LEXICONORDICA 7 - Nordisk Sprogkoordination

More documents

Recommendations

Info

299Povl SkårupDonsk-føroysk or›abók. Ritstjórn: Annfinnur í Skála, Hanne Jacobsen,Jonhard Mikkelsen, Zakarias Wang. Sti›in 1998. 1369 sider.To andre dansk-færøske ordbøger var kommet før denne. Den første,redigeret af Jóhannes av Skar›i, udkom i 1967; i 2. udgave, som kom i1977, er der et supplement ved Jóhannes av Skar›i og Jóhan Hendrik W.Poulsen. Den anden udkom i 1995, redigeret af Hjalmar P. Petersen ogMarius Staksberg.Fælles for dem alle er at målgruppen er færinger, selv om andrebestemt også kan have gavn af dem.Fælles er også at hovedformålet er at hjælpe færinger til at bruge etordforråd der så vidt muligt undgår lån, især fra dansk, og snarere beståraf hjemlige, også halvglemte ord, suppleret med nydannelser. På dettepunkt er ordbøgerne dog blevet mindre strenge fra 1967 til 1998, menheller ikke den nyeste kan bruges som kilde til oplysninger om denfaktiske færøske sprogbrug: det er ikke formålet.Den nyeste ordbog er den største af de tre, og forordet begrunderogså dens eksistens med størrelsen. Den har 78.675 opslagsord, det erflere end NuDansk Ordbog, som de tidligere ordbøger valgte opslagsordefter. Ambitionen er at alt skal kunne siges på færøsk, helstsom sagt med hjemlige ord og nydannelser, men ellers med kalker oglån. Vi får at vide at knopskildpadde hedder tigulskjaldbøka hvis den eren Malaclemys centrata, men landskjaldbøka hvis den tilhørerEmydidae. Det sker dog at ordbogen giver op og enten udelader etmuligt opslagsord eller giver en forklaring i stedet for en oversættelse.Det sidste gælder fx stalling, der i "flogmál" oversættes med ovris, i"d‡rafrø›i" med laksafiskur (med tilføjelsen Thymallus thymallus),desværre uden at forklaringen laksafiskur angives typografisk anderledesend oversættelsen ovris.Sådanne forklaringer er taget med fordi ordbogen også har detunderordnede formål at oplyse færinger om det danske sprog. Af sammegrund meddeles også de danske opslagsords bøjning, herunder sigesdet, nok lidt overflødigt, ved visse substantiver, fx kulde, at de ikke harflertal: "einki flt" (hvor kun "flt" er i kursiv, så at "einki" ved første blikser ud som en oversættelse). Tilsvarende oplysninger gives ikke om defærøske oversættelser, som målgruppen formodes at kende.Det er i øvrigt næppe alle oversættelserne der vil kunne fortælle defærøske brugere hvad de danske ord betyder. Mon det færøske ord ovriser tilstrækkelig kendt blandt færinger til at fortælle dem hvad detdanske ord stalling betyder når det gælder flyvning?
300Ordbogens styrke ligger ikke kun i det store antal opslagsord, menogså i de hyppigere ords fraseologi. Ordbogen giver gode danske sætningermed gode færøske oversættelser. Hvis hovedformålet er athjælpe færinger til at udtrykke sig bedre, er fraseologien også nok såvigtig som puristiske oversættelser af enkeltord. Den må gerne udbyggesyderligere i næste udgave.Denne ordbogs redaktører udgav i 1992 en engelsk-færøsk ordbog.Med deres nye dansk-færøske ordbog har de føjet endnu en særdelesnyttig håndbog til rækken af færøske ordbøger.
Page 1 and 2:
LEXICONORDICA7Tidsskrift om leksiko
Page 3 and 4:
Ikke-tematiske bidragRichard Almind
Page 5 and 6:
1Henning Bergenholtz/Sven-Göran Ma
Page 7 and 8:
3Leksikografisk materiale i håndsk
Page 9 and 10:
5Bo RalphSvensk lexikografitraditio
Page 11 and 12:
7Det nyssnämnda projektet hade som
Page 13 and 14:
9sin inverkan på sikt kan få bety
Page 15 and 16:
speciellt om detta sätts i samband
Page 17 and 18:
13Den svåra uppgiften blir att for
Page 19 and 20:
Detta dubbelkommando påverkar syne
Page 21 and 22:
17varigenom språkets grundläggand
Page 23 and 24:
19textgenrer, såsom lagarna. När
Page 25 and 26:
21väcka betänkligheter överskred
