LEXICONORDICA 7 - Nordisk Sprogkoordination

156dobbeltformerne flekse eller flexe og fleksjob eller flexjob findespræference for formerne med -x-, mens der i forbindelse med flekstid ogflekstidsordning eller flextid eller flextidsordning er præference forformerne med -ks-. Substantiverne fleksning hhv. flexning forekommerikke i Internettets tekster. Multispektionen viser ved flekse eller flexe ogfleksning eller flexning et flertal af varianter skrevet med -ks-, men iforbindelse med de tre andre dobbeltformer findes præference forformerne med -x-. Som det fremgår af ovenstående, giver sprogbrug ogmultispektion ikke noget entydigt billede. Dette svarer ikke til DanskSprognævns afgørelse, som kun tillader ks-stavemåden. Dennemodsætning kan muligvis forklares med brugen af -x- i reklamesprogog ved produktbetegnelser, herunder også det varemærkebeskyttedebankprodukt, som kun kan skrives med -x-: flexlån. Sprogbrugen visersåledes ikke nogen klar tendens, og det kan således både være den eneog den anden form, der er på vej til at blive stærkere i det danske sprog.Imidlertid viser multispektionen ikke tegn på, at det hovedsageligt erunge mennesker, der har taget denne x-stavemåde til sig, så der er hellerikke tale om et ungdomspræget modefænomen. En ordbog må dog tagehøjde for det faktum, at Dansk Sprognævn udelukkende godtager ksstavemåden,så den lovlydige sprogbruger kan rette sig efter denofficielle sprognorm. Spørgsmålet er, om ordbøger bør være sålovlydige, at de under hensyntagen hertil undlader at fortælle om dengængse sprogbrug.flextidsordning -> flekstidsordningflekstidsordning subst en, -en, -er, -erne -> flekstidflextid -> flekstidflekstid subst ANM Dansk Sprognævn godtagerikke skrivemåden flextid. I sprogbrug er de to former lige hyppige,lidt flere informanter vælger flextid (49%) end flekstid (35%).faderen eller faren og moderen eller morenI avisernes og også i radioens sproghjørne stilles der gang på gang detspørgsmål, hvad avisens hhv. radioens sprogekspert mener om de"uskønne forkortelser" faren og moren af faderen og moderen, hvorfaren desuden kan føre til en forveksling mellem en 'fader' og en 'fare',og moren mellem en 'moder' og en 'neger'. I denne forbindelse giver deundersøgte ordbøger ikke nogen støtte for denne sprogkritik, idet dealle har begge dobbeltformer far/fader og mor/moder som lemmata tildels med gensidig synonymiangivelse. Ingen af ordbøgerne angiverimidlertid, om der skulle være præference for den ene eller den anden