dampkraften nået op på 350 H.K., og mekaniseringen var <strong>for</strong> alvor sat ind. Fabrikkenbenyttede ud over selfactorerne nu også mekaniske væve, som man på dette tidspunkt havde19 stk. af. 119 Hos Truelsen og Søn skete der ligeledes en mekanisering. I 1901 arbejdedes dervha. en enkelt gasmotor på 4 H.K. I 1924 var der derimod 8 elektromotorer på mellem 1,5 og12 H.K. I 1901 var de 10 strikkemaskiner hånddrevne, mens man i 1924 arbejdede vedmaskindrevne maskiner både i væveriet, strikkeriet og systuen. 1203.7 HjemmearbejdereEn gruppe arbejdere, der faldt uden <strong>for</strong> diverse lønskalaer, overenskomster, dyrtidshjælp ogarbejdsbestemmelser, var de mange hjemmearbejdere, hvoraf langt størstedelen var kvinder.Disse var ofte ikke medlem af fag<strong>for</strong>eningen af flere grunde. 121 Løn<strong>for</strong>hold, arbejdstid ogarbejdsmiljø var langt fra de <strong>for</strong>hold, som de organiserede arbejdere kendte til. Lønnen blevikke betalt efter overenskomster, og da størstedelen af arbejderne ikke var organiseret ogarbejdede alene, var lønnen meget lav. Dette var især gældende, eftersom mange afhjemmearbejderne var kvinder og oftest kvinder, der boede alene, som skulle <strong>for</strong>sørge sig selvog eventuelle børn. Som den række af isolerede småproducenter disse kvinder var, havde desvært ved at slutte sig sammen til organiseret modstand og kunne der<strong>for</strong> ikke ændre på denudbytning, som de blev udsat <strong>for</strong> fra fabrikanternes side i <strong>for</strong>m af en meget lav løn og megetfå rettigheder. Arbejds<strong>for</strong>holdene blev ikke som på fabrikkerne inspiceret efter <strong>for</strong>ordning af §1 i Fabriksloven af 1901, da arbejdet <strong>for</strong>egik hjemme hos de arbejdende selv, hvilket betød, atarbejdslokalet mange steder var det samme rum, som man sov i og ellers opholdt sig i.Arbejdstiden var ofte fra tidlig morgen til sen aften, da arbejdet var så dårligt lønnet, atkvinderne var tvunget til at arbejde længere <strong>for</strong> at kunne tjene penge nok til at leve <strong>for</strong>. 122Pga. denne sektors opbygning var det stort set umuligt at gennemføre en fast reguleretarbejdstid eller de lovmæssige sundheds- og sikkerhedsbestemmelser, der ellers gjaldt itekstilindustrien. Samtidig er det svært at undersøge de hjemmearbejdendes <strong>for</strong>hold, dakilderne som oftest ikke omtaler dette. Vi ved dog, at hjemmearbejdere inden <strong>for</strong>119 Erhvervsarkivet: <strong>Dansk</strong> Tarif<strong>for</strong>ening, risiko nr. 1891, inspektioner 1905 og 1911.120 Erhvervsarkivet: <strong>Dansk</strong> Tarif<strong>for</strong>ening, risiko nr. 1224, inspektioner 1901 og 1924.121 Se afsnit 4.3, s. 67.122 Tjørnehøj, 1998, s. 42f.56
tekstilindustrien i Herning var et velkendt fænomen langt op i perioden. I 1919 omtaltes detsom værende meget udbredt på fabrikken Truelsen og Søn, 123 men der synes ikke at væregjort tiltag mod en nedlæggelse af dette arbejde, da et brev fra fag<strong>for</strong>eningens <strong>for</strong>mand til<strong>for</strong>bundet i 1922 beretter, at der hos Truelsen og Søn <strong>for</strong>tsat er ansat lige så mangehjemmearbejdere, som der er på selve fabrikken. 124 Formanden bad på dette tidspunkt omhjælp fra <strong>for</strong>bundet til at få hjemmearbejdet nedlagt, men hvorvidt der denne gang fandt reelletiltag sted, melder kilderne intet om.3.8 DelkonklusionPerioden 1876-1930 viser en lang række <strong>for</strong>bedringer i arbejds<strong>for</strong>holdene blandttekstilarbejderne i Herning såvel som i resten af landet. Arbejdstiden blev reduceret fra 11timer dagligt i 1897 til 8 timer i 1919, og i slutningen af 1910erne begyndte der at tales omferie <strong>for</strong> arbejderne. En decideret ferielov vedtoges dog først ved lov i 1938. Samtidig fandten stigning i lønnen sted <strong>for</strong> både faglærte og ufaglærte mænd samt kvinder. For mændenesvedkommende findes der tal <strong>for</strong> perioden 1897-1925, og her ses en gennemsnitlig stigning på257 % i den nominelle løn. Stigningen er dog ikke så markant, hvis man ser på reallønnen,hvor udviklingen var på 58 % i samme periode.En anden udvikling, der