Page 27 and 28:
Ralph, Bo 2000: Vanans makt i svens
Page 29 and 30:
24språkhistoriskt perspektiv. Dera
Page 31 and 32:
26Om man, som Haugen, menar att akt
Page 33 and 34:
28Ordböckerna spelar naturligtvis
Page 35 and 36:
30tera en av dessa varianter framf
Page 37 and 38:
32är hans redovisning värdefull d
Page 39 and 40:
34N:o 3. Af ändelsen i Singulari,
Page 41 and 42:
36Med facit i hand vet vi hur det g
Page 43 and 44:
38som bevarats. Det som är åtkoml
Page 45 and 46:
40Johansson, Monica 1997: Lexicon L
Page 47 and 48:
41Lars Holm35 frågor och svar inf
Page 49 and 50:
43Kanske i den bästa av världar.
Page 51 and 52:
45En radikal lösning vore ett norm
Page 53 and 54:
47latinska översättningar, bibelc
Page 55 and 56:
501991). Tre av ordböckerna har la
Page 57 and 58:
samma rubrik och då orsakas av att
Page 59 and 60:
54I Synonymorum Libellus står upps
Page 61 and 62:
Kapitelrubrikerna i Variarum rerum
Page 63 and 64:
58latinska källspråket som den ty
Page 65 and 66:
Gothus, Jonas Petri 1640: Dictionar
Page 67 and 68:
exempel på hur sättaren förväxl
Page 69 and 70:
64framför sig när han arbetade me
Page 71 and 72:
66det tyska snarare än svenska" (R
Page 73 and 74:
68exempel där latinet av semantisk
Page 75 and 76:
70Magnet (F6) utan också av de sna
Page 77 and 78:
72svarigheter till Der Groβ-Vater
Page 79 and 80:
74OrdböckerCavallin = Christian Ca
Page 81 and 82:
75Gu›rún KvaranDet attende århu
Page 83 and 84:
77To ufuldendte ordsamlinger, opbev
Page 85 and 86:
skrive en indledning til ordbogen h
Page 87 and 88:
81sproget er latin som man kunne ve
Page 89 and 90:
nominativ singularis i femininum og
Page 91 and 92:
85Figur 3. Tekstprøve fra Lexicon
Page 93 and 94:
87Figur 4. Titelsiden af Lexicon Is
Page 95 and 96:
89Fra ca 1870-1900 1586Fra 19. og 2
Page 97 and 98:
Magnússon, Fri›rik 1992: Athugun
Page 99 and 100:
De to første adskiller sig fra res
Page 101 and 102:
94En sådan analyse af disse tidlig
Page 103 and 104:
valent - Cibarius - igen med udelad
Page 105 and 106:
98blad, side, spalte.Man må gøre
Page 107 and 108:
100og revisioner i forhold til før
Page 109 and 110:
101Birgitta RomppanenFrån ordlista
Page 111 and 112:
103vanligt att ordböcker med natio
Page 113 and 114:
105Lena Rogström (1998) har i sin
Page 115 and 116:
107Gananders Nytt finskt lexicon (1
Page 117 and 118:
109185020 Lilius, A. Suomenkielinen
Page 119 and 120:
111svenska och finska. Svenskan beh
Page 121 and 122:
1136. SammanfattningUnder perioden
Page 123 and 124:
115Ganander, Christfrid (1787) 1937
Page 125 and 126:
117Variarum rerum vocabula latina c
Page 127 and 128:
119Lars S. VikørOrdbøker over nor
Page 129 and 130:
121Eg skal da behandle desse seks o
Page 131 and 132:
123embetsdistriktet sitt. Viktigast
Page 133 and 134:
125Christen Jensøn var den verkele
Page 135 and 136:
127Også Leems manus inneheld sterk
Page 137 and 138:
1294 Land, Kiørenes Urin, Lande er
Page 139 and 140:
131skriftet). Som vi alt har vore i
Page 141 and 142:
Wilse, Jacob Nicolai 1919: Norsk Or
Page 143 and 144:
134avisers temadel om computerprogr
Page 145 and 146:
136katedr-allagr-ingräkn-aresponsr
Page 147 and 148:
138Norge. Et udvalg, en prospektiv
Page 149 and 150:
140kritiserer Sprogrådets egne afg
Page 151 and 152:
142Orddelingsprincipperne og deres
Page 153 and 154:
144Hvordan relationen mellem stavel
Page 155 and 156:
146strækkelig lille til opnåelse
Page 157 and 158:
148Hansen, Erik (1999): Skrift, sta
Page 159 and 160:
149Henning Bergenholtz/Sanne Jensen
Page 161 and 162:
151sprog. Muligvis giver sådanne i
Page 163 and 164:
153for præskriptive angivelser. De
Page 165 and 166:
155I talt sprog vælger man oftest
Page 167 and 168:
157variant, når det drejer sig om
Page 169 and 170:
159slængte. Et flertal af informan
Page 171 and 172:
