Claus Raasted præsenterer - Rollespilsakademiet

Generation V – på grænsen mellem spil og virkelighed
Min helt store fascination for live-rollespil blev vækket hen mod
midten af 90’erne, hvor der i Århus opstod en særlig tradition for store
in-crowd rollespil. Under navne som ”Det Store Spil” og ”Generation
V” (eller bare GV) opstod en særlig blandingsgenre som en syntese
mellem gangsterinspireret rollespil og kamp med hardball våben (også
kaldet soft air guns - hvilket ikke helt er betegnede i forhold til hvor
ondt det gør at blive ramt).
Scenarierne kørte som regel non-stop over en hel uge (f.eks. en
efterårsferie), og hele Århus by var ramme om lyssky bandeopgør,
snigmord og narkohandel. Det var det gamle hyggelige kongresspil
Mafia på speed, hvor klistermærkerne var erstattet med automatvåben,
og hvor unge mænd i mørkt tøj satte hinanden stævne på vindblæste
havnekajer og smugkroer, der var anlagt til lejligheden. Inspirationen
kom fra film som ”Usual Suspects”, ”Pusher” og ”Reservoir Dogs”. Det
var fedt, gennemført, nyt og grænseoverskridelse.
Utallige anekdoter og røverhistorier knytter sig til disse første
pionerspil, ikke mindst når brugen af meget naturtro automatvåben
i byrummet påkaldte sig myndighedernes interesse mere end godt
var. For eksempel da en spiller trak en maskinpistol på Rådhuscafeen,
eller da Rullemarie blev tilkaldt fordi en meget vellignede attrapbombe
var blevet efterladt på åben gade i Århus midtby (forsvarets eksperter
var for øvrigt meget imponeret over attrappens kvalitet – ”Kun
sprængstoffet manglede” udtalte de til pressen).
Jeg var ikke selv arrangør af disse spil men deltog som spiller og biperson
(initiativtagerne talte bl.a. Søren Hwam og Jacob Aunsbjerg Jakobsen ).
Det var store oplevelser og en væsentlig inspiration til ”Morgendagens
Orden” som jeg var med til at arrangere et par år senere i København.
Det finurlige ved fremkomsten af GV var, at initiativet ikke udsprang
af det etablerede rollespilsmiljø, der i Århus havde klubben Fasta som
højborg. GV blev skabt af nye folk, der kom ind udefra, bl.a. med afsæt
i et miljø omkring hardballvåben.
På dette tidspunkt var jeg selv meget optaget af spillenes dramaturgiske
dynamik. Inspirationen kom fra den scenarietradition indenfor
traditionelt bordrollespil, der var ved at opstå omkring spilkongressen
Fastaval i Århus. Med inspiration i bl.a. teaterdramaturgi og
filmbranchens manuskriptmodeller opstod en ny generation af scenarier
af meget høj kvalitet. Min interesse galt bl.a. sammenhængen mellem
konflikt, valg og konsekvens, samt kontrasten mellem selvopfattelse
og realiteter. Jeg gjorde det bl.a. herefter til en fast tradition, at alle
karakterer jeg skrev skulle havde en central karakterbrist, hvor de
troede på noget, som ikke passer.
***
Stilhed før Storm
Det var i november 1996 at jeg fik mit livs største (og koldeste)
oplevelse med live-rollespil. Thomas Greve havde fået mulighed for
at låne en rigtig sovjetisk missilubåd af Juliet-klassen, der lå som
flydende museum i Københavns havn. Denne enestående chance blev
til live-scenariet ”Stilhed før Storm”, der i 48 timer satte tiden tilbage til
Cuba Krisen i 1962. Foruden Thomas Greve og undertegnede bestod
arrangørteamet af Jesper Hyllested og Svend Ask ”Gimle” Larsen.
Deltagerne spillede den russiske besætning, der over to døgns nonstop
spil blev del af et koldkrigsdrama med tung inspiration fra filmene
Das Boot og Hunt for Red October. Vi havde udstyret ubåden med så
meget udstyr, special effects og højtalere, at illusionen blev forholdsvis
troværdig. Bl.a. kunne deltagerne med en hydrofon lytter sig frem til
fremmede skibes position, og alle kunne høre, når lydbølgerne fra
fjendes sonar ramte skroget. Yderligere var der designet og programmet
en avanceret affyringscomputer inkl. affyringsnøgler, nedtællingsur og
pyroteknik. Deltagerne så ikke dagslys under de to døgns spil, og ved
at manipulere med urene i ubåden blev alle hurtigt berøvet enhver
tidsfornemmelse.
32 33