Beretninger om Amternes Økonomiske Tilstand 1906 - 1910, I ... - SSB

I3ratsbergs amt. 45
F or delingsb assænget er helt nedsprængt i fjeldet og utforet med
beton, som er pudset og stroket med siderosthen. H eie bassænget, som er ca.
1 000 m2 stort, er overbygget. Vandet føres gjennem 10 kammere til turbinledningerne.
Til avstængning av rørene er i hvert kammer anbragt en luke, som
manøvreres av et elektrisk spil. Like bak luken er anbragt vakuumventiler. Til
yderligere sikring av rørene er ogsaa anbragt automatiske drosselklapper i forbindelse
med luftventiler. Ved eventuelt indtrædende rorbrud stænges disse
klapper automatisk.
De 10 rørledninger, som liver er ca. 700 m. lange, er utfort • av bedste sort
flussjern, den øvre del av klinkede og den nedre del av helsveisede rør. Diameteren
er fra 1.26 til 1.46, og hvert enkelt rørstykke er provet med et tryk, som er
50 pct. højere end det normale arbeidstryk. I alle knækpunkter er anbragt kraftige
forankringsklodser, som optar alle optrædende kræfter. Mellem klodsene er
indbygget ekspansionsstykker for temperaturvariationer.
I kr a f ts ta ti on e n, som er opfort av beton og klædt med natursten, er
montert 10 hovedturbiner, som er utført som peltonhjul med 250 omdreininger
pr. min. Turbinerne er levert av de verdensbekjendte firmaer J. M. Voith,
Heidenheim, og Escher-Wyss, Zurich. Hvert firma har levert 5 maskiner, den
maksimale ydelse for hver maskine er 15 500 bk. Til liver turbin er der direkte
koblet en trefase-vekselstromgenerator med 10-11 000 volts driftsspænding. Hver
generator tilføres 28 m 3 luft pr. sek. for avkjøling. 5 generatorer er levert av
Allmänna Svenska Elektriska A/B, og 5 generatorer er levert av Brown Boveri,
Baden. Foruten de nævnte 10 hovedaggregater, er der montert en hjælpemaskine
paa 1 000 hk. Avløpet fra samtlige turbiner gaar ut i en fælles undervandskanal,
som er klædt med granit. Alle gulver, trapper, balkonger etc. er Atfort helt
ildsikre. Fra kraftstationen fores kraften i 60 ledninger ned til Rjukan Salpeterverk,
som ligger i en avstand av ca. 4 1 /2 kin. Paa de første 1 1/2 km. er
ledningen utfort av kobber, paa de sidste 3 km. er anvendt aluminium.
Tinnosdammen.
Dammen byggedes aar 1906-1907 for regulering av Tinnsjøen. Det opdæmmede
magasin utgjør ca. 200 mill. m3, idet reguleringshoiden er 4 m. og
*lens areal ca. 60 km 2. Lavvand ligger paa cote 187.2 og hoivand paa cote
191.2. Den regulerende vandføring fra Tinnosdammen utgjør 75 m 3 pr. sek.
Dammen er bygget av beton og jern — betonen i blanding 1 : 6 : 7.
Da der ved damstedet ikke findes fjeld, men kun grus og sand, er fundamentet
utformet til en meget stor bæreplate av beton ca. 26 m. bred. Platens
forkant danner en tætningsklods, som er fort ned til 1 1/2 m. dybde, likesom der
langs forkanten er nedrammet en spundvæg av jern. Saavel paa dammens opside
som nedside er elveleiet sikret ved hjælp av stenplastring.
Det fiomvand, som skal skaffes avløp gjennem dammen, utgjør ca. 800 m8.
Da imidlertid dammens længde kun er ca. 90 m., er sau at si det hele bygverk