Claus Raasted præsenterer - Rollespilsakademiet

Man skulle nok have været der, men for os der var det, var denne tur
faktisk overordentlig skelsættende for mange af de væsentlige initiativer
som skulle fødes i de kommende år…indenfor Eidolon og udenfor.
Jeg har siden talt med adskillige, som er mig rørende enig i at netop
BEAST ’98 var starten på rigtig mange af de relationer som skulle blive
betegnende for rollespilsmiljøet i en lang årrække fremover.
Og det på trods af at HC, Houmann og jeg, som de grønne, unge
vestjyder vi var, som det første da vi var ankommet til hytten, parkerede
os ved et bord og hev Magic kortene frem, imens alle de andre som
for længe længe siden var vokset fra dette småbarnlige pjat, kiggede
skævt til os, og Ernst, som noget af det første, tordnende og bulrende
beordrede os til at vaske gulv…for vi skulle jo for fanden ikke tro at vi
var noget…
***
Formandsskab
Da HC-regimet sluttede i 2000, var jeg den oplagte arvtager. Jeg
droppede kassererposten og tog den mere initiativkrævende
formandskasket på. Jeg havde halvåret forinden været i Sverige på et
studieudvekslingsophold, og havde derfor ikke været med i opløbet
til dette markante skift. Men jeg kom hjem med fornyet energi, men
retfærdigvis også en forestilling om at dette alt andet lige var en
overgangsordning.
Min ambition var at overtage foreningen efter HC, finde en vej til at
kunne få foreningen til at fungere og leve videre uden sin bærende
kraft og fordre det uundgåelige generationsskifte. Jeg vidste, at jeg ikke
havde den samme energi og investeringsvillighed, som HC havde haft,
men som han jo så også endte med at brænde ud på, men føler dog at
jeg havde en større fremsynethed, som jeg således brugte mit første år
som formand på at kultivere. Det var et ganske stort skift for mig at
gå fra at være den praktiske bagvedstående figur, til pludselig at skulle
være den drivende visionære kraft.
Efter en indledende tilvendingsfase blev foreningens projekt dog
hurtigt at danne en model for at omdanne Eidolon til en landsforening,
og således naturligvis at sælge denne idé til resten af foreningen og
derigennem virkeliggøre den. Tanken var at skabe en opsplitning
imellem den gruppe af mennesker som stod for de generelle
praktiske foreningsmæssige rammer, Hareposten, hjemmesiden og
medlemsregistreringen, og de mennesker som lavede scenarier og
andre aktiviteter.
Vægtningen imellem disse to grundlæggende typer af arbejdsopgaver
var en problemstilling som HC mange gange bragte op, men aldrig
opnåede at få skabt en løsning på. Idéen, som stadig fungerer i dag, er
at det kræver andre og mere kontante evner og langt mere stabilitet at
administrere og udvikle de foreningsmæssige rammer, hvor det kræver
meget mere idé, drive og engagement at lave aktiviteter. Vi opnåede
vores mål og til generalforsamlingen i 2001, lykkedes det at omdanne
Eidolon fra en Århusbaseret forening med lokale udvalg, til at være
en græsrodslandsforening efter spejderorganisationernes model med
lokalforeninger rundt om i landet.
Straks efter tog jeg selv et års pause fra foreningen efter den filosofi at
foreningen bedre kunne foretage det nødvendige generationsskifte, hvis
den blev tvunget til det i mit fuldstændige fravær, men kom allerede
året efter tilbage i formandsposten for Landsforeningen Eidolon
(hvor jeg den dag i dag stadig sidder som formand). Landsforeningen
arvede således de foreningsrammemæssige opgaver med at varetage
medlemsregistrering, medlemsblad og hjemmeside, imens de lokale
foreningsorganer så gerne skulle kunne få frigivet de ressourcer vi
i så mange år forinden havde brokket os over manglede til at skabe
reelle aktiviteter. Gennem årene har Landsforeningen Eidolon således
kunnet prale af medlemsforeninger i Århus, Aalborg, Holstebro,
Ringkøbing, Ulfborg og, endelig i 2006, København. Skiftet fra at have
en stærk central bestyrelse, der selv trak hovedparten af læsset med
både de foreningsmæssige rammer og de indholdsmæssige aktiviteter,
til at de tilbageværende af disse mennesker udelukkende brugte deres
kræfter på de foreningstekniske ting, var dog ikke nem.
***
86 87