Claus Raasted præsenterer - Rollespilsakademiet

Myten om Llamir
Vores nye kampagne foregår i et rige, der ligger som en stor oase
omgivet af en ubarmhjertig ørken hele vejen rundt. I centrum for oasen
ligger et styrende teokrati, der tager sig af folkets frelse i guddommen
Feyans navn. Her ligger landsbyen Pederstrup omkring den hellige
Peders Kilde, det lukkede forladte elver område hvor Sandets Folk og
deres tro på Herren nu holder til, samt det store bjerg Mohir hvor de
grå Muldere bor.
Så langt øjet rækker, strækker der sig hele vejen rundt om dette en frodig
slette hvor flere klaner af nomadelignende slettefolk holder til; hvor
jagt, traditioner og ære er et væsentligt træk. Det er her, spillet foregår
og udvikler sig under påvirkning af magthaverne, troen og det daglige
liv. I oasens udkant ligger der en række fiktive men beskrevne byer, og
hensigten med dette er at give folk en mulighed for en nærværende
baggrundshistorie, og give gæstespillere et sted at komme fra.
Udenom den store oase ligger ørkenen, der afskærer alt fra omverdenen
- hvis der altså er en.
Spillet er tilrettelagt ud fra en ramme og en grundlæggende kosmologi
og hvad der så skal fyldes i dette er op til spillerne. Det er krævende
scenarier, både scenariegruppen der løbende tager plotafsæt i det
spillerne bringer frem ingame og offgame, og for spillerne, der selv skal
være med til at skabe den verden, de er en del af. Det er en kampagne
tilrettelagt fortrinsvis for voksne, men hvor der bliver taget hånd om
de børn, der også finder vej.
En spændende verden der bygger på interaktion, intriger og frem for
alt rollespillet. En høj kostumestandard er kommet helt af sig selv, og
hænger sammen med at det er muligt at bevare og udvikle sin rolle
år efter år, og have indflydelse på hvor spillet bærer hen. Det er stadig
en fantasiverden hvor der sker fantastiske ting, hvor der er forskellig
former for mere eller mindre ustabil magi, og hvor magiske genstande
eksisterer. Men det er ikke det vigtigste.
Det vigtigste er, at de, der kommer for at lege med, er indstillet på at
yde i forhold til spillet, for at få udvikling i verdenen. Det er en verden
der henvender sig til faste spillere og ikke til gæstedeltagere, og det er
en helt klar oplevelse at de der kommer, er med på det hele.
Sommerscenariet i Llamir tilrettelægges så til gengæld, så der er god
plads til folk udefra, og alle der er interesserede får relationer til de
faste spillere ingame og bliver inddraget i forskellige plots hvis de har
lyst. I skrivende stund har der været 4 weekendscenarier i Llamir.
En Ny Æra (2007), I Rosens Skygge (2008), Nemesis (2009) og
Skæbnetro (2010).
***
Ripens stil
Ripen er på mange måder en kompromisløs forening. Der er ting der
aldrig er givet køb på, og det har af og til givet anledning til forundring
og bemærkninger fra andre foreninger. Foreningen er aldrig hoppet
med på bølgen om, at det næsten er en forudsætning for et godt
rollespil, at det foregår i et miljø hvor huse er bygget af træ og stof,
hvor kostumer helst skal være i middelalderligt snit og naturlige stoffer
og hvor et must også er duften af røg fra mange bål, hvor der laves mad.
Det er helt sikkert gode tiltag, der måske kan være genveje til den gode
stemning, men da rollespil overvejende er noget, der foregår mellem
ørene på den enkelte og i interaktionen, har vi altid set det som det
vigtigste, at indlevelsen var i højsædet samt et kostume der understøtter
identifikationen både for den enkelte og medspillerne.
Så vi har holdt fast i pavillonerne, der er nemme at håndtere for en
arrangørgruppe, som kan opbevares våde som tørre i foreningens hus,
og som i øvrigt er billige at anskaffe. Bål har det aldrig været muligt at
lave på det fredede område (der i øvrigt er så tørt som en krudttønde
om sommeren) og scenarierne fungerer udmærket med, at mad er
noget man går et sted hen og indtager ingame sammen med andre på
en ”kro” eller lignende.
108 109