Organohalogen concentrations and a gross and histologic ...

12
koncentrationer af organohalogener. To forskellige analyser viste, at der ikke
var nogen tidsmæssig forskel i 10 forskellige bilaterale mål, mens der for fire
bilaterale mål var en tidsmæssig forskel, idet den formodede ikkeforurenede
periode fra 1892 til 1960 udviste den største FA. Herudover viste
analyserne også, at FA var højere i kønsmodne dyr sammenlignet med unge
dyr. En korrelation mellem FA og individuelle koncentrationer af organohalogener
i 94 individer viste ikke nogle klare tendenser. Resultatet var
sandsynligvis påvirket af andre faktorer end organohalogener såsom genetisk
variation (metabolisme), temperatursvingninger og indsamlingsfrekvenser,
som vi ikke var istand til at korrigere for. Det kunne også
tænkes, at niveauerne af organohalogener ikke var tilstrækkeligt høje til at
overdøve den støj som kom fra førnævnte faktorer, og at kontaminantniveauerne
var lavere end den biologiske tærskelværdi for FA. Herudover
kender vi ikke eksponeringen in utero og neonatalt, som er kendt for at være
de kritiske stadier med hensyn til udviklingen af FA
Det tredje manuskript (to dele) behandler analyser af mineraltætheden (hydroxyapatit,
BMD) i 139 kranier og 52 penisknogler ved hjælp af DXA (røntgen)
skanning. Det primære mål var at undersøge om de relativt høje
niveauer af organohalogener i isbjørnene havde affødt en ændring i knoglesammensætningen
(mineraltætheden) via en hormonforstyrrende virkning
af f.eks. kønshormoner. De første analyser viste, at der var en fin sammenhæng
mellem BMD i kraniet og i hhv. femur og rygsøjlehvirvler - som er de
skeletdele der normalt undersøges på mennesker – og derfor kunne kraniet
bruges som et generelt udtryk for skelettets mineraltæthed. Resultaterne
viste en klar forskel i BMD mht. alder og køn (knogletætheden steg som
følgende: unge hunner