Beretninger om Amternes Økonomiske Tilstand 1906 - 1910, I ... - SSB

54 Lister og Mandais amt.
Beretning
om ladestedet Farsunds økonomiske tilstand
i femaaret 1906-1910.
Folkemængden utgjorde ved utgangen av 1905 1 836 og den 1
december 1910 1 519.
2. lndustri: I ladestedet er i femaaret oprettet en fabrik for hernietisk
nedlægning av fiskevarer, et elektrieitetsverk til belysning og enkeltvis smaaindustri
samt en barkmolle.
3. a) Handel: Ved utgangen av 1910 var der 66 handelsberettigede og 5
handelsagenter, som ikke har løst handelsbrev.
b) Av banker fandtes 2, nemlig Farsunds Sparebank og Farsunds Privatbank.
c) Der er et i byen hjemmehørende assuranseselskap, nemlig «Farsund og
Omegns Sjomandsforenings Assuranseforening».
4. Skibsfart: Antallet av registreringspligtige fartoier utgjorde den 31
december 1910:
17 seilskibe av nettodrvegtighet 15 991.4 7 ton,
5 dampskibe av 3 128.8o -
3 motorskoiter av 59.22
Tilsammen 25 skibe med drægtighet 19 179.49 ton.
5. Kommunale forhold og kommunalhusholdningen: Den
antagne formue utgjorde i 1906 1 626 500 kr. og indtægten 417 190 kr.
I 1910 utgjorde de samme henholdsvis 1 751 000 kr. og 408 200 kr.
Skatteprocenten i 1910 var 14.393. Den byen paalivilende gj æld utgjorde
206 367 kroner og dens faste eiendomme 188 000 kroner.
. Binæringer: Som saadan kan formentlig nævnes, at der i femaaret er
indkjopt 9 skibe til ophugning.
7. Dagl ø nnen har holdt sig fra 2 til 3 kroner med tilboielighet til at
stige. Nogen fast arbeiderstok utenfor de folk, som har arbeidet med den
under 6 nævnte ophugning av skibe samt med dampskibsekspedition, kan der
neppe siges at være her i byen.
8. Tilstanden i almindelighe t: Ogsaa i dette femaar har byen lidt
noget under den i min forrige indberetning omtalte slappelse efter byggeperioden.
Men mener jeg, at der er flere tiug, som tyder paa, at denne
slappelse nu er slut. Husleien er vistnok lav og bygningernes værdi mindre
end, hvad det liar kostet at opføre dem ; men til de reducerte priser har
der fundet nogen omsætning sted. Der er kun faa meget store skatydere,
mens man paa den anden side faar indtrykket av, at borgernes gjeeld ikke