Beretninger om Amternes Økonomiske Tilstand 1906 - 1910, I ... - SSB

14 Jarlsberg og Larvik amt.
Fleskeprisen har i hele femaarsperioden gjennemgaaende været hoi, 1 kr. pr.
kg. At svineavlen ikke har gjort nogen synderlig fremgang skyldes formentlig
den omstændighet, at landmændene leverer al melk, der produceres paa gaarden,
til fabrikker, ysterier eller utsalgssteder og faar derved ingen skummet melk tilbake
for opdræt av svin. Som forholdene er, burde svineavlen ha gode betingelser
for utvikling her i amtet.
Fjærkr æ avlen har gjort fremgang. Det er særlig produktion av egg,
som interessen samler sig om, men endel har ogsaa begyndt at holde gjæs og
ænder. Fjærkneavien antages at ha en god fremtid for sig her i amtet.
Ved utgangen av 1910 var der i amtet ialt (byerne indbefattet) 47 meierier
og ysterier samt en melkekondenseringsfabrik. Antallet av meierier
og ysterier er saaledes temmelig nær det samme som ved utgangen av forrige
femaarsperiode, da det nemlig var 46.
De 47 meieriers og ysteriers samlede værdi er opgit til kr. 963 500,
hvilket er en stigning av næsten kr. 200 000 fra værdien ved utgangen av
1905, da værdien var opgit til kr. 781 560.
Den i 1910 indveiede melk utgjorde ialt 13 686 227 kilogram. Der blev
producert 75 068 kg. smør, 529 685 kg. fetost, 69 213 kg. magerost og 516 477
kg. mysost.
De 47 anlæg beskjFeftiget ved femaarsperioden utgang 52 mænd og 96
kvinder. Av anlæggene blev 5 drevet med elektricitet, 15 med damp og resten
— 27 — med haandkraft. 24 anlæg eiedes av melkeleverandorerne. Melkekondenseringsfabrikken
i Botne, der er opgit at ha en værdi av kr. 500 000,
beskjæftiger 59 mænd og 55 kvinder. Den drives med damp.
Sæterbruk har ikke nogen storre betydning for dette amt. Ved Jordbrukstællingen
i 1907 befandtes der nemlig kun i det hele at være 348 benyttede,
sætrer, hvad der er betydelig mindre end i de andre sondenfjeldske amter, Smaalenenes
dog undtat. Beluegget paa sætrene var ogsaa litet. Det oplyses saaledes
i 1907 at ha utgjordt ialt 80 hester, 45 okser, 1 400 melkekjør, 865 ungfæ og
491 faar samt 29 svin. Sæterdriften antages dog i de senere aar at ha tiltrukket
sig større interesse, idet det nemlig viser sig, at det er vanskelig at
holde kreaturbesætningerne sunde og friske, naar de föres paa baas aaret rundt.
Endel landmænd benytter derfor sæterhavnen ikke bare til ungdyr og kjer, som
ikke melker, men ogsaa til sine avlsdyr.
Bruken av maskiner i landbrukets tjeneste antages aar for aar at bli
mere og mere almindelig og oplyses det efter Jordbrukstællingen i 1907 av egentlige
maskinelle landbruksredskaper i dette amt at være ialt ca. 7 700. Herav
var 3 154 slaamaskiner og 2 760 hesteriver. Resten var dels meiemaskiner og
kombinerte meie- og slaamaskiner, dels saamaskiner.
Av landmandsprodukter som særlig er gjenstand for salg skal nævnes:
melk, kjøt, flesk, ost, smør, poteter og hoi. Mesteparten av disse produkter