Claus Raasted præsenterer - Rollespilsakademiet

“Lad mig fortælle jer Historien om
Worm den Rødes værk...”
Sådan ville det have lydt hvis det var en saga vi her påbegyndte, men
det er det ikke. Det er derimod fortællingen om de første spilgange
og udviklingen af, en fasttømret institution i det dansk rollespilsmiljø,
nemlig Første Søndag i Hareskoven. Nogle menneskers passion for
deres hobby er så stor at de egenhændigt skaber grobund for, at den
kan spire og vokse sig så stor og stærk, at den niche de har skabt,
overlever efter initiativtagerens tid. Dette er fortællingen om en sådan
passion og et sådant initiativ.
Liverollespilsmiljøet udmærker sig på dette område, for her kan man
tydeligt se den udvikling, der har resulteret i at store knægtes passion
for rollespil, tilbage i 90’erne, er blevet en etableret del af samtidens
børne-, og ungdomskultur. En kultur der har vokset fra subkultur til
massekultur. I denne saga spiller Worm den Røde en betydningsfuld
rolle.
Stemmen er varm og ansigtet er en voksen mands, men lige under
overfladen lurer det store legebarn og den indre kriger. Jeg har sat
ham i stævne i Valby en varm forårsaften, for at han kan fortælle om
Første Søndags opstart. Jacob Worm er 38 år og arbejder den dag i
dag på Bornholm som naturguide, men han har aldrig helt sluppet
fascinationen og passionen for rollespil. En passion der startede
i 1983, dengang Worm stadig var en rødhåret, fregnet knægt der
kastede terninger i frikvarteret. Dengang han havde samlet en flok
venner rundt om bordet, hvor de for første gang skulle spille Dungeons
og Dragons. Et bordrollespil importeret fra det store Amerika. Et
bordrollespil som i midt-80’erne kom i mediernes søgelys på både
godt og ondt. I monopolets dage blev der pisket en stemning op, ledt
an af bl.a. psykolog Werner Riegel og Indre Mission – vinklingen var
djævletilbedelse og at det kun var psykisk ustabile unge der spillede
bordrollespil.
Worm smiler bredt og forklarer, at han er overbevist om at dette
medierøre blot skabte publicity og i sidste ende skabte større fokus
og flere spillere. Problemet dengang, som han ser det, var ikke denne
mediefurore, men de unge fra udlandet, der allerede dengang klædte
sig ud. Det var dem der gjorde at befolkningen synes at rollespil var
noget underligt noget, og årsagen til at hetzen mod rollespil fik vind i
sejlene. I 1988 blev der på TV sendt et program om fire gutter der løb
rundt i kostumer oppe i Nordsjælland og tævede løs på hinanden, og
selvom Worms umiddelbare reaktion var at hagle dem ned, fordi den
slags da var alt for pinligt, så gik der ikke mere end et år før end han
selv løb rundt ude i skoven og brølede for fuld hals.
Worm havde en kammerat der var taget til Helsingør for at prøve det
der med at være klædt ud og slås. Han opdagede hurtigt at det mest
handlede om at drikke en masse øl og tæve løs på hinanden med store
skumkøller, og da vennen fortalte om sin oplevelse til Worm var hans
reaktion: ”Det der kan gøres bedre!”. Dem i Helsingør havde, ifølge
Worm, nemlig slet ikke øje for historien, og interessen for rollespil rundt
om bordet havde netop udviklet en forkærlighed for historiefortælling
hos den unge Worm.
Ambitionerne om at lave levende rollespill, som det blev kaldt dengang,
var fra starten af høje og virkeligheden kom selvfølgelig i vejen. De
første ture i skoven bar præg af primitiv historiefortælling, meget lidt
plot og en fuldstændig manglende kostume standard. Et lagen med et
hul i til hovedet udgjorde det for utrolig meget, griner Worm hjerteligt
og fortæller smilende om hvordan han engang havde lånt sin lillebrors
fastalavnsridderkostume af plastik, og om hvordan de efter de første
spilgange opfandt et system, der kunne afsløre om gamemasteren
spillede en god eller ond rolle. Det gik i sin enkelthed ud på, at et
bånd om panden på spillets gamemaster afslørede om denne var med
gruppen af spillere eller imod - alt efter om pandebåndet var oppe
eller nede. Denne tilgang til rollespillet mimede på mange måder de
principper spillerne allerede kendte fra rollespil rundt om bordet, en
tilgang der dengang blev taget for gode varer uden den mindste tøven.
14 15