Beretninger om Amternes Økonomiske Tilstand 1906 - 1910, I ... - SSB

50 nratsbergs amt.
Den væsentlige produktion ved amtets industrielle anlæg har fremdeles været
trælast, træmasse, cellulose og papir, hvis avsætningsmarkeder hovedsaglig er
utlandet. Hertil er som ovenfor nævnt i de sidste aar kommet den nye storindustri
kvælstof eller salpeterfabrikationen.
Efter en tidligere provedrift sattes Notoddens Salpeterfabrik igang i 1907
med en beregnet produktion av ca. 20 000 ton pr. aar til en aarlig værdi av
over 4 millioner kroner.
Naar første utbygning av Rjukan er færdig, vil der paa Saaheim produceres
70 à 80 000 ton kalksalpeter om aaret. For at gi en forestilling om disse
anlægs størrelse kan nævnes, at ovnhuset for de elektriske ovner har et areal av
over 6 000 m 2, kjelhuset 1 000 m 2, emballagefabrikken 2 500 m 2, og det 34
meter hoie taarnhus har et areal av 7 A. 8 000 m 2. Til bygningerne er der
medgaat vel 1 000 ton jern og 24 000 ton granit. Mens Notoddens fabrikker
kun har 32 ovner, har Saaheim over 100 saadanne.
Efter Fabriktællingen i 1909 tiltok vort lands befolkning i tidsrummet
1865-1909 ca. 41 pct., mens i samme tidsrum antallet av industriarbeidere tiltok
ca. 305 pct. I tiaaret 1891-1900 viser forholdet sig henholdsvis 11.9 pct. og
30 pct. og for tiaaret 1901-1910 6.6 pct. og 24 pct. Pr. tusen indbyggere
hadde Bratsbergs amt 54 industriarbeidere, mens til sammenligning Kristiania
hadde 82.
Man faar av disse opgaver et sterkt indtryk av den voksende økonomiske og
sociale betydning, industrien og særlig storindustrien vil faa for amtets utvikling.
Dette viser sig allerede av folkemængdens raske vekst paa de steder, som er blit
industricentrer, mens den forøvrig ikke er gaat synderlig frem og i 10 herreder
endog tilbake. Befolkningens stigen bevirker en lettere avsætning og hoiere
priser for landmandsprodukter i de paagjældende distrikter, men ogsaa en forhøielse
av arbeidslønnen. Alt i alt maa industrien, som den hittil har artet sig
her i distriktet, antages at være til fordel for dettes utvikling. Den skaper liv
og rorelse, skaffer mange mennesker arbeide, hindrer emigration, og ialfald
stor del av dens utbytte vil direkte eller indirekte komme distriktet tilgode.
6. Handel.
Antal personer, som ved utgangen av 1910 drev landhandel efter bevilling
eller handelsbrev, var 396 mot 315 i 1905. De fleste i Hitterdal med 82,
Solum 40, Tinn 36.
Antal av rettigheter til skjænkning av 'al, vin, frugtvin og mjod var paa
samme tidspunkt gaat ned fra 26 til 8, nemlig :
a) av almindelige rettigheter var der kun 1 rettighet, som fra gammel tid bar
været knyttet til færgestedet Spjåsod i Kviteseid.