161sprogbrug og derefter ændre hol
Page 173 and 174:
163ved ikke 29 11%informanter 297sm
Page 175 and 176:
165rede angivelser. Men det er mås
Page 177 and 178:
167Bo SvensénMarkering och ordboks
Page 179 and 180:
169Markören kan också bestå av e
Page 181 and 182:
1714. RäckviddEn annan viktig fakt
Page 183 and 184:
173Det just visade exemplet represe
Page 185 and 186:
175Figur dans. turKombinationer av
Page 187 and 188:
177Glas 1 [...] er hat ein bißchen
Page 189 and 190:
179"brukligheten är begränsad til
Page 191 and 192:
181I stället för "eller" tycks ä
Page 193 and 194:
183Det normala i sådana här fall
Page 195 and 196:
185pushover n. 1 sure thing, Colloq
Page 197 and 198:
187enheter av samma slag (Werner 19
Page 199 and 200:
1892 ess mus. es - - n(Esselte sv-t
Page 201 and 202:
191ORDLED: mjuk-is-en• (ofta i sm
Page 203 and 204:
193att markeringssystemet i Robert-
Page 205 and 206:
195NEO 1995-96 = Nationalencykloped
Page 207 and 208:
195Henning Bergenholtz/Irma Hyväri
Page 209 and 210:
197betyder, at et søgeprogam, som
Page 211 and 212:
199interesse for ydre selektion (le
Page 213 and 214:
201bogsbrugere, ordbogsanmeldere og
Page 215 and 216:
203Konferencen gav anledning til at
Page 217 and 218:
2062. En opstilling efter ordfelter
Page 219 and 220:
208foregiver, og den forudsætter e
Page 221 and 222:
210{Faul98_2.tif}Herefter følger s
Page 223 and 224:
212Wiegand in Verbindung mit Christ
Page 225 and 226:
214kromosom, der er opbygget af dob
Page 227 and 228:
216Lemmalisten består af to dele;
Page 229 and 230:
218fremhæve, at der ikke kun angiv
Page 231 and 232:
220I ordbogens venstre spalte står
Page 233 and 234:
223Göran BornäsEtt franskt lexiko
Page 235 and 236:
225En beräkning av antalet tecken
Page 237 and 238:
227just i detta avsnitt). Av de 113
Page 239 and 240:
229Vi har sett att N & K har 12 fra
Page 241 and 242:
231När det gäller modusanvändnin
Page 243 and 244:
233läser vi bland annat permettre
Page 245 and 246:
235Naturligtvis finns det åtskilli
Page 247 and 248:
237Man behöver inte heller spara p
Page 249 and 250:
239Bertold FuchsJoachim Böger, Hel
Page 251 and 252:
241detta omfång. Marginella delomr
Page 253 and 254:
243mämmi (läh 7 ) Roggenmalzbrei
Page 255 and 256:
245Redan det faktum att flera perso
Page 257 and 258: 248Finlandssvensk ordbok (FSOB) inn
Page 259 and 260: 250Som det verkar vill författarna
Page 261 and 262: 252på korrekt användning hade var
Page 263 and 264: 254i motsats till exempelvis falla
Page 265 and 266: 256För att det skall vara möjligt
Page 267 and 268: 258med uttrycket det är harm(t) at
Page 269 and 270: 260Nikula, Kristina 1992: Vad hörd
Page 271 and 272: 263kommenterats av flera andra än
Page 273 and 274: 265Jarkko NurminenFinsk-tysk ordbok
Page 275 and 276: 267artiklar som innehåller någotd
Page 277 and 278: 269var problemet dock så pass ovan
Page 279 and 280: 272impressionistisk, ordboken har i
Page 281 and 282: 274('dragsko') måste finnas med i
Page 283 and 284: 276alkuperä- i stället för alkup
Page 285 and 286: 278[läsa]Det är möjligt att det
Page 287 and 288: 280det skall enbart illustrera den
Page 289 and 290: 282där objektet är utsatt (och d
Page 291 and 292: 284borde utgå. När använder man
Page 293 and 294: 286beskrivningsspråk är central,
Page 295 and 296: 288t.ex. pystyttää patsas 'resa e
Page 297 and 298: 290betydelsen 'konservera genom kö
Page 299 and 300: 291Lars TörnqvistEn moderniserad k
Page 301 and 302: 293Ofta inleds raden av engelska mo
Page 303 and 304: 295felaktiga i sammanhanget. Utöve
Page 305 and 306: 297Ändå förtjänar Gullbergs sve
Page 307: 298kender reglerne der tillader at
Page 311 and 312: 1. LexicoNordica udkommer hvert år
show all

LEXICONORDICA 7 - Nordisk Sprogkoordination

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?