Claus Raasted præsenterer - Rollespilsakademiet

Matrix
Matrix var, i retrospekt, Eidolons første store scenariesatsning. Og
nej…selvom filmen The Matrix kom ud nogenlunde samtidig, så
var både idé og navn udtænkt længe inden Hollywood rullede deres
PR-apparat ud. Før Matrix havde vi gjort vores ihærdige forsøg på
at skabe spændende scenarieindhold indenfor fantasygenren med
scenarier som Maltholms Kors, Toldboden og Mørkeskoven-serien i
Hundeskoven udenfor Ringkøbing. Den selv samme serie af scenarier,
som blev årsag til at vi på et tidspunkt blev meldt til politiet, da nogle
uskyldigt forbipasserende så den dukke af en hængt mand, som
vi havde hængt op i udkanten af skoven, og efterfølgende fik os flot
eksponeret med en drabelig historie i lokalavisen, da de selvfølgelig
troede at det var et rigtigt menneske de havde set.
Men Matrix var første gang vi i stor skala markerede os med noget
anderledes. Og så endda i Århus. Scenariet var sat i en Wiliam Gibsonsk
cyber-setting og vi havde gjort os store tanker omkring at have både
en virkelig verden med blå nudler og kybernetiske implantater og en
virtuel cyberverden, hvor folk kunne søge informationer, kommunikere
anonymt og hacke servere. Scenariet fik meget omtale, præsenterede
cybergenren som et reelt, nyt og spændende alternativ til al den
evindelige fantasy og præsterede et pænt deltagerantal. Men bortset
fra det, så var det noget lort. Scenariet gik op i hat og briller, da den
ene bombe efter den anden sprang og de færreste af vores flotte idéer
reelt fungerede. Michael Houmann var hovedansvarlig for scenariet
og knoklede i lang tid røven ud af bukserne og sjælen ud af kroppen.
Da dette så viste sig ikke at være nok, resulterede det i at dette reelt
blev Houmanns sidste bedrift i Eidolon og liverollespil i det hele taget.
Han lever i dag som præstefrue i Galten, men om dette har nogen
sammenhæng, skal vi undlade at spekulere i. Men til æreskrift for hans
bedrift skal det nu alligevel siges at selvom scenariet var en fiasko, var
dets idéer og ånd alligevel så gode, at der stadig tales om det i dag og
kort tid efter scenariet, inspirerede det også flere af de mere ihærdige
cyber-tilhængere til at ville rette fejlene i en efterfølger til scenariet:
Symbiose, blev dette projekt døbt.
Særdeles kompetente og prominente kræfter, som bl.a. Jorgo Andreas
Larsen, René Kragh Pedersen og Alex Uth, arbejdede i lang tid på det
der skulle vise sig at blive Eidolons største og mest sejlivede Sisyfosprojekt.
Næsten 4 år, 3 forskellige arrangørgrupper og et utal af
genoplivninger skulle denne spæde scenarieidé gennemleve inden den
endeligt blev lagt til hvile…måske for evigt…eller måske for igen her
10 år senere at blive hevet frem fra skuffen endnu engang og genopstå
fra sin gyldne aske? I respekt for at dette trods alt kunne ske, vil jeg
undlade at beskrive scenarieidéen og nøjes med at sige at det er en
pissegod idé, som simpelthen er for svær helt at lægge fra sig.
***
HC Molbech
HC Molbech er et uomgængeligt kapitel, når man taler om Eidolon.
Uden ham var Eidolon aldrig blevet skabt og det er udover enhver tvivl
at han var ”Mr Eidolon”, som trak det store læs og var den primære
årsag til Eidolons store aktivitetsniveau i disse år. ”HC-regimet” varede
fra omkring et år inden foreningens fødsel fra ’96 og helt indtil år 2000,
hvor han endeligt abdicerede, efter at have slidt sig selv træt på at have
trukket hovedparten af læsset i disse mange år.
Til gengæld var det i særdeleshed perioden ’97-’99, der var Eidolons
klart mest aktive periode. 1999 må siges at være året, hvor vi toppede,
med ikke mindre end 26 aktiviteter på dette år alene. Der var succeser
og fiaskoer, selvom vi desværre nok selv havde mest travlt med at
stirre os blinde på de mange forbedringsmuligheder og udfordringen
i at etablere balancen mellem at skabe rollespilsmæssigt indhold og
samtidigt grundlægge en velfungerende foreningsstruktur. Vi var
brændende ambitiøse og selvom dette naturligvis drev os til at lære
mere på kortere tid, løb vi nu alligevel ofte i problemer på grund af
vores ungdommeligheds manglende erfaring. Et godt eksempel på
vores lejlighedsvist utilstrækkelige erfaring, var scenariet Nahmu
Ra-Duhl fra 1998. Et ork-scenarie. Idéen var at alle spillede orker i et
stammesamfund.
74 75