Claus Raasted præsenterer - Rollespilsakademiet

“Vi er det dårlige selskab...”
”Opus var den lidt for intelligente, LSD-indsmurte, møgbeskidte flue i
den hyperautoritære überelites vin, men paradoksalt nok var de også selv
de mest elitære der fandtes. Hvor man kunne komme tæt på “eliten” ved
at slikke røv og sutte pik, var der bare ikke nogen nem vej med Opus.
Enten havde man det, og blev suget ind i flokken - eller også havde man
det ikke, og så var der ingenting at gøre. Opus var en entitet der hvilede
nok i sit kaotiske selv, til at det ikke havde behov for flere, og som var
selvsikker nok til at tro fuldt og fast på at den ikke behøvede at løfte en
pegefinger for at hive nye folk med i lavinen.”
- Tine
Vi har aldrig bare været en rollespilsforening. Vi har været et
radioprogram, en livkskvalitetsforening, et projektnetværk, en
vennekreds, en hemmelig hule, en fond, et kreativt fællesskab og ikke
mindst; dem de andre ikke måtte lege med.
Navnet Opus har fulgt os i tykt og tyndt. Ordet, der betyder
skaberværk, er blevet en skytsånd, et brand og noget vi aldrig slipper
af med. Fint skal det være, men sådan startede det ikke. Ordet opstod i
en nødssituation, da vi opdagede, at vi nok aldrig fik fat i kommunens
millioner, hvis vi holdt fast i vores gamle navn Kulten. Så på det første
officielle møde i 2000 var det et dagsordenspunkt at finde et nyt navn.
O.p.u.s. er faktisk en forkortelse. Overdrevet powerplay uden stom.
For han måtte ikke være med. I hvert fald ikke hos de andre, fordi de
mente han snød, hvilket aldrig er blevet hverken bevist eller bekræftet.
Hvis man spørger Storm altså. Hvilket selvfølgelig kræver, at man ved
hvem han er.
Vi var klassens slemme dreng. Røvhullet der altid sagde det de andre
kun tænkte, brokkede sig højlydt når noget var uretfærdigt, drak og røg
som svin, pissede på dine sko når du forsøgte at diskutere og drillede
dig på barnlig og højest upassende manér. Med et stort flabet smil og
en drengerøvscharme man ikke helt kunne stå for.
Vi ved godt hvornår foreningen Opus opstod, men det er langt sværere
at bestemme hvornår det hele startede. Hvornår der var nok folk samlet
til at det måtte ske. For Opus har altid været præget af at flere og flere er
røget med i lavinen eller er blevet tentaklet ind i den store organisme.
Vores vennekredse er smeltet sammen omkring de fælles mål, og
flokken er vokset, til det er svært at huske, hvem der egentligt er med
i hulen. I dag er de store visioner pakket væk. Folk har fundet andre
at lege med inden for hvert deres felt, og det der er tilbage af de store
planer, er vores forum og det venskab, der bandt os sammen fra start.
På ægte Opusmanér har vi skabt dette afsnit i fællesskab. For du kan
ikke definere Opus uden, at alle bliver hørt. Vi har fået indslag ind via
vores forum og afholdt en aften med nostalgidruk og røverhistorier.
Derfor er det hele lidt rodet og bærer præg af anekdoter og brudstykker
i tid og rum. Men sådan fortælles historier bedst. Vores gør i hvert fald.
***
Kraftwerket, Told og Skat og alt det der
Kraftwerket har altid været base for Opus’ aktiviteter og udfoldelser.
Kraftwerket var for Opus et samlingspunkt, hvor man altid kunne
finde nogen der var friske på et spil bordfodbold, en projektsnak, en
øl og et par joints. Kraftwerket var også et sted hvor vi kunne få hjælp
til at realisere de fantastiske projektidéer vi ikke vidste vi havde. Det
startede med System Danmarc – det sidste vers. Men mere om det
senere.
Da Kraftwerket lå på Østerbro havde vi en gal nabo, der smed maling
efter os og ved en enkelt lejlighed skød efter os med lufgevær. Vi havde
også Per. En midaldrende, lettere sindsforvirret mand, der bare elskede
at feste med de unge. Vi lurede, at der var noget galt første gang han
snakkede med jukeboxen. Kraftwerket havde i den periode også hvad
der må være den største forsamling af unge russere på denne side af
det Kaspiske Hav.
176 177