Claus Raasted præsenterer - Rollespilsakademiet

“Jeg har altid elsket at lege...”
Blæsten jog rundt med træernes blade, som var de græsstrå på marken.
Suset af vinden gennem træerne flåede alle andre lyde bort og efterlod
naturen som en dejlig kaotisk og fremmed verden. Dengang var jeg
meget ung og legede i den lille skov ikke langt fra min sikre hule.
Jeg var fanget i et virvar af følelser, der gjorde mig høj, og jeg skabte
spontant min leg og verdenen omkring mig. I udkanten af skoven lå
jeg på en bakke og brugte mine hænder som en superskarp kikkert,
der årvågent så ud over fjendens land.
Dernede løb de rundt - fjenden. Klædt i blåt og gult, mens de jagede
deres bytte - en hvid, rund alien skabt af læder, gummi og gammel luft.
De så mig ikke, for jeg var komplet skjult i min blå jakke og bukser, som
i fantasiens verden var kamouflagefarvet. Ved siden af mig lå en lang
gren med afrevne grene, der tjente som min dødelige skarpskytteriffel.
Jeg var Chuck Norris på hemmelig mission og i min lomme lå Mulders
X-Files ID-kort, for jeg var ikke kun militærmand, men også hemmelig
specialagent.
Når jeg ser tilbage på det hele, er det ikke kun den heldige dag, hvor
jeg havde råd til de kult-agtige AD&D Players Handbook, Monster
Manual og Dungeon Masters Guide, der gjorde mig til rollespiller.
Det startede langt før: Dengang hvor det var leg og ikke havde noget
navn. Dengang hvor Dragonlance var en fantasy-bogserie og ikke et
rollespilsunivers.
***
I begyndelsen var ordet
I begyndelsen var der ingenting… sådan er der mange
skabelsesberetninger, der begynder, men denne er lidt anderledes.
Det er jo ikke blot min fritidsinteresse men vores fælles - gruppens,
nørdernes. Godt nok havde jeg da spillet rollespil nogle gange og
havde også siddet som GM en del, men det var først, da jeg kom ind
i ”Nors-banden,” at udviklingen for alvor begyndte at tage fart. Jeg
blev inviteret til en rollespilsaften, og inden længe var jeg rodet ind i
rollespil hver anden weekend, både fredag og lørdag nat. Med skiftende
GM’er, Panterra, D&D, Vampire og Alternity brugte vi al vores fritid og
missede da også en aflevering eller to.
Det var en noget broget forsamling. Vi spillede hos Per Have, der læste
til skovtekniker, men ellers kom de fleste fra handelsskolen som jeg selv
eller fra gymnasiet. Søren Møller og jeg fik mange lange frikvarterer
til at gå med rollespilsdebatter og nogle gange slog vi et ”hide” og et
”move silently” check og besøgte i hemmelighed gymnasiet, hvor
Mads Korsgaard Andersen gik. På handelsskolen var også Echo
(Anders Kristensen), Henrik Juul Konge og Jeppe Jensen. Det var den
faste gruppe og selvom Henrik ikke var så meget pen & paper-spiller
på daværende tidspunkt, kan jeg da huske hans druide, som ikke kom
så godt ud af det med en Owlbear.
Lyset var dæmpet, kranier med stearinlys på og cola og kaffe i spandevis.
Her i vores egen lille verden spillede vi i flere timer, end jeg tør regne
på. I vores lille gruppe fandt vi kuren mod alderdommen til en præst,
der byggede et kæmpe tempel, vi overlevede med nød og næppe mødet
med en sort drage og vi nåede at smadre det meste af en by i Vampire.
Dengang var rollespil meget ukendt heroppe og vi blev nødt til troligt
at tage med på familiebesøg og passe vores skole for at bevise, at vi ikke
led af ungdomssløvsind. Det var efter noget tid begyndt at rygtes, at vi
sad hos Per og spillede, og der kom da også kammerater forbi for at se,
hvad det hele var for noget. Selvom mange bedyrede, at de ikke havde
den fjerneste interesse i rollespillet, var de alligevel nysgerrige. Specielt
kan jeg huske én person, der var der flere gange og som ”bare” ville
kigge på. Hun sad roligt uden at forstyrre.
116 117