin
Page 63 and 64: Krigsårene fra 1914 til 1918 blev
Page 65 and 66: manglende medlemskab i Tekstilfabri
Page 67 and 68: arbejdernes side, idet mange af fab
Page 69 and 70: end mandlige i fagforeningen, hvilk
Page 71 and 72: udelukkende kvinderne, der passede
Page 73 and 74: Efterhånden som fabrikanterne inds
Page 75 and 76: egyndte fagforeningen for alvor at
Page 77 and 78: livsform. Gennem fagforeningen skab
Page 79 and 80: 4.6.1 Faglig interesseDet mest opla
Page 81 and 82: 4.6.2 Økonomisk understøttelseEt
Page 83 and 84: understøttelse kom først til med
Page 85 and 86: har godt 1/3 af arbejderne hos Brdr
Page 87 and 88: Dette motiv har dog ligeledes haft
Page 89 and 90: fx mht. løn, arbejdsløshed og bol
Page 91 and 92: egge tilfælde, hvor arbejdet nedla
Page 93 and 94: efter den længere korrespondance m
Page 95 and 96: Lund uden indblanding fra fagforeni
Page 97 and 98: de sidste uden for fagforeningen er
Page 99 and 100: De tidlige tekstilarbejderes arbejd
Page 101 and 102: 6.0 English summaryThroughout the 2
Page 103 and 104: 7.0 Anvendte kilder og litteraturUt
Page 105 and 106: Forhandlingsprotokoller for Dansk T
Page 107 and 108: Nielsen, Orla, Mary Eriksen, og Jø
Page 109 and 110:
Bilag I:Kort over Hammerum HerredKi
Page 111 and 112:
Bilag III:Udbetalt løn på Brdr. L
Page 113 and 114:
Spinderiet:Ved antagelsen (uøvede)
Page 115:
115
show all

Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?