Claus Raasted præsenterer - Rollespilsakademiet

I bund og grund kan de fleste arrangører og foreninger nok genkende
denne situation, hvor folk bare vil skælde ud, fordi de kan, men det
kostede så meget, både for foreningen og Anduien, fordi vi havde så
få at tage af og fordi dygtige folk ikke hænger på træerne heroppe.
Når folk vil læse videre, drager de bort og vi er så utroligt få, der bliver
her efter en vis alder. Indtil da havde vi været ekstremt aktive. I de
foregående år havde vi lavet gakkede julescenarier med psykopatnisser,
politi-live, et Sci-fi-scenarie, en årlig con... vi havde holdt sommerfester
og kørt fantasy-kampagne, men lige pludselig mistede vi al energi og
forpuppede. Når man har tilbragt så meget tid med en hobby, som man
på mange måder finder ideel, brænder man pludselig inde med alle
ideerne og tankerne: De mange historier, der ikke blev fortalt og alle de
håb, man havde gjort sig for sin forening. Vi forsøgte at holde os væk i
en tid, for bare at opdage, at vi havde solgt vores sjæl på godt og ondt
til rollespillet.
Vi snakker ofte om, hvor mange der bliver tabt i foreningslivet på
samme måde og hvor vigtigt det er at holde fast i dem, der rent faktisk
gider bære fanen fremad og som VIL noget. Dem, der vil skabe noget
for andre, skal have lov at skabe, uden det skal terroriseres af folk, der
ikke har noget bedre at tage sig til. Hvis vi i foreningslivet i Danmark
mister initiativtagere og alle forpupper til sofavælgere og selvhævdende
kritikere, der gerne brokker sig, men ikke gider tage del i slæbet for at
forbedre ting, så taber vi.
Det frivillige arbejde tager rigtig meget energi, fordi det jo i sagens
natur er frivilligt og dermed ulønnet. På trods af det selvfølgelige ansvar,
man har som arrangør og som voksen, er det stadig vigtigt, at det skal
være sjovt. Meget hårdt sagt: Kan man ikke lide lugten i bageriet, så må
man fordufte, for den skade man forvolder ved at brokke sig højlydt
og modarbejde dem, der forsøger at stable ting på benene er mere
skadeligt end hvis man bare blev væk. Det var en sørgelig tid, for den
lille drage, der bare ville have lov at lege i baghaven, var blevet smidt
ned midt i en verden, hvor alle vidste bedre og ingen syntes at forstå, at
det eneste, den lille drage gerne ville, var at bruge sin fantasi.
***
En verden udenfor
At opdage, at der er en verden udenfor ens egen baghave, og at der -
på trods af, hvad mange Thyboer tror - også er mere i Danmark end
det, der findes nord for Limfjorden, hører med til det at blive voksen.
Den lille ThyRF-drage måtte også blive det, men på trods af, hvor
spændende verden er, må vi erkende, at det er hér ThyRF-dragen
befinder sig, og det er i denne lille, selvbyggede baghave, vi skal skabe
spil, fantasi og godt samvær med de få midler, vi har til rådighed.
Når vi ser bag om de store, seje scenarier, som giver en masse gode
oplevelser og som kan levere mandkraft og økonomi, vi slet ikke kan
forestille os, så har vi ofte tænkt dybt og inderligt over, hvorfor det er,
vi spiller. Hvad var det, der fik os til at gå så meget igennem dengang
og trodse vind, vejr, forældre, kommune og ikke mindst den sure
skovtrold for at kunne være i skoven eller på skolerne og tosse rundt?
Rollespil handler om at deltage aktivt som spiller. Her serveres intet på
et sølvfad og for at få de rigtig gode oplevelser, skal man selv gøre en
indsats for at være med. Spillerne skaber spillet i lige så høj grad som
de omkringstående elementer. Fantasien er for os det centrale. Vi har
ikke muligheder for at lave virkelighedstro scenarier – det har vi slet
ikke midler eller mandkraft til. Derfor må vi ofte lave halve løsninger,
hvilket selvsagt kræver, at vore spillere må benytte sig af deres fantasi i
langt højere grad end andre steder.
Vi stiller ikke de store krav til udstyr, selvom vi alle gerne vil have fedt
udstyr og historisk korrekte kostumer. For os handler det om at kunne
forestille sig ting, at rejse med ind i fantasiens verden og dér spille en
anden rolle. Vi er som rollespillere afhængige af hinanden, for vi skal
sammen skabe en illusion. I virkeligheden handler det hele om at have
det sjovt sammen med andre. Rollespil er noget, vi kan lide at bruge tid
på, men det skal først og fremmest være rart ligegyldigt hvilken alder,
social baggrund og udstyr man har.
128 129