fandt sted, var inden <strong>for</strong> arbejdsmiljøet, hvor Brdr. Lund var denførste tekstilfabrik i byen, som installerede elektrisk lys, hvor der tidligere havde været gjortbrug af gas- eller petroleumslamper. Hos Truelsen og Søn skiftede man opvarmning viakakkelovne ud med central opvarmning i 1909. Hos Brdr. Lund skete udviklingen dog ikke såhurtigt som arbejderne kunne ønske sig det, idet kilderne flere gange omtaler arbejdernesutilfredshed med manglende varme og ventilation. Gennem perioden må det samtidig<strong>for</strong>modes, at sikkerheden på fabrikkerne <strong>for</strong>bedredes, idet omtalen af arbejdsulykker i aviserog øvrige kilder ophører. Fabrikanterne begyndte ligeledes at ulykkes<strong>for</strong>sikre deres arbejdere,dog lader det ikke til, at dette var tilfældet hos Truelsen og Søn.Kilderne melder, på trods af diverse <strong>for</strong>bedringer, om klager over arbejdsmiljøet fraarbejderne gennem det meste af perioden. Klagerne har dog sjældent været omfangsrige, dade stort set altid ordnedes enten på fabrikken via værkføreren eller gennem den lokale123 ABA: <strong>Dansk</strong> Tekstilarbejder<strong>for</strong>bund, kasse 75, læg 42, 8/6-1919.124 ABA: <strong>Dansk</strong> Tekstilarbejder<strong>for</strong>bund, kasse 75, læg 64, 25/3-1922.57
- Page 2 and 3:
IndholdsfortegnelseKapitel 1. Intro
- Page 4 and 5:
Kapitel 1. Introduktion1.2 Indledni
- Page 6 and 7: undersøges, hvorvidt der skete en
- Page 8 and 9: Den anden og større kategori er ik
- Page 10: Jeg har i min gennemgang af folket
- Page 13 and 14: fabrikker, der givetvis har været
- Page 15 and 16: første tekstilfabrik; uldspinderie
- Page 17 and 18: Før industrien kom til landet, var
- Page 19 and 20: Knudsen blev der oprettet 4 trikota
- Page 21 and 22: på øerne. Skellet mellem købstæ
- Page 23 and 24: 2.3 Kønsarbejdsdeling i tekstilind
- Page 25 and 26: af sin familie og havde ingen mand,
- Page 27 and 28: 70 % var under 30 år og den yngste
- Page 29 and 30: alene til Herning for at arbejde p
- Page 31 and 32: 2.4.3 1911: Nye ansigterAntallet af
- Page 33 and 34: eskæftigede som spindere, men dett
- Page 35 and 36: % var mellem 15 og 19 år. Så der
- Page 37 and 38: og mandefag. Hvem der beskæftigede
- Page 39 and 40: Kapitel 3. Arbejdsforholdene på He
- Page 41 and 42: første sted, arbejderbevægelsen v
- Page 43 and 44: der ikke er noget at gjøre naar Fa
- Page 45 and 46: timelønnede ønskede kun at gå me
- Page 47 and 48: arbejdsforhold på dette tidspunkt.
- Page 49 and 50: og spinderiet. 87 Her ses, at den s
- Page 51 and 52: faglærte, ufaglærte og kvinder, h
- Page 53 and 54: sikkerheden var bragt i orden. 101
- Page 55: udskiftet med central opvarmning i
- Page 59 and 60: Kapitel 4. Tekstilarbejderne og der
- Page 61 and 62: og modsat myndighedernes forventnin
- Page 63 and 64: Krigsårene fra 1914 til 1918 blev
- Page 65 and 66: manglende medlemskab i Tekstilfabri
- Page 67 and 68: arbejdernes side, idet mange af fab
- Page 69 and 70: end mandlige i fagforeningen, hvilk
- Page 71 and 72: udelukkende kvinderne, der passede
- Page 73 and 74: Efterhånden som fabrikanterne inds
- Page 75 and 76: egyndte fagforeningen for alvor at
- Page 77 and 78: livsform. Gennem fagforeningen skab
- Page 79 and 80: 4.6.1 Faglig interesseDet mest opla
- Page 81 and 82: 4.6.2 Økonomisk understøttelseEt
- Page 83 and 84: understøttelse kom først til med
- Page 85 and 86: har godt 1/3 af arbejderne hos Brdr
- Page 87 and 88: Dette motiv har dog ligeledes haft
- Page 89 and 90: fx mht. løn, arbejdsløshed og bol
- Page 91 and 92: egge tilfælde, hvor arbejdet nedla
- Page 93 and 94: efter den længere korrespondance m
- Page 95 and 96: Lund uden indblanding fra fagforeni
- Page 97 and 98: de sidste uden for fagforeningen er
- Page 99 and 100: De tidlige tekstilarbejderes arbejd
- Page 101 and 102: 6.0 English summaryThroughout the 2
- Page 103 and 104: 7.0 Anvendte kilder og litteraturUt
- Page 105 and 106: Forhandlingsprotokoller for Dansk T
- Page 107 and 108:
Nielsen, Orla, Mary Eriksen, og Jø
- Page 109 and 110:
Bilag I:Kort over Hammerum HerredKi
- Page 111 and 112:
Bilag III:Udbetalt løn på Brdr. L
- Page 113 and 114:
Spinderiet:Ved antagelsen (uøvede)
- Page 115:
115