Beretninger om Amternes Økonomiske Tilstand 1906 - 1910, I ... - SSB

Nedenes amt. 69
6 i februar 1908 indtrufne storre konkurser medforte en betydelig svækkelse
av forretningslivet paa stedet.
Av bankf orretninger av nogen betydning haves kun sparebanken, som
ved utgangen av 1910 hadde en forvaltningskapital av kr. 2 809 707 og en
fortune av kr. 193 427.
Om Agders assuranseforening henvises til de av foreningen aarlig indsendte
oversigter. Grimstad fragtassuranseforening har nu kontor- og administrationsutgifter
sammen med Agder, hvilket ogsaa er tilfældet med den i december 1909
nyoprettede assuranseforening Tryg, der driver gjensidig forsikring pa,a saadanne
avdrag i havarireparationer, som ikke erstattes rederierne av de ‘gjensidige skibsassuranseforeninger
efter disses forsikringsbetingelser.
Skibsf ar t en har i den forløpne periode kastet litet av sig. Ved utgangen
av 1910 bestod skibsfiaaten av 6 dampskibe drægtig. tilsammen 5 292
ton netto og 22 seilskibe drægtig tilsammen 20 202 ton netto. I femnavet
er seilskibenes tal redueert med 29, mens dampskibenes antal har holdt
uforandret Avgangen i seilskibene er dog tildels erstattet med indkjop fra
utlandet av storre staal- og jernskibe, saa det ikke er saameget i tonnage som
i antal, at seilskibsflaaten er redueert.
Dampskibene har været beskjæftiget dels i løs fart, dels i timecharter.
Med hensyn til seilskibsflaaten bemerkes folgende: Seilskibene bestaar av
indkjcipte jern- og staalskibe samt en liten rest av de mange i sin tid her i
egnen byggede træskibe, der endnu har A-klassen og benyttes i længere fart. Skibe,
der benyttes i trælast og kulfart paa Ostersjoen, Nordsjøen og Hvitehavet findes
ikke i seilskibsflaaten. Fragterne paa længere farvand har gjennemgaaende
holdt sig lave og litet lønnende i femaaret baade for utgaaende kul- og trælastfragters
vedkommende og for de hjemgaaende fragter. Utfragterne fra La Plata
har omtrent den hele tid ligget saa nede, at det i de fleste tilfælde har medfort
tap. Litt fluktuationer har dog fragtmarkedet været undergit. Saaledes steg
kulfragterne Australien--Amerikas vestkyst i 1906-1907 en kort tid ea. 50 pet.
(fra 16 sh. til 24 sh. pr. ton), likesom en enkelt kaffefragt fra Ostindien til
New-York har git ganske godt utbytte. De engang saa fordelagtige koprafragter
fra Sydhavsøerne til Europa er ikke længer nogen faktor av betydning i stedets
fragtfart, idet mest fremmede smaafartoier — seil og damp — forer denne vare
til New Zealand eller fastlandet, hvor den tilgodegjores. Kornfarten mellem
Australien og Afrika eller Europa har av og til git litt overskud og er for tiden
blandt den bedste beskjæftigelse for storre skibe. De utgaaende kulfragter fra
England er for tiden bedre, end de bar været i den længste tid av perioden. I
det hele og store maa femaaret for sejlskibenes fart bbtegnes som litet lønnende.
Naar den kostbare assuranse og andre utgifter er dækket, har det været noksaa
almindelig, at der blir litet eller intet tilovers til skibenes forringelse og renter
av den nedlagte kapital.