Claus Raasted præsenterer - Rollespilsakademiet

Hvordan bogprojektet blev til
Da jeg i foråret 2009 var Landssekretær for rollespillernes
landsforening, Bifrost (som dengang hed LR - Landsforeningen for
Rollespil) var et af de projekter jeg satte i støbeskeen, et bogprojekt,
der havde arbejdstitlen “20 år med dansk liverollespil”. Ideen var, at
20 markante danske rollespilspersonligheder skulle komme med hver
deres historie; om et projekt, en forening eller en periode. Udgiveren
skulle være Landsforeningen for Rollespil og målet skulle være, at
bringe en bog der kunne give os alle indblik i noget af vores fortid.
20 forfattere blev fundet, og de sagde alle sammen ja til at være med
til projektet. Der blev søgt fonde, talt om målgrupper og fundet penge
- og projektet kom så småt igang. Ikke længe efter begyndte de første
forfattere, at aflevere udkast til deres kapitler og jeg fik skaffet projektet
noget ekstern finansiering fra rollespilsfirmaer, der gerne ville støtte.
Undervejs skete der dog det, at jeg blev fyret fra min stilling som
Landssekretær - og lærte, at bare fordi man er initiativrig og arbejdsom,
så går det ikke at ordne papirarbejde i allersidste øjeblik når det er det
man er blevet ansat til. Sådan er verden fyldt med lærdom, og selvom
jeg gerne havde holdt kontraktperioden ud, så var det tydeligt for både
mig og Landsforeningen at jeg var den forkerte til stillingen.
Jeg lovede dog, at jeg ville gøre bogprojektet færdigt og arbejdet med
det skred langsomt videre. Halvdelen af forfatterne endte med at
aflevere tekster, og der var en enkelt som rent faktisk havde skrevet en
fantastisk tekst, som døde i et data-crash. Den uheldige skribent var
Østerskov Efterskole-læreren Jakob Holm, og grunden til, at jeg ved
at det ikke bare var en dårlig undskyldning er fordi jeg rent faktisk så
hans tekst da jeg var oppe på skolen for at holde foredrag.
At det skulle være lige præcis Jakobs kapitel der skulle ryge ærgrede mig
ekstra meget, for han skrev om GASTARS rollespillene i Gundsømagle,
og det var her jeg i januar 1993 første gang stiftede bekendtskab med
levende rollespil. Men man skal ikke græde over spildte orktænder.
***
Hvad denne her bog egentligt er
Landsforeningen trak sig dog fra projektet, for det blev vurderet, at
en bog med “kun” 10 forfattere ikke var spændende nok og på trods
af den eksterne finansiering blev det besluttet at skrinlægge projektet.
Jeg var naturligvis stadig fyr og flamme for, at få bogen udgivet og
eftersom jeg i løbet af 2009 allerede havde udgivet bogen Rollespilsfotos
2008 på forlaget Rollespilsakademiet tænkte jeg, at det var oplagt at
udgive bogen selv, nu Landsforeningen ikke var interesseret i den.
Forfatterne indvilligede i at bogen blev udgivet af os i stedet, og på
trods af, at de eksterne sponsorer trak sig, så kørte processen videre.
Den blev dog lagt på is for en tid så jeg kunne koncentrere mig om, at
få bladet ROLLE|SPIL startet ordentligt op, men så snart ROLLE|SPIL
#2 var på gaden begyndte bogen igen at spøge i mit baghoved. Og her
1 1/2 år efter projektet startede er den nu langt om længe færdig.
Det var aldrig tanken, at denne bog skulle være den definitive og
komplette historiebog for dansk liverollespil. Det var fra starten af
meningen, at bogen her skulle give nogle rollespillere lov til at fortælle
deres egen historie - og vi andre skulle få lov til at læse den. Det er
derfor helt naturligt hvis der sidder folk rundt omkring i landet med
bogen i hænderne og tænker “Hvorfor er hun ikke med?”, “Hvorfor er
der ingen der har skrevet om det?” og lignende tanker.
Min ambition var ikke, at skrive en bog som får andre til at tænke, at
nu er alt om emnet skrevet. Min ambition har tværtimod fra starten
af været, at skrive en bog som får andre mennesker til at skrive bøger.
Om disse fremtidige forfattere er motiverede af lysten til at fortælle
deres egen historie eller om de bare vil bevise overfor en gammel
brøleabe som mig hvordan det gøres rigtigt gør ikke mig noget. Jeg
glæder mig bare til den dag vi får flere bøger om vores historie, så vi
kan huske hvor vi kommer fra. Det er nemlig let at glemme.
- Claus Raasted, September 2010
